Udland

Hvor tæt er Kina på invasionen, der skal få det "uundgåelige" til at ske?

En kinesisk invasion af Taiwan er ifølge eksperter ikke længere utænkelig. Det kan i sidste ende udløse en krig mellem supermagter.

Når Taiwan lørdag fejrer landets nationaldag, bliver det ikke kun med festlige fyrværkeri- og lysshow, som traditionen byder.

Det bliver også med bevidstheden om en voksende kinesisk trussel om invasion af øen, der ligger omkring 160 kilometer fra det kinesiske fastland.

Siden afslutningen på den kinesiske borgerkrig i 1949 har Taiwan i praksis fungeret som et selvstændigt land, men bliver af regeringen i Beijing officielt betragtet som en del af Kina.

De kinesiske aggressioner over for østaten har stået på i årtier, men særligt i 2020 virker en mulig invasion til at være rykket tættere på.

Truslen er ikke blevet mindre, efter at kinesiske kampfly de seneste uger har overskredet midtergrænsen i Taiwanstrædet på næsten daglig basis og derved krænket Taiwans luftrum.

Når Taiwan samtidig har kunnet se Kina slå ned på frihedsrettighederne i Hongkong, opruste i Det Sydkinesiske Hav, indgå i kampe ved grænsen med Indien og undertrykke uighur-mindretallet i Xinjiang, spørger landet nu sig selv:

Er turen kommet til os?

Fakta: Kina og Taiwan

Kina med det officielle navn Folkerepublikken Kina er verdens mest folkerige land med en befolkning på cirka 1,4 milliarder. Kina anser Taiwan som en kinesisk provins.

Taiwan med det officielle navn Republikken Kina består af hovedøen Taiwan samt enkelte småøer og har en befolkning på cirka 24 millioner.

Kun få lande verden over anerkender Taiwan med diplomatiske forbindelser, og særligt på grund af kinesisk modstand har landet heller ikke plads i WHO og FN.

Kina ser genforening som "uundgåelig"

Kinas Kommunistiske Parti er forpligtet sig selv til at "forene" Kina, og det er derfor ikke en mulighed for kineserne at tillade Taiwan at blive et uafhængigt land.

Sidste år fastslog den kinesiske præsident, Xi Jinping, i en tale ligefrem, at en genforening mellem Taiwan og Kina er "uundgåelig".

- Kina skal og vil blive forenet. Vi giver ingen løfter om at afstå fra brugen af magt og forbeholder os muligheden for at tage alle midler i brug, lød det.

Under netop Xi Jinpings ledelse har Kina gennemført en markant opgradering af militæret og øget presset på Taiwan.

I denne uge offentliggjorde forsvarsministeriet i Taiwan en ny rapport, der viser, at østaten i år har måttet sende fly på vingerne for at afvise kinesiske kampfly i taiwansk luftrum flere end 4100 gange. Det er en stigning på 129 procent i forhold til hele 2019.

Taiwanske flådeskibe er blevet sendt afsted flere end 7500 gange, sammenlignet med færre end 6000 gange hele sidste år.

De hyppigere kinesiske provokationer mod Taiwan har til formål ”at udgøre mere alvorlige udfordringer for vores nationale forsvar og sikkerhed”, lyder det i rapporten, ifølge Channel NewsAsia.

Den svære USA-balance

Samme dag, som rapporten blev offentliggjort, besøgte den taiwanske præsident, Tsai Ing-wen, en luftbase, hvor hun kommenterede de kinesiske trusler.

- Stillet over for de kinesiske kommunisters raslen med sablen og trusler skal vi stå fast på vores overbevisning om ikke at afgive en tomme af vores territorium og suverænitet.

I sin tale i forbindelse med lørdagens nationaldag understregede hun sin tro på, at de regionale spændinger kan blive løst på fredelig vis.

Netop præsident Tsai er dog en del af forklaringen på, hvorfor Kina netop nu føler behov for at vise sig stærk over for østaten.

Hun har, siden hun kom til magten i 2016 som den første kvindelige præsident i landets historie, klart afvist ideen om, at Taiwan skulle være en del af et samlet Kina.

Den politik deles af en stadig større del af det taiwanske folk, og det var derfor en streg i regningen for Kina, da præsident Tsai i januar i år opnåede klart genvalg.

At de politiske bånd til USA i Tsais embedsperiode er blevet tættere, samtidig med at forholdet mellem Kina og USA under Donald Trumps konfrontatoriske linje har nået et historisk lavpunkt, har yderligere pustet til den kinesiske frygt for at miste grebet om Taiwan.

- Det er en bekymrende udvikling for Kina, hvor det hele går i den forkerte retning. Når Kina under Xi Jinping samtidig er blevet mere hård i flinten og står stærkere på sine interesser, er det øgede pres på Taiwan en nærmest uundgåelig konsekvens, forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor og forsker i asiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet.

Hun fortæller, at regeringen i Taiwan selv er meget bevidst om, at den står i en uhyre svær position.

- Det er en svær balancegang, hvor de på den ene side skal sørge for at have USA i ryggen for at afskrække Kina, men hvis de styrker relationen til USA for meget, kan det omvendt provokere kineserne til at handle.

Taiwan er ikke klar til krig

Tidligere har internationale iagttagere anset det for usandsynligt, at Kina faktisk ville gennemføre en invasion i Taiwan. Dels manglede landet den militære kapacitet, dels frygtede de reaktionen fra særligt USA.

Men med Kinas massive investeringer de seneste år er den militære balance i området ved at tippe til Kinas fordel.

- Kina er ved at være der, hvor de kan håndtere en militær konfrontation, fordi de simpelthen kan komme med helt andre muskler, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Helt modsat ser det ud i Taiwan, der i en direkte militærkonflikt vil være Kina underlegen. Selv hvis man kun ser på kapaciteten i Kinas sydlige og østlige flåde, som ville blive sat ind i en direkte konflikt med Taiwan, er forskellen markant, viser den seneste opgørelse fra USA's forsvarsministerium.

  • Aktive landstyrker

    412000
    88000
  • Hangarskibe

    1
    0
  • Destroyere

    32
    4
  • Fregatter

    37
    22
  • Ubåde

    38
    2
  • Kampfly

    600
    400

Hertil kommer, at selvom størstedelen af den taiwanske befolkning bakker op om at fastholde status quo i forholdet mellem de to lande, er mange ikke klar til at gå i krig for at forsvare den. En meningsmåling i den taiwanske avis China Times viste i sommer, at halvdelen af folket ikke var villig til at gå i kamp for at afvise en kinesisk invasion.

Det kniber især blandt den yngre del af befolkningen, hvilket bekymrer den pensionerede oberstløjtnant James Huang. Han kritiserer, at de unge i dag ”kun er klar til at bekæmpe Kina med tastaturer” hjemme bag computerskærmen.

- I dag er folk i Taiwan ikke klar til krig, siger han i et interview med LA Times.

Hvornår slipper tålmodigheden op?

Men hvor tæt er vi reelt på at se kinesiske kampfly og krigsskibe indlede et angreb?

Satellitbilleder har vist, at Kina i militære øvelsesområder har bygget næsten eksakte kopier af mål i Taiwan, herunder præsidentkontoret i Taipei.

For nylig vurderede kinesiske og internationale eksperter ifølge avisen The Guardian, at Kinas militær vil have kapaciteten til at gennemføre en invasion af Taiwan inden for et år eller to, men pegede på slutningen af dette årti som et realistisk mål, måske omkring 2028.

- Selv hvis du ikke tror, at Kina vil gøre det, kommer det med sikkerhed til at ændre de overvejelser, man er nødt til at have i baghovedet. Jeg tror, at de vil være tilbøjelige til at blive lidt mere risikovillige og lidt mere aggressive, sagde Oriana Skylar Mastro, ekspert i kinesisk sikkerhedspolitik ved Stanford University, til avisen.

Tidligere er 100-året for oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 2049 blevet nævnt som en mulig deadline for den kinesiske genforening, mens andre overvejelser går på, at præsident Xi Jinping formentlig vil genindtage øen, inden han træder tilbage inden for en årrække.

Også 100-året for Kinas Kommunistiske Parti er nævnt som en mulig skæringsdato. Det er allerede næste år i 2021.

Den danske Kina-ekspert Camilla Tenna Nørup Sørensen tror, at Kina vil gå langt for at opnå en fredelig overtagelse af Taiwan, og at landet derfor ikke er forhippet på at indlede en konflikt i Taiwanstrædet.

- Jeg tror ikke, at man skal se på, hvad de er i stand til. Det afgørende bliver, hvis Kina ser en udvikling, som de er fast besluttet på at stoppe - hvis Taiwan erklærer selvstændighed eller på anden vis er på vej væk, siger hun.

Farlige år i vente

Ved den seneste store krise i Taiwanstrædet i midt-90'erne affyrede Kina flere missiler i nærheden af Taiwan for at presse østatens daværende ledere til at forlade det, som Beijing anså som en pro-uafhængighedskurs.

Dengang kom amerikanerne til undsætning og sejlede to store flådeskibe gennem strædet mellem Taiwan og Kina og afskrækkede kineserne fra yderligere aggressioner.

Spørgsmål er, om USA igen vil komme Taiwan til undsætning, og om det med den forrykkede magtbalance i regionen vil være nok denne gang.

I sidste ende kan det udløse en konflikt med store økonomiske og menneskelige tab, siger Ian Easton, direktør i tænketanken Project 2049 Institute og forfatter til en bog om den kinesiske invastionstrussel, i denne uge til Bloomberg:

- Jeg er i stigende grad bekymret for, at der er en stor krise på vej. Man kan se for sig, at det her kan ende med et helstøbt invasionsforsøg og krig mellem supermagter. De næste fem til ti år kommer til at være farlige.