Udland

Lejesoldater i konfliktramt region kan være gnisten, der sætter det hele i brand

En armensk soldat ses her, ifølge landets forsvarsministerium, ved frontlinjen nær Nagorno-Karabakh tidligere på ugen. Armenia Defence Ministry / Ritzau Scanpix

Deltager syriske lejesoldater i kampene i Nagorno-Karabakh? Trods stadig flere indikationer, afviser Tyrkiet anklager om at have smuglet dem dertil.

Han går rundt mellem ligene, der ligger spredt på jorden, og filmer dem ét efter ét.

Rundt om på jordhøje og i grøfter omkring dem ligger tøj, sten og uidentificerbare objekter spredt, som var de kastet ned fra oven.

Flere af ligene er iklædt uniformer og ligner faldne soldater, og på arabisk kan man høre manden, der filmer, takke sin gud, mens han zoomer ind på de døde og kalder dem "svin og kættere". Man kan også høre ham referere til "Hamza-divisionen", "Farouq-brigaden", kendte oprørsgrupper fra den syriske borgerkrig.

Videoen er en af flere, som i øjeblikket bliver delt på sociale medier og i armensk tv, som bevis for at syriske lejesoldater skal være sat ind i den genopblussede konflikt i regionen Nagorno-Karabakh.

På de sociale medier hævder nogle at have lokaliseret videoen til at være optaget nær konfliktområdet i Kaukasus, men det er ikke bekræftet, at videoen rent faktisk stammer derfra.

Heller ikke TV 2 har kunnet verificere videoens ægthed.

Enklaven Nargorno-Karabakh er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men størstedelen af befolkningen betragter sig selv som armenere.

Men anklagen om brugen af syriske lejesoldater spiller en potentiel vigtig rolle i konflikten.

Ifølge armenerne er de syriske krigere blevet smuglet ind i Aserbajdsjan af Tyrkiet for at kæmpe på aserbajdsjanernes side af konflikten. Noget, som Tyrkiet, Aserbajdsjan og de syriske oprørsstyrker alle har benægtet.

- Derfor bliver videoerne her også brugt i meget stor grad af armenerne for at sige til verden, "se, hvad der foregår, her har vi islamiske krigere, der kæmpe for Aserbajdsjan", fortæller TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der befinder sig i Nagorno-Karabakh.

De påståede lejesoldater skal i mange tilfælde være oprørskrigere fra det nordøstlige Syrien, hvor billedet her er fra. (Arkivfoto)

De syriske krigere

Geografisk ligger den omstridte region i Aserbajdsjan, men befolkningen, der kontrollerer Nagorno-Karabakh, er etniske armeniere. Begge nationer står derfor fast på, landområdet er deres.

Konflikten er en af Europas ældste, og i slutningen af september blussede den atter op med nye kampe mellem armenske og aserbajdsjanske soldater.

Flere hundrede er blevet dræbt i de seneste ugers nye kampe, og allerede tidligt forlød det i flere internationale medier, at der blandt de døde var adskillige syriske lejesoldater. Blandt andre The Guardian, der har været i kontakt med pårørende i Syrien.

Armenske soldater holder billeder af to faldne kammerater under en militærbegravelse lørdag i hovestaden Jerevan.

Britiske The Guardian, nyhedsbureauet Reuters og franske L'Express har desuden talt med syriske krigere, der selv fortæller, hvordan de eller deres kammerater skulle være blevet rekrutteret af Tyrkiet for at tage til Aserbajdsjan.

I sidste uge konkluderede den franske præsident, Emmanuel Macron, på baggrund af efterretningsoplysninger, at krigere fra "syriske jihadistgrupper" var passeret gennem det østlige Tyrkiet på vej til Aserbajdsjan.

- Det er en meget alvorlig ny kendsgerning, som ændrer situationen, sagde Macron.

Røg stiger op over tagene i Stepanakert, der er den største by i området Nagorno-Karabakh.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, siger i et interview med det russiske nyhedsbureau RIA, at Syriens regering kan bekræfte de franske oplysninger. Han går endda skridtet videre og hævder, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyib Erdogan, skulle være "den primære anstifter og initiativtager" til den genopblussede konflikt, uden dog at fremlægge nogen beviser for beskyldningen.

