Udland

Aserbajdsjan og Armenien beskylder hinanden for samme angreb - midt i våbenhvile

En ødelagt klinik i Stepanakert, hovedbyen i Nagorno-Karabakh, i dag. Armenien siger, at ødelæggelserne skyldes et nyt raketangreb fra Aserbajdsjan. Det benægter Aserbajdsjan. Vahram Baghdasaryan /photolure/ / Ritzau Scanpix

Parterne beskylder hinanden for at angribe civile og kan ikke finde en varig våbenhvile. Torsdag gør parterne endnu et forsøg.

Kampene mellem nabolandene Armenien og Aserbajdsjan fortsætter tilsyneladende uden hensyn til den våbenhvile, der trådte i kraft mandag, efter USA i weekenden fungerede som mægler.

Onsdag beskylder de stridende parter hinanden for at have angrebet civile mål med langtrækkende, russiskproducerede Smerch-raketter, skriver nyhedsbureauet AP.

Dermed ser den amerikansk-forhandlede våbenhvile ikke ud til at have større effekt end to foregående våbenhvileaftaler, som Rusland tidligere har fået parterne til at acceptere.

Alle tre våbenhviler er blevet brudt indenfor dage eller timer af deres underskrivelse.

I morgen forsøger parterne igen, når Rusland, USA og Frankrig sammen mødes til nye forhandlinger med udenrigsministrene fra Armenien og Aserbajdsjan i Schweiz.

Raketter mod civile

Armenske kilder beskylder Aserbajdsjan for at have udsat Stepanakert, der er hovedstaden i den omstridte region Nagorno-Karabakh, for et voldsomt raketangreb, der blandt andet skal have ramt en fødeklinik.

Det afviser regeringen i Aserbajdsjan fuldstændigt.

Den beskylder til gengæld Armenien for at have brugt den samme type raketter i et angreb på to byer i Aserbajdsjan og siger, at mindst 20 civile blev dræbt ved det angreb.

Det afviser regeringen i Armenien til gengæld fuldstændigt.

- Beskyldningerne er grundløse og falske, siger en talsmand for det armenske forsvarsministerium.

Et krater, der angiveligt skyldes det seneste raketangreb på Nagorno-Karabakh

De seneste kampe om kontrollen over udbryderrepublikken Nagorno-Karabakh har nu varet en måned. Ifølge den russiske præsident Vladimir Putin har hver side i konflikten allerede mistet over 2000 soldater.

Dertil kommer, at regeringerne i Armenien og Aserbajdsjan melder om henholdsvis 37 og 65 dræbte civile, skriver New York Times.

Enklaven Nargorno-Karabakh er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men størstedelen af befolkningen i regionen anser sig som armenere.

Det spændte forhold mellem nabolandene går helt tilbage til Sovjetunionens opløsning i starten af 1990’erne, hvor begge gik fra at være sovjetrepublikker til at være selvstændige lande.

Stridens kerne er regionen Nagorno-Karabakh, der var en del af Aserbajdsjan, men havde en overvejende armensk befolkning.

Regionen erklærede sig selvstændig, og med militær hjælp fra Armenien lykkedes det Nagorno-Karabakh at opnå kontrol over sit territorium.

Krigen endte med et alvorligt nederlag for Aserbajdsjan. Ikke alene blev 800.000 Aserbajdsjan-sindede fordrevet fra Nagorno-Karabakh. Landet mistede også kontrollen over et stort landområde, der forbandt Nagorno-Karabakh med den armenske grænse.

Skal erobres tilbage

Ved krigens afslutning i 1994 havde Aserbajdsjan mistet 13 procent af sit territorium. Hverken Aserbajdsjan eller det internationale samfund har imidlertid anerkendt Nagorno-Karabakh som et selvstændigt land. Lige siden har det været en fast del af Aserbajdsjans politik, at de tabte landområder engang skulle erobres tilbage.

Begge sider har fremvist resultatet af angreb på civile. Her er det et tidligere angreb, der gik ud over en boligblok i Aserbajdsjan.

Det har ført til krigshandlinger flere gange, senest i 2016.

I juli udbrød der nye skyderier ved grænserne.

I første omgang blev der indgået en - ikke holdbar - våbenhvile, men grænsetræfningerne udviklede sig i september til en krig, som ingen våbenhvile endnu har været i stand til at stoppe.