Vicepræsidentdebatten stod i kontrasternes tegn og var en kærkommen afveksling

16x9
. Foto: Justin Sullivan / Ritzau Scanpix

Vicepr√¶sidentdebatten vil ‚Äď heldigvis - hurtigt g√• i glemmebogen. Men p√• den lange bane skal vi nok v√¶nne os til at sige pr√¶sident Pence eller Harris.

Hvis man skulle beskrive nattens vicepr√¶sidentdebat med √©t ord, m√• det v√¶re ‚ÄĚkontrast‚ÄĚ.

Eksempelvis den kærkomne af slagsen, når det kommer til takt og tone. Den var heldigvis meget mere civiliseret og respektfuld, end det var tilfældet under debatten mellem Donald Trump og Joe Biden i sidste uge. Normalt er det vicepræsidentdebatterne, der stikker helt af retorisk. Det var ikke tilfældet i nat. Tak for det.

Der var også den meget konkrete kontrast, at kandidaterne i nat var placeret bag plexiglas og sad ned. Det var en visuel manifestation af et Amerika, der stadig er lagt ned og over en bred kam kæmper med coronakrisen. Senest vitterligt illustreret ved corona-smittespredningen i Det Hvide Hus, der sendte verdens mest magtfulde mand en tur på hospitalet hen over weekenden.

Sidst, men ikke mindst, havde vi b√•de en personlig og politisk kontrast p√• scenen, der fort√¶ller en st√łrre historie om et USA som mods√¶tningernes land - og sandsynligvis ogs√• en pr√¶sident in spe.

Modsætningernes land

Mike Pence og Kamala Harris bejler godt nok til samme post, men kunne ikke være mere forskellige.

Pence er p√• mange m√•der personifikationen af det klassiske konservative USA. Trumps vicepr√¶sident er en hvid, gr√•h√•ret herre p√• 61 √•r, troende og kommer fra en landbrugsstat i Midtvesten. En mand, der ynder at beskrive sig selv som ‚ÄĚkristen, konservativ og republikaner, i den r√¶kkef√łlge‚ÄĚ. En politiker, som p√• mange m√•der repr√¶senterer, hvordan magthavere i USA har set ud igennem nationens historie. Men ogs√• en hvid herre, som formodentlig om en generation ikke l√¶ngere vil repr√¶sentere flertallets USA, men for f√łrste gang vil v√¶re i mindretal.

Harris er godt nok kun seks √•r yngre end Pence, men hun repr√¶senterer et helt andet USA. Hun er en sort kvinde med indvandrerbaggrund, f√łdt og opvokset ude p√• vestkysten i Californien og en af de mest venstreorienterede amerikanske toppolitikere overhovedet i USA. Harris repr√¶senterer minoriteternes USA, der om en generation sandsynligvis for f√łrste gang i nationens historie vil udg√łre flertallet i befolkningen. Samtidig repr√¶senterer hun p√• mange m√•der ogs√•, hvor Det Demokratiske Parti er ved at bev√¶ge sig hen i forhold til sammens√¶tningen af partiets kernev√¶lgere: mere venstreorienteret, mere minoritetsbaggrund, mere veluddannet og mere kvindeligt.

Kontrasten kunne n√¶ppe v√¶re meget st√łrre.

Harris svarer udenom

Hvis man s√• debatten for at blive klogere p√•, hvad Joe Biden og Kamala Harris st√•r for rent konkret, blev man ‚Äď ligesom i sidste uge - skuffet. Det var symptomatisk for Harris' strategi, at hun allerede i sit allerf√łrste svar form√•ede at svare udenom.

P√• sp√łrgsm√•let om, hvad en Biden-Harris-administration ville g√łre anderledes i h√•ndteringen af coronakrisen, valgte hun at svare udenom og brugte i stedet for sin tid p√• at kritisere Trump og Pences h√•ndtering af selvsamme.

Det samme gjorde sig g√¶ldende i sp√łrgsm√•let om, hvorvidt en Biden-Harris-administration ville fors√łge at √łge antallet af h√łjesteretsdommere. Det fik Harris til at handle om identitetspolitik fremfor at svare p√• sp√łrgsm√•let, som hun i √łvrigt fik mere end en gang.

Sådan fortsatte det hele vejen igennem debatten. Harris brugte sin tid på at kritisere, Pence var primært i gang med at parere. Det var en klog strategi fra Harris, når man som demokraterne er (langt) foran i meningsmålingerne og gerne primært vil have valget til at handle om den upopulære præsident Trump, fremfor hvad man selv står for politisk. Klogere blev man til gengæld ikke af det.

Pæne Pence

Valget af vicepr√¶sidentkandidat handler i h√łj grad om √©n ting: d√łmmekraft.

Det er den f√łrste store beslutning, som pr√¶sidentkandidaten foretager sig, og det er med til at tegne et mere fyldestg√łrende billede af, hvad pr√¶sidentkandidaten st√•r for.

For fire √•r siden var der stor undren over, at pr√¶sidentkandidaten Trump havde valgt den tidligere guvern√łr Mike Pence som vicepr√¶sidentkandidat. For mange illustrerede det dengang, at Trumps valgmuligheder var begr√¶nsede, og at han ikke kunne v√¶lge fra √łverste hylde. Det er muligvis korrekt, men fire √•r senere har vicepr√¶sidentdebatten sat endnu en tyk og fed streg under, hvorfor valget af Pence var en af Trumps klogeste politiske beslutninger.

Mike Pence er den p√¶ne, polerede modpol til den temperamentsfulde og impulsive Trump. En solid og loyal nummer to, der beroliger mange republikanske kernev√¶lgere. En garvet kommunikator, der muligvis fremst√•r t√łr og kedelig, men som har v√¶ret meget effektiv til at forklare Trump-administrationens politik p√• en mindre skinger m√•de end pr√¶sidenten.

Det gjorde han også igen i nat. Her formåede Pence at italesætte netop den klare ideologiske kontrast mellem præsidentkandidaternes politiske visioner, som republikanerne har en interesse i at italesætte, men som Trump spolerede i sidste uge med sin tromlende debatoptræden.

Præsident in spe

Nattens vicepr√¶sidentdebat rykker n√¶ppe det store i det korte l√łb, men har givet os et interessant indblik i, hvad der er p√• spil p√• den lange bane. Der har v√¶ret meget snak om, at dette skulle have v√¶ret den vigtigste vicepr√¶sidentdebat i amerikansk historie pr√¶sidentkandidaternes fremskredne alder taget i betragtning. Det er m√•ske at stramme den. Til geng√¶ld kan man vist roligt konstatere, at vi sandsynligvis har set en pr√¶sident in spe i nat.

Klicheen om, at vicepr√¶sidentkandidaterne kun er et hjerteslag fra pr√¶sidentposten, har otte gange tidligere vist sig at blive tilf√¶ldet p√• tragisk vis, da pr√¶sidenten d√łde i embedet. Ligeledes har vi tolv fortilf√¶lde af tidligere vicepr√¶sidenter, der sidenhen blev deres partis pr√¶sidentkandidat. Fem af disse vandt ogs√• verdens mest magtfulde embede. Det var mange tal p√• en gang, men det korte af det lange er, at der ret stor sandsynlighed for, at vi i det lange l√łb vil komme til at tale om en pr√¶sident Pence eller en pr√¶sident Harris.

Andenviolinens vigtighed

Vigtigheden af nattens debat lå ikke i, hvorvidt den vil ændre dynamikken i valgkampen eller endda valgets udfald. Vælgerne stemmer som udgangspunkt ikke på andenviolinen, som en vicepræsidentkandidat er, men på præsidentkandidaterne. Det er svært at forestille sig, at dette skulle være anderledes i år, hvor valget åbenlyst er en folkeafstemning for eller imod præsident Trump.

Vigtigheden l√• i at illustrere, at pr√¶sidentkandidaternes d√łmmekraft er i orden. B√•de Mike Pence og Kamala Harris beviste i nat, at dette utvivlsomt er tilf√¶ldet med hensyn til valget af vicepr√¶sidentkandidat. Partiernes respektive kernev√¶lgere vil kunne sove trygt ved tanken om en eventuel pr√¶sident Pence eller pr√¶sident Harris, skulle dette ‚Äď Gud forbyde det ‚Äď blive n√łdvendigt p√• den korte bane.

I det lange l√łb vil vigtigheden af nattens debat til geng√¶ld best√• i, at debatten med alle sine kontraster gav os et halvanden time langt intimt indblik i, hvor Amerika er p√• vej hen. Det er v√¶rd at huske p√•, selvom vicepr√¶sidentdebatten nok overordnet set hurtigt vil g√• over i glemmebogen.