Udland

Her er tre sager, Amy Coney Barrett måske skal tage stilling til i den amerikanske Højesteret

Den største sundhedsreform i amerikansk historie, retten til abort og valgets resultat er alle ting, der potentielt kan ende i Højesteret.

Dramaet om den amerikanske Højesteret fortsætter tirsdag med høringen af dommer Amy Coney Barrett i Senatets retsudvalg.

Hvis Amy Coney Barrett – som det forventes – bliver godkendt som arvtager til den nu afdøde liberale højesteretsdommer Ruth Bader Ginsberg, vil det betyde et stort konservativt flertal i rækken af højesteretsdommere.

Rækken består af i alt ni dommere, som alle sidder på posten på livstid – og med Amy Coney Barrett vil seks af de ni være konservative dommere.

Men hvad er der på spil for amerikanerne i den nærmeste fremtid?

1. Sundhedslovgivning

Noget af det, der er på højkant i Højesteret efter valget, er den omstridte sundhedslovgivning Affordable Care Act, bedre kendt som Obamacare.

Obamacare blev – som det måske fremgår af navnet – indført under tidligere præsident Barack Obama tilbage i 2010. Loven anses for at være en af de største sundhedsreformer i amerikansk historie, og den forbyder blandt andet, at forsikringsselskaber diskriminerer folk på baggrund af deres sygdomshistorik.

Donald Trump og en række andre republikanere har længe været kritikere af reformen, som de mener gør prisen på privat sundhedsforsikring alt for dyr.

Kun en uge efter præsidentvalget er der derfor endnu en høring i Højesteret på vej, der skal afgøre, om sundhedsreformen har en fremtid for de over 20 millioner amerikanere, der er dækket af den.

Den høring har været planlagt længe, men eftersom Amy Coney Barrett formentlig til den tid vil sidde som højesteretsdommer, frygter demokraterne, at hun vil blive den afgørende stemme, der gør en ende på reformen.

Det er dog slet ikke sikkert, at Amy Coney Barrett overhovedet ønsker at stemme imod reformen, så det er ifølge TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz noget, man skal være varsom med at konkludere endnu.

Alligevel bruger demokraterne sundhedsspørgsmålet aktivt i valgkampen.

- Demokraterne bruger emnet til at opfordre folk til at gå ud at stemme, men det er nok en postgang for sent, siger Jesper Steinmetz.

Ved mandagens høring var demokraterne ivrige efter at knytte Amy Coney Barrett til Trumps modstand mod Obamacare. Direkte adspurgt til emnet tirsdag, svarer hun da heller ikke direkte på, hvad hun i givet fald vil stemme, når emnet skal for Højesteret.

2. Abortlovgivning

Abortlovgivning har været meget på tale efter Ruth Bader Ginsbergs død i september – og det deler vandene i de to politiske lejre.

Amy Coney Barrett er katolik, mor til syv børn og så har hun i et interview i 2013 sagt, at ”livet begynder ved undfangelsen”.

Derfor håber mange konservative vælgere, at Amy Coney Barrett er den helt rette dommerkandidat til at omgøre den berømte Roe vs. Wade-lovgivning fra 1973, der slog fast, at kvinder ifølge forfatningen har ret til at få en abort.

Amy Coney Barrett har dog ikke været ude at dele sit syn på abortlovgivning, men Donald Trump sagde i et interview lige efter præsidentvalget i 2016, at han er pro-life (imod abort), og at han ville gå efter at indsætte konservative dommere i det amerikanske retssystem, der deler den holdning.

Men det betyder langt fra, at kvinders rettigheder hænger i en tynd tråd i USA.

- Helt principielt er Amy Coney Barrett for "retten til liv". Men der er også stor forskel på at have sin tro og så at dømme efter det, siger Jesper Steinmetz, der pointerer, at det på nuværende tidspunkt slet ikke er sikkert, at spørgsmålet om abortlovgivning ender hos højesteret igen.

Ved høringen tirsdag ønsker Amy Coney Barrett ikke at svare direkte på hendes holdning til abort, men siger, at hun "naturligvis vil lytte til begge sider af sagen", hvis det bliver aktuelt.

3. Valgresultatet

Præsidentvalget i november afgøres på grund af coronapandemien af et ualmindeligt stort antal brevstemmer – faktisk forventes over en tredjedel af amerikanerne ifølge YouGov i år at afgive sin stemme i postkassen fremfor på valgstedet.

Af samme årsag forventer man heller ikke at have et resultat med det samme. Det har fået flere medier til at spørge Donald Trump, hvorvidt han vil acceptere valgresultatet og fredeligt overdrage magten, hvis hans modkandidat Joe Biden vinder – noget, han flere gange har afvist at svare direkte på.

Præsidenten har derimod luftet, at han regner med, at valgresultatet ender med at blive en sag for højesteret – fordi de mange brevstemmer ifølge ham vil føre til øget valgsvindel.

Men at valgresultatet kommer for Højesteret bliver - som det ser ud lige nu - næppe aktuelt, siger Jesper Steinmetz.

- Det er lidt et skræmmebillede, man forsøger at tegne her. Meningsmålingerne siger på nuværende tidspunkt tydeligt, at Joe Biden står til at vinde valget, og kun hvis resultatet er meget lige, kan der blive tale om Højesteret, siger han.

Ifølge ham er antagelsen om, at Amy Coney Barrett i så fald vil dømme i Trumps favør forkert.

- Hun er knalddygtig og vil dømme efter forfatningen og ikke efter Trump. Hendes store styrke er, at hun anses som meget kvalificeret til jobbet i stort set alle kredse, siger Jesper Steinmetz.