USA valg 2020

Her mærker de konsekvenserne af den politik, der splitter Trump og Biden

Klimaet fylder ikke meget i den amerikanske valgkamp. Men det burde det måske, da der er stor forskel på kandidaternes politik på området.

Nede mellem de enorme isblokke kan man både se og høre det rindende vand.

Det er lyden af et klimaproblem.

En gletsjer uden sne er som et dyr, der ikke æder

Mike Loso, geolog

Vi befinder os i det sydlige Alaska. En amerikansk delstat langt mod nord, hvor de ved selvsyn kan se konsekvenserne af den globale opvarmning.

Spencer-gletsjeren strækker sig i dag over godt 17 kilometer, men det går den forkerte vej, som det også er tilfældet med de øvrige gletsjere i området. Inden for det seneste århundrede har de alle trukket sig mellem et par hundrede meter og flere kilometer tilbage.

Undersøgelser viser, at gletsjerne her i Alaska smelter med rekordfart og nogle af dem op mod 100 gange hurtigere end forventet.

Hvor der tidligere var is, er der nu vand.

- Jeg ser det så tydeligt, at jeg sommetider spørger mig selv, hvorfor jeg arbejder videnskabeligt med det, for man behøver ikke være forsker for at se det, siger Mike Loso, geolog og specialist i gletsjere, til TV 2.

Mike Loso viser konsekvenserne, som de mærkes ved Spencer-gletsjeren.

En langsom død

For Mike Loso er området her i Alaska et synligt bevis på en klode, der bliver varmere.

Han kender området og kan se, hvordan gletsjeren forandrer sig.

Som her ved det lyseblå vandhul omkranset af skrånende isvægge. Ifølge Mike Loso lå isen her fire-fem meter højere på samme tidspunkt sidste år.

Mike Loso forklarer, hvordan isen forsvinder på gletsjeren.

Ismassen er flere tusinde år gammel, og det er ikke mange år siden, at man kunne gå hele vejen ud til gletsjeren.

Det kan man ikke længere.

I stedet må man ro over det ishav, der har erstattet det mange meter tykke lag is i området.

Ellers man kan flyve herud med helikopter, hvilket giver et udkig over den skrumpende, men stadig imponerende gletsjer. I vandet ligger små isbjerge, der har revet sig løs og nu driver rundt, indtil også de smelter helt bort.

For få årtier siden var der is, hvor der i dag er vand.

For Mike Loso er et af de mest faretruende beviser på udviklingen, at man på denne årstid nu kan flyve op til toppen af nogle af gletsjerne uden næsten at se noget sne.

- En gletsjer uden sne er som et dyr, der ikke æder. De dør langsomt hen, siger han.

Selvom de her i Alaska tydeligt mærker konsekvenserne af klimaforandringerne på amerikansk jord, er det ikke et tema, der fylder meget i den igangværende præsidentvalgkamp.

Det er ellers et område, hvor de to primære kandidater har en vidt forskellig tilgang.

To veje frem for USA

Allerede tidligt i sin præsidentperiode gjorde Donald Trump klimaet til kampplads, da han fulgte op på sit valgløfte og trak USA ud af den internationale FN-klimapagt, Paris-aftalen.

Ifølge Trump var aftalen uretfærdig, og det ville være for dyrt for USA og de amerikanske skatteydere at være en del af den.

- Jeg vil arbejde på at sikre, at USA forbliver verdens leder på klimaspørgsmål, men at byrderne bliver fordelt på alle lande. Denne aftale handler mindre om klimaet og mere om andre landes økonomiske fordel over USA, sagde han.

Siden sin indsættelse har det for Donald Trump og hans administration været afgørende at give erhvervslivet lempeligere forhold for at mindske bureaukratiet, styrke økonomien og sikre arbejdspladser i blandt andet kulindustrien.

Jeg tror ikke på det

Donald Trump om konklusionerne i regeringens egen klimarapport

Han indførte derfor som præsident hurtigt en regel om, at for hver ny regel, der bliver indført på miljø- og klimaområdet, skal to tidligere regler tages væk igen.

Trump-administrationen har således fjernet en række miljøkrav igangsat under tidligere præsident Barack Obama. Tiltag, der blev indført for at nedbringe den amerikanske udledning af drivhusgasser, så man kunne leve op til Paris-aftalen.

Donald Trump har ikke formuleret nogen klimapolitik, men skriver i sit valgprogram, at han vil sikre amerikanernes ret til ren luft og rent drikkevand.

Donald Trump henviste til størrelsen på temperaturstigningen på kloden, da han i 2017 meddelte, at han ville trække USA ud af Paris-aftalen.

Demokraternes kandidat, Joe Biden, har en helt anden tilgang. I den formulerede klimapolitik, som han går til valg på, lover han at lade USA genindtræde i Paris-aftalen, og han har et mål om, at landet skal være CO2-neutralt senest i 2050.

Det skal blandt andet ske ved at investere mere end 2000 milliarder dollars over fire år i grøn infrastruktur, bæredygtige hjem, miljøvenligt byggeri, omlægning til elbiler i bilindustrien og bevarelse af naturområder.

- Det er simpelthen dramatisk forskelligt, hvad de to kandidater vil, og de viser en afgørende forskellig vej for, hvad de vil med det her land, siger TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

Betydningen bliver ikke mindre af, at de i USA virkelig kan mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.

Ødelagt af vand og ild

Creole i Louisiana 10. oktober, efter at orkanerne Delta og Laura har ramt den sydlige del af Louisiana.

Tidligere i oktober ramte orkanen Delta delstaten Louisiana i det sydlige USA med stormflodsbølge, rekordhøje vandstande og rekordstore mængder regn til følge.

Det skete, blot seks uger efter at orkanen Laura havde ramt samme område, hvor den i august forårsagede omfattende skader og ødelagde mindst 10.000 huse i det sydlige Louisiana.

Delta var den tiende navngivne tropiske storm eller orkan, der har ramt USA's fastland i år. Det er det største antal tropiske storme og orkaner, der har ramt USA på ét år. Og orkansæsonen slutter vel at mærke først officielt 30. november.

I det vestlige USA er det derimod ikke vandet, der er et problem. Det er manglen på samme.

Efter en august måned, der blev den varmeste nogensinde i Californien og bød på usædvanligt mange lynnedslag, har skovbrandene i delstaten i år været hyppigere og større, end man før har set.

Det er også forklaringen på, at Californien i år har sat en rekord med mere end fire millioner hektar land fortæret af flammerne.

Det er mere end dobbelt så meget som i 2018, der ellers stod som det værste år nogensinde, når det gælder skovbrande i Californien, skriver Los Angeles Times.

Det store areal, der allerede er brændt i år, svarer til næsten 4 procent af Californiens areal – eller et landområde mere end dobbelt så stort som Sjælland.

På en liste over de 20 største skovbrande i Californiens historie er fem af dem fra i år.

Store konsekvenser for USA

USA er det land i verden, der udleder næstmest CO2.

I 2018 lød amerikanernes udledning på 5,4 gigatons, og hvis beslutningen om at forlade Paris-aftalen står ved magt efter valget, kan det få stor betydning for resten af verden.

Den amerikanske regerings egne klimarapporter peger selv på de store konsekvenser ved klimaforandringerne.

De vil blandt andet forringe den menneskelige sundhed og ødelægge infrastruktur, som man har set det under de voldsomme skovbrande i Californien. Forandringerne menes også at begrænse adgangen til rent vand, ændre kystlinjerne og øge omkostningerne i en række industrier.

Frem mod 2050 risikerer klimaforandringer at koste USA flere hundrede milliarder dollars om året. Det kan ske, hvis ikke der tages drastiske skridt for at skære ned på udledningen af klimaskadelige stoffer, har det lydt i rapporterne, der er udarbejdet af 300 klimaforskere.

- Jeg tror ikke på det, lød Donald Trumps reaktion på rapporten fra 2018.

Efterlyser handling

Konsekvenserne på smeltende is i Alaska har betydning for hele verden, siger Mike Loso.

I Alaskas største by, Anchorage, cirka 85 kilometer fra Spencer-gletsjeren, vækker det bekymring, at Donald Trump ikke tager klimakrisen mere alvorligt.

Blandt de borgere, TV 2 har talt med, synes flere, at de betaler prisen for USA's klimapolitik.

De har dog ikke tillid til, at Joe Biden kommer til at ændre det store ved den.

Der er ellers brug for, at der bliver gjort noget, og USA er et godt sted at begynde, mener Mike Loso.

- Det er ikke kun Alaska, der bidrager til udviklingen. Det er globalt. Men vi har meget is, og det smelter særligt hurtigt her. Konsekvensen for kystbyerne over hele verden skyldes til dels det, der sker her på gletsjeren i Alaska i dag.