Trump har stemt til valget: - Jeg stemte pĂĄ en fyr ved navn Trump

Der er præsidentvalg 3. november, men millioner af amerikanere har allerede stemt.

Både Trump-tilhængere og Biden-tilhængere stod klar til at tage imod præsidenten med fest og flag, da Donald Trump lørdag morgen lokal tid ankom til et offentligt bibliotek i West Palm Beach, Florida, for at stemme til præsidentvalget.

Den amerikanske præsident overnattede tæt ved valgstedet på sit eget golfresort Mar-a-Lago i Palm Beach efter at have holdt vælgermøde i delstaten fredag aften.

Efter en kort køretur ankom han for at stemme klokken 9.55 amerikansk tid. Det vil sige klokken 15.55 i Danmark.

Jeg stemte pĂĄ en fyr ved navn Trump

Donald Trump

Han blev kørt lige til døren i en limousine og hilste ikke på de mange tilhængere, inden han gik ind for at stemme uden sin hustru, Melania Trump.

Cirka 20 minutter senere var han ude igen og stillede kortvarigt op for pressen.

- Jeg stemte pĂĄ en fyr ved navn Trump, sagde han.

Præsidenten afgav sin stemme en halv time senere end planlagt på en lørdag, hvor han får et stramt program med optrædener i fire forskellige delstater.

- I får meget travlt, for vi kommer til at køre jer hårdt, lød det veloplagt fra præsidenten henvendt til de journalister, der følger ham rundt i valgkampen.

Det var
Det var "en stor ære" at stemme, lød det fra Donald Trump, inden han hastede videre i sit travle program. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

Efter at have stemt skal han direkte i lufthavnen og videre til North Carolina og derefter til Ohio og Wisconsin. Her planlægger han at afholde tre store vælgermøder i løbet af dagen.

54 millioner har stemt

Der er endnu ti dage til præsidentvalget 3. november, men mange delstater har åbent for, at vælgere kan stemme tidligt, hvilket rekordmange amerikanere allerede har benyttet sig af.

Det er forskelligt fra stat til stat, hvilke muligheder vælgerne har for at stemme tidligt.

I Florida, hvor Donald Trump har adresse, siger valgreglerne, at alle valgdistrikter skal tilbyde early voting senest fra den tiende dag inden valget, men i flere distrikter har der været åbent for at stemme siden sidste lørdag.

Det var helt perfekt. Lige efter bogen. NĂĄr du brevstemmer, kan det aldrig blive lige sĂĄ sikkert,

Donald Trump

Early voting foregår på samme måde som på selve valgdagen. Man møder personligt op og afleverer sin stemmeseddel ved et officielt valgsted.

Over hele landet har amerikanere stået i timelange køer for at stemme tidligt, mens millioner har brevstemt.

Med ti dage til valget har flere end 54 millioner amerikanere indtil videre afgivet deres stemme på den ene eller anden måde, viser en løbende opgørelse fra U.S. Elections Project. Det er på nuværende tidspunkt fem millioner flere, end der sammenlagt stemte før valgdagen i 2016.

Det er især bekymring for coronavirus, der har fået mange amerikanere til at stemme tidligt. Men mange forklarer også, at de stemmer tidligt, fordi de vil være sikre på at deres stemme bliver talt med.

Lørdag er en stor dag for tidlig stemmeafgivning. Der er for eksempel lange køer ved valgstederne i millionbyen New York City, der lørdag har åbnet for tidlig stemmeafgivning.

Vælger i kø foran sportsarenaen Madison Square Garden i New York.
Vælger i kø foran sportsarenaen Madison Square Garden i New York. Foto: Jeenah Moon / Ritzau Scanpix
Folk i kø for at stemme i New York.
Folk i kø for at stemme i New York. Foto: Stephanie Keith / Ritzau Scanpix

Hvorfor stemmer Trump i Florida?

Donald Trump kunne også have stemt i New York, hvis ikke han sidste år havde skiftet adresse til sit luksushotel i Palm Beach, Florida. En stat, der kan tippe begge veje ved præsidentvalget og forventes at blive afgørende for, om Trump eller Biden ender i Det Hvide Hus.

Han har hele livet haft hjemme i New York, men for et år skiftede han bopæl til Florida, fordi han følte sig ”meget dårligt behandlet” af New Yorks politiske ledere.

En del amerikanere havde taget opstilling foran Palm Beach County Public Library, da Donald Trump lørdag ankom for at stemme.
En del amerikanere havde taget opstilling foran Palm Beach County Public Library, da Donald Trump lørdag ankom for at stemme. Foto: Tom Brenner / Ritzau Scanpix

Donald Trumps vicepræsident, Mike Pence, har også afleveret sin stemme. Det gjorde han fredag morgen i sin hjemstat, Indiana.

Joe Biden har endnu ikke stemt.

Kritiserer brevafstemning

Donald Trumps forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama, har også stemt. Han stemte per brev. Barack Obama er i øvrigt også i Florida lørdag. Den tidligere præsident fører valgkamp for Joe Biden og holder lørdag et drive-in-vælgermøde i North Miami.

I modsætning til Barack Obama er Donald Trump bestemt ikke tilhænger af brevstemmer. Præsidenten har igennem valgkampen konsekvent påstået, at brevstemmer fører til markant stemmesvindel. Det findes der dog ingen dokumentation for.

Lørdag fortsatte han forsøget på at skabe mistillid om brevstemmer, efter at han selv havde stemt ved personligt fremmøde.

- Det var helt perfekt. Lige efter bogen. NĂĄr du brevstemmer, kan det aldrig blive lige sĂĄ sikkert, sagde han.

Samtidig har han flittigt og så sent som til sit vælgermøde fredag aften opfordret sine tilhængere til at stemme tidligt.