USA VALG

Fem ting, vi lærte af vicepræsidentdebatten

Hvad blev der sagt om situationen i Højesteret? Var der noget, kandidaterne ikke ville tale om? Få svaret her.

I samarbejde med flere USA-kyndige har TV 2 samlet fem af de vigtigste ting, som nattens debat mellem nuværende vicepræsident Mike Pence og vicepræsidentkandidat Kamala Harris lærte os.

1. Coronakrisen er en vindersag for demokraterne

Regeringens, og dermed også vicepræsident Mike Pences, omstridte håndtering af den igangværende coronakrise er et af demokraternes stærkeste kort, når Kamala Harris og Joe Biden skal finde et ømt sted at stikke kniven ind hos Trump og republikanerne.

Derfor var det en gave, at det netop var coronakrisen, der var første emne under nattens debat. Det vurderer TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

- Det gjorde, at Kamala Harris kom utrolig godt fra land, fordi hun fik sat et stød ind lige fra begyndelsen.

Hun anklagede Trump for at være ansvarlig for det største svigt nogensinde i amerikansk præsidenthistorie.

- Det var en utrolig skarp anklage, og det er jo den anklage, som Joe Biden har bygget hele sin valgkamp op på: Nemlig at Donald Trump og Mike Pence lå inde med informationer, som de ikke delte med det amerikanske folk, og det har kostet menneskeliv.

Mike Pence kom dog overraskende godt ud af Kamala Harris’ ”meget velbegrundede angreb” på håndteringen af coronakrisen, mener USA-kommentator og kommunikationsrådgiver i LEAD Agency Torsten Jansen.

Han fik vendt angrebet til, at regeringen har reddet tusindvis af liv ved blandt andet at lukke grænsen til Kina, og at han og Donald Trump stoler på, at det amerikanske folk kan varetage deres eget helbred.

- Det klarede han rimelig imponerede, siger Torsten Jansen.

2. Demokraterne har et problem, de er nødt til at gøre noget ved

Det blev endnu engang tydeligt i nattens vicepræsidentdebat, at Det Demokratiske Parti har en åben flanke, som de er nødt til at gøre noget ved, vurderer Torsten Jansen.

Ligesom Joe Biden nægtede Kamala Harris også at svare på, om parret kan finde på at udvide antallet af dommere i Højesteret, hvis de kommer til magten.

- Det er et meget centralt spørgsmål, som amerikanerne har ret til at få svar på, og de kan ikke blive ved med at tale uden om, siger Torsten Jansen.

Det bliver kun et tema, hvis Donald Trump når at udnævne sin ønskede kandidat til Højesteret, inden han eventuelt mister magten. I så fald vil der være et flertal på seks mod ni af dommere med konservative synspunkter i Højesteret.

Det flertal vil demokraterne kunne ændre på, hvis de udvider antallet af dommere, hvilket de kan, hvis de vinder både Det Hvide Hus og Senatet. Men det vil være et meget dramatisk træk og første gang, det sker, i over 150 år.

3. Begge bestod "jobsamtalen med folket"

De seneste fire år har Mike Pence været en meget anonym vicepræsident, men i nattens debat viste han med ro og dygtighed, at han har formatet til at blive USA’s præsident om fire år.

- Han skal bevise, at han er den naturlige afløser til Trump, og det synes jeg, han gjorde enormt overbevisende, siger Torsten Jansen.

Om fire år vil Mike Pence være 65 år. Men det er ingen alder sammenlignet med Donald Trump, der er 74 år, og Joe Biden, der er 77 år.

Netop Joe Bidens fremskredne alder gør, at demokraterne muligvis skal finde en ny præsidentkandidat om fire år, selv hvis Joe Biden vinder valget 3. november.

Så på den måde var nattens vicepræsidentdebat på mange måder en jobsamtale med hele den amerikanske befolkning, og ligesom Mike Pence klarede Kamala Harris opgaven godt, selvom hun ikke er så bredt kendt, mener Torsten Jansen.

- Hun havde en smule mere at bevise, fordi hun ikke har været vicepræsident de seneste fire år. Men der er ingen tvivl om, at hun helt klart bestod med et tital, hvis jeg skal bruge den danske karakterskala, siger han.

4. Der var ting, kandidaterne ikke ville tale om

Foruden spørgsmålet om Højesteret var det helt tydeligt heller ikke nemt for hverken Mike Pence eller Kamala Harris at svare på, om de havde talt med henholdsvis Biden og Trump om, hvad der skal ske, hvis en af de to ikke længere er her til at være præsident. Både Pence og Harris vil nemlig, hvis de vinder, være vicepræsident til den ældste præsident i historien.

Ifølge Mirco Reimer-Elster, TV 2s USA-analytiker, er hele præmissen for, at Pence og Harris står der på en nat som i nat, at de er vigtige for befolkningen at lære at kende - netop fordi de måske en dag bliver nødt til at tage over som præsident.

- Folk tænder for debatten, fordi de vil tjekke ud, hvem de kan ende med. Pence kendte de fleste i forvejen, men Harris måtte folk lige lære at kende, siger han.

Desuden sprang Pence behændigt over det faktum, at USA nu har flere end 210.000 døde med coronavirus. I stedet benyttede han lejligheden til at rose Trump-administrationens håndtering af pandemien og den hurtige beslutning om et indrejseforbud af rejsende fra kinesiske regioner i februar.

5. Pence og Harris havde to forskellige jargoner

De to vicepræsidentkandidater havde ikke overraskende hver sin stil