Forsvarsministeriet i Aserbajdsjan afviser og beskylder i stedet armenerne for at hyre lejesoldater fra Syrien og Libanon til at kæmpe på sin side.

- Der er ingen, og der kan ikke være lejesoldater på vores side, men de er på den anden side, og det har armenerne selv indrømmet, sagde general Hossein Mammadov for få dage siden.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, en britisk baseret overvågningsgruppe, opgjorde i en opdatering lørdag antallet af syriske krigere, der var transporteret til Aserbajdsjan, til 1450.

Gnist kan sætte det hele i brand

De mange forlydender om udefrakommende lejesoldater, og Tyrkiets mulige rolle heri, understreger, at konflikten udover de stridende parter, Armenien og Aserbajdsjan, også tæller flere store internationale spillere.

Foruden Tyrkiet, der har meget tætte bånd til Aserbajdsjan, er særligt Rusland, der har et tættere forhold til Armenien, en vigtig aktør.

På billedet ses, ifølge Armeniens forsvarsministerium, to armenske soldater i kamp ved Nagorno-Karabakh i denne uge.

Tidligere i denne uge udtalte Sergej Naryshkin, chef for den russiske udlandsspiontjeneste SVR, at konflikten i Nagorno-Karabakh tiltrak personer, som han beskrev som "lejesoldater og terrorister fra Mellemøsten".

- Vi taler om hundrede, måske allerede tusinder, af radikale, som håber på at tjene penge på en ny Karabakh-krig, sagde Naryshkin ifølge Reuters.

Han forklarede, at Rusland er bekymret for, at det sydlige Kaukasus skal udvikle sig til "en affyringsrampe for internationale terrororganisationer", hvorfra deres krigere kan krydse ind over grænserne til Armeniens og Aserbajdsjans nabolande, herunder Rusland.

Det hele bliver ikke mindre kompliceret af, at netop Tyrkiet og Rusland også har stået på hver sin side af borgerkrigen i Syrien og i det ligeledes borgerkrigshærgede Libyen.

Fakta: Den tyrkisk-russiske forbindelse

I Kaukasus støtter Tyrkiet sine allierede i Aserbajdsjan, mens Rusland traditionelt set har været Armeniens allierede. Rusland ønsker dog at fastholde et godt forhold med Azerbaijan.

I Syrien støtter Tyrkiet den syriske opposition, mens Rusland støtter den syriske præsident, Bashar al-Assad.

I Libyen støtter Tyrkiet den FN-anerkendte regering, mens Rusland støtter oppositionen med oprørslederen Khalifa Haftar i spidsen. 

- Der er ekstremt mange aspekter i den her konflikt, som kan være gnisten, der sætter det hele i brand. Det er en virkelig anspændt stemning, siger Rasmus Tantholdt.

Hvad er op og ned?

Trods videoerne af arabisktalende mænd, trods historierne om døde syrere på slagmarken og trods flere landes efterretninger, er der altså endnu ikke fremlagt håndfaste beviser for, at syriske lejesoldater deltager i kampene.

Derfor er det fortsat også svært at nå til bunds i, hvad der er op og ned, forklarer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som følger situationen i Nagorno-Karabakh.

- Ud fra, hvad der er kommet frem, tror jeg på, at de har været der. Men det er er svært at sige i hvilken rolle og i hvilket omfang, siger han.

Etnisk armenske soldater på ladet af en militærvogn.

Bliver det bevist, at Tyrkiet har hjulpet syriske krigere ind i konflikten, kan det få i sidste ende få storpolitisk betydning, advarer DIIS-forskeren.

- Det udgør en risiko for det i forvejen skrøbelige samarbejde mellem Rusland og Tyrkiet. Vi ser allerede, at samarbejdet er ved at sprække i Syrien og i særdeleshed i Libyen, så det er virkelig noget af det, der står på spil, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Lørdag trådte en våbenhvile i kraft, men begge sider af konflikten har efterfølgende beskyldt hinanden for at have brudt den. Senest har Tyrkiet søndag bedt russerne om at lægge pres på Armenien for at overholde aftalen.