Krænkelser på arbejdet

Selvmord, revolution og journalistik over grænsen – hvad kan vi lære af Sveriges MeToo-bølge?

MeToo ramte Sverige i slutningen af 2017 og fik store konsekvenser. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Hvad har Danmark gjort godt under MeToo, og hvad skal vi passe på med? En journalist og en forsker fra Sverige deler deres erfaringer.

Med sine egne ord var den 52-årige journalist, forfatter og redaktør Åsa Linderborg en af dem, der var mest kritisk over for MeToo-bevægelsen i Sverige, da den begyndte at rulle tilbage i 2017.

Hun frygtede, debatten kunne true retssikkerheden og føre til journalistik, der gik over de presseetiske grænser.

Men da teaterdirektøren Benny Fredriksson tog sit eget liv i 2018 efter en MeToo-storm mod ham, gik det op for hende, at hun var blevet en del af den selvsamme journalistik, som hun havde taget afstand fra.

Nu advarer hun Danmark mod at begå de fejl, som hun og Sverige ifølge hende begik.

- Det ser ud til, at dansk MeToo nu er i en revolutionær fase. Det vil sige, det overgår fra at være en bevægelse til at blive en styrke, hvor medierne risikerer at blive fejet med, siger hun til TV 2.

Åsa Linderborg kom i negativt fokus under den svenske MeToo-bølge i 2017 og 2018.

- Journalistikken begyndte at begå fejl

MeToo var noget, som man diskuterede overalt i Sverige i 2017 og 2018, fortæller Tina Askanius, der er lektor i medier og kommunikation ved Malmø Universitet. Hun har forsket i, hvordan Sverige reagerede på MeToo-bevægelsen.

Debatten skabte et nyt udgangspunkt i samtalen om køn, ligestilling og sexisme, lyder det.

- Der er et før og efter MeToo i Sverige. Det var et jordskælv, der forandrede samtalen i Sverige.

Men den nye samtale var ikke det eneste, der blev skabt.

- I Sverige vil nogle sige, at man på et tidspunkt gik fra en folkebevægelse til en revolution, hvor hoveder begyndte at rulle, og debatten slog over i et fokus på nogle specifikke personer højt oppe i medie- og kulturbranchen. Da det skete i Sverige, begyndte journalistikken at begå fejl, siger Tina Askanius til TV 2.

Siden MeToo ramte Sverige, har det svenske svar på Pressenævnet udtalt kritik i 25 sager om MeToo, oplyser Mediernas Etiknämnd til TV 2.

En af dem, der har modtaget kritik, er Åsa Linderborg.

Teaterdirektørens selvmord

I sin bog 'Året med 13 måneder', der udkommer på dansk til november, fortæller hun sin personlige historie om MeToo i Sverige fra 2017 til 2018.

Her fortæller hun også om, hvordan en klumme om teaterdirektøren Benny Fredriksson i Aftonbladet fik store konsekvenser.

Klummen stammer fra 5. december 2017. Her skrev Åsa Linderborg som kulturredaktør på Aftonbladet, at teaterdirektøren Benny Fredriksson havde tvunget en ansat til at få en abort. En formulering, som hun efterfølgende modtog hård kritik for af Mediernas Etiknämnd.

Helt konkret skrev Åsa Linderborg i sin klumme, at:

- Han har presset skuespillere til ikke at tage deres forældreorlov. Han har endda tvunget en skuespiller til at få en abort.

Kvinden endte med at få en abort, men det svenske pressenævn kritiserede især brugen af ordet tvang, da de ikke mente, at der var belæg for brugen af det.

Åsa Linderborgs klumme stod dog ikke alene. Aftonbladet anklagede via en lang række af anonyme kilder Benny Fredriksson for overgreb og chikane, og kort tid efter blev han fyret. Også den del af dækningen har fået kritik af det svenske pressenævn.

Benny Fredriksson endte med at tage sit eget liv i marts 2018.

Åsa Linderborg fortryder i dag sin klumme.

- Jeg skrev en fejlagtig tekst. Den var usaglig. Den tekst var meget dårlig, fortæller hun.

I forhold til Benny Fredrikssons død har hun tidligere sagt til Information, at hun ikke mener, at Aftonbladet er skyld i hans selvmord, men at "det samtidig er sandt, at Fredriksson formentlig ville have været i live, hvis vi ikke havde iværksat vores undersøgelse".

- Sverige er bange for debatten

Både Åsa Linderborg og Tina Askanius roser den måde, det danske samfund og medierne har håndteret den nuværende MeToo-debat på.

- Der har været en superinteressant debat om samfundsstrukturer og magt – ikke mindst fordi Linde nægtede at navngive, lyder det fra Tina Askanius med henvisning til tv-værten Sofie Linde, der satte den nuværende MeToo-debat i Danmark i gang med sin åbningsmonolog ved Zulu Comedy Galla.

Her fortalte hun om episode, hvor hun som 18-årig til en julefrokost i DR blev truet med karrieremæssige konsekvenser af en "stor tv-kanon", hvis ikke hun gav ham et blowjob. Hun nævnte dog ikke mandens navn.

Også Åsa Linderborg fremhæver den debat, der har været i Danmark.

- Da jeg skrev min bog, håbede jeg på at starte samme debat i Sverige, som I har fået. Den kom ikke, fordi alle mediehuse i Sverige er bange for debatten, fordi de alle begik så mange fejl under MeToo-bølgen i 2017 og 2018, fortæller Åsa Linderborg.

Alarmklokker begynder at ringe

Men selvom der er ros til Danmark, begynder Tina Askanius' alarmklokker så småt at ringe.

Der er et næsten ekstremt krav om at sætte specifikke navne på, hvem der har krænket

Tina Askanius

Det begyndte, da Morten Østergaard måtte gå af som politisk leder for Radikale Venstre.

- Lige nu ændrer det sig. Det bliver mere og mere specifikke personer, der bliver fremhævet. Der er et næsten ekstremt krav om at sætte specifikke navne på, hvem der har krænket, i stedet for at snakke om, hvordan vi alle har et ansvar, eller om, hvordan sexisme er et strukturelt problem, som ikke kan reduceres til et par brodne kar eller enkelte mænd eller kvinder, som misbruger deres magt, siger hun.

Morten Østergaard (R) meldte sin afgang efter et gruppemøde i Den Sorte Diamant i København onsdag 7. oktober.

Tina Askanius mener, at den positive tilgang til MeToo og den debat, som Sofie Linde genantændte, er ved at blive flyttet tilbage til at handle om politisk korrekthed, krænkelseskultur, og at tingene er gået for langt.

- Morten Østergaard-sagen har været et tilbageslag for debatten i den forstand, siger hun.

Og det er nu, at det er vigtigt at holde fast i de journalistiske grundværktøjer, mener Åsa Linderborg.

- Det er også vigtigt at holde sig for øje, at kvinder også kan manipulere. Læg dertil, at man til sidst kunne hænge en mand ud med bare én anonym kilde. Det var en ekstrem fejl, lyder det fra den svenske journalist og forfatter.

Nultolerance i forhold til sexisme

I Sverige førte MeToo-debatten ikke til store lovmæssige indgreb. De har fået en ny samtykkelov, men det er noget, der var arbejdet på i mange år forinden.

Men MeToo har alligevel fået konsekvenser for den måde, som svenskerne lever på, lyder det fra Tina Askanius.

Hun peger på, at der er kommet en større forståelse af sexisme på arbejdspladser i kommuner og regioner. Og der er kommet masser af nye retningslinjer.

- Flere arbejdspladser har lavet et tillæg i deres retningslinjer om nultolerance i forhold til sexisme, fortæller Tina Askanius.

Hvad med julefrokosterne. Bliver der drukket mindre ved dem efter MeToo i Sverige?

- Haha, nej. Først og fremmest er der ikke samme alkoholkultur i Sverige som i Danmark, og hvis vi tager udgangspunkt i der, hvor jeg arbejder - i staten - så må vi få to genstande til julefrokosten, og hvis vi skal have mere, må vi tage i byen. Så det er fortsat på et lavt niveau, siger Tina Askanius.