Udland

Missilangreb optrapper konflikt om Nagorno-Karabakh

Mindst 20 bygninger blev jævnet med jorden i angreb natten til lørdag. Rusland og Tyrkiet følger tæt med i konflikten fra sidelinjen.

Et missilangreb på Azerbajdsjans næststørste by, Ganja, har natten til lørdag kostet mindst 12 mennesker livet og såret 40, siger en talsmand for landets præsident.

Det gør angrebet til en af de blodigste episoder i den seneste tids konflikt mellem Azerbajdsjan og nabolandet Armenien over regionen Nagorno-Karabakh.

- Det forræderiske og ondsindede armenske missilangreb mod civile i Ganja er et tegn på, hvor svagt og desperat den armenske ledelse står nu efter at have lidt nederlag på slagmarken, siger talsmanden Hikmet Hajiyev ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

De to lande har flere gange beskyldt hinanden for missilangreb på civile mål, mens begge parter lige så konsekvent har afvist modpartens beskyldninger.

Armenien har da også kategorisk afvist, at landets militær skulle stå bag dette angreb.

- Der er ikke foretaget nogen missilangreb mod Azerbajdsjan fra armensk territorium eller af de armenske væbnede styrker, skriver nyhedsmediet Armenpress.

En kvinde i Ganja i resterne af sit hus.

Armenpress rapporterer til gengæld, at Azerbajdsjan har foretaget et missilangreb på hovedbyen i Nagorno-Karabakh, Stephanakert, hvor tre mennesker blev såret, få timer før angrebet på Ganja.

Ifølge en dansk kender af konflikten, chefredaktør Ida Sparre-Ulrich fra magasinet Røst, tegner de modstridende meldinger et helt almindeligt billede:

- Nyhedsbilledet er konstant mudret. Men der er ingen tvivl om, at det generelt er Azerbajdsjan, der har mest at vinde ved at at være den mest aggressive og aktive part i konflikten. De har momentum, de har solid opbakning fra Tyrkiet, og de vil have de tabte områder tilbage, siger hun.

Enklaven Nargorno-Karabakh er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men størstedelen af befolkningen i regionen anser sig som armenere.

Op mod 20 huse ødelagt

Angrebet på Ganja, der ligger nord for den omstridte region Nagorno-Karabakh, har jævnet op mod 20 huse med jorden. Netop nu er et stort redningsarbejde med sporhunde i gang i ruinerne.

- Vi sov alle sammen. Børnene så fjernsyn. Alle husene heromkring er ødelagte. Der ligger mange mennesker under ruinerne. Nogle er døde, andre er sårede, siger en overlevende, 65-årige Rubaba Zhafarova, til avisen The Guardian.

 Redningsarbejdere hjælper en beboer i Ganja med at gennemsøge resterne af en sammenstyrtet bygning

Det er kun en uge siden Rusland som mægler i konflikten fik de to lande til at indgå en våbenhvile. Aftalen kom efter ti timers intensive forhandlinger, men til gengæld tog det ikke meget længere, før aftalen blev brudt igen.

Begge parter har siden beskyldt modparten for at være skyld i, at våbenhvilen brød sammen.

Hvad handler konflikten om?

Konflikten mellem de to lande går helt tilbage til Sovjetunionens opløsning i 1991. Regionen Nagorno-Karabakh ligger i Azerbajdsjan, men befolkningsflertallet i regionen er kristen-armensk. Derfor benyttede regionen lejligheden til, med støtte fra Armenien, at løsrive sig fra det overvejende muslimske Aserbajdsjan.

Det førte til en voldsom krig, som endte med, at Azerbajdsjan ikke bare mistede kontrollen med Nagorno-Karabakh, men også med den del af landet, der ligger mellem Armenien og Nagorno-Karabakh.

Hverken Aserbajdsjan eller omverdenen har imidlertid anerkendt dette resultat, og siden er kampene mellem parterne blusset op flere gange. Senest i 2016, hvor kampe kostede mere end 200 mennesker livet.

Den danske konfliktforsker Flemming Splidsboel kalder konflikten for "en fastfrossen konflikt, der normalt er i fryseren, og så engang imellem bliver tøet op". Seneste runde af fjendtligheder startede i midten af september.

Opbakning fra naboer

Regionens stormagter Rusland og Tyrkiet støtter hver sin side af konflikten.

Tyrkiet støtter Aserbajdsjan, og har advaret Armenien mod "konsekvenserne af deres aggressive angreb". Rusland har til gengæld valgt at vise flaget i regionen med en stor flådeøvelse, der fredag blev indledt i Det Kaspiske Hav, som Aserbajdsjan grænser op til.

Rusland har dog ikke valgt side i konflikten på samme måde, som Tyrkiet har.

- Hvis Rusland skulle bakke Armenien op, på samme måde som Tyrkiet bakker Aserbajdsjan op, så betød det, at Rusland skulle konfrontere Tyrkiet. Det er Rusland forsigtige med. Rusland ønsker ikke Tyrkiet som fjende, vurderer Ida Sparre-Ulrich.

Rusland og Tyrkiet har da også i fællesskab forsøgt at nedtrappe situationen. Så sent som onsdag opfordrede de to præsidenter, Ruslands Vladimir Putin og Tyrkiets Recep Erdogan, i en fælles udtalelse parterne til ”at gøre en ende på blodsudgydelserne så hurtigt som muligt”.