Udland

Danske milliarder på spil på EU-topmøde

Fiskere tømmer net ombord på deres kutter i Nordsøen.  Jens Buttner / Scanpix Denmark

EU appellerer til Danmark om at give Storbritannien en chance i Brexit-forhandlingerne.

Fiskerne på den danske vestkyst har milliarder på spil ved denne uges EU-topmøde.

De risikerer at se grundlaget for deres levevis smuldre, hvis Brexit-forhandlingerne med Storbritannien slår fejl.

Selv i bedste fald kommer fiskerne til at tabe penge allerede fra nytår. Det viser udspillene fra både EU og regeringen i London.

Den britiske regering har gjort fiskeriet til et af de mest vanskelige emner i Brexit-forhandlingerne og har stillet ultimative krav om, at britiske fiskere skal overtage samtlige rettigheder i britisk farvand.

- Vi skal have enekontrol med vores spektakulære havformue - vores fiskeri, lyder kravet fra den britiske premierminister, Boris Johnson.

Harrods er vigtigere

Sagen er næsten umulig for EU’s forhandlere, for fiskeriet er langt mere vigtigt i Danmark og Frankrig, end det er i Storbritannien.

I Storbritannien udgør fiskeriets indtægter kun 0,12 procent af økonomien målt i bruttonationalproduktet. Det skriver magasinet Politico i en analyse. Fiskeriets indtægter er mindre end det luksuriøse shopping center Harrods indtægter i London.

Men politisk er fiskeriet vigtigt, for konservative medier har siden 1980’erne hævdet, at andre EU-lande stjæler britiske fisk.

Dansk milliard eksport

Men i Danmark taler vi om helt andre tal. Danske fiskere landede sidste år fisk for 3,3 milliarder kroner. Og disse fangster er en vigtig del af en samlet eksport på 26 milliarder fra fiskeindustrien, som også bearbejder fisk fra andre landes kuttere.

Denne eksport er lige så stor som den, dansk tekstil og danske kødprodukter leverer, skriver Fiskeriforum.dk. Og sektoren understøtter 16.000 arbejdspladser, oplyser Landbrug & Fødevarer. I alt er overskuddet for dansk økonomi på 12,5 milliarder kroner. Samlet set er fiskeriet fem gange så vigtig for Danmark som for briterne.

Samlet set hiver den danske økonomi 12,5 milliarder kroner ind på fiskeri om året.

Da de britiske farvande er de mest fiskerige i hele EU, er der tale om store fangster. Det betyder, at kutterne fra Danmark og andre EU-lande henter halvdelen af samtlige fisk i britisk farvand, understregerer den britiske chefforhandler David Frost.

Briterne fangede i årene 2012 til 2016 årligt 94.000 tons, mens andre EU-lande fangede 740.000 tons, skriver Financial Times. Og pengemæssigt er skævheden lige så stor - 106 millioner britiske pund imod 520.

Så briterne glæder sig til at vende skævheden.

Briterne bløder op

I den sidste uge har David Frost dog blødt op på sine krav. Dels har han talt om at bytte EU-kvoter i Nordsøen med britiske kvoter omkring øerne i den britiske kanal. Dels taler han om en overgangsperiode med en kvote for de næste tre år, hvorefter der skal forhandles hvert år.

Begge forslag er uacceptable for både Danmark, Frankrig og de andre fiskelande som Tyskland, Holland og Belgien.

Hverken kutterejerne eller industrien kan være afhængig af voldsomme udsving hvert eneste år, noterer Politico. Så i forhandlingerne er det britiske forslag om årlige forhandlinger den vigtigste forhindring for en aftale, skriver bladet.

Briterne svækkes også af, at de netop har indgået en aftale med Norge, som - ifølge lækkede dokumenter - giver norske fiskere en permanent andel af det samlede fiskeri i britisk farvand. Så EU forlanger noget tilsvarende.

Fisk i Atlanterhavet

Desuden arbejder EU-kommissionen allerede med udkast til en såkaldt ”intelligent” fordeling af de kvoter, som Storbritannien i dag har i EU-farvande, skriver Financial Times.

Disse kvoter står til rådighed fra nytår, så danske kuttere kan få nye muligheder, når briterne mister deres kvoter i Atlanterhavet.

På EU-siden forhandles der internt helt op til topmødet. Chefforhandler Michel Barnier har netop været i kontakt med både den danske regering og de øvrige fiskerinationer i EU for at advare om, at der skal indgås smertelige aftaler, hvis man skal blive enig med Storbritannien om Brexit.

Så regeringen kan få brug for et fleksibelt mandat til topmødet på torsdag.

Flere hårdknuder

Fiskeriet er nok en vanskelig hårdknude. Men økonomisk og politisk kræver de to andre udestående emner endnu større ekspertise fra EU’s side.

Det drejer sig dels om at få briterne til at acceptere fælles regler for industrien, som EU og Storbritannien fortsat kan handle med hinanden. Og dels om at blive enig med briterne om, hvilke domstole der skal afgøre de tvister, de altid påstår inden for international handel.

Skal briterne acceptere EU-domstolen? Det har London hidtil kategorisk sagt nej til. Men der er indtil nu ikke andre muligheder.

Så der skal både ekspertise og diplomati til for at få forhandlingerne til at lykkes. Og i den proces vil det være katastrofalt, hvis fiskeriet også ødelægger troen på, at noget kan lykkes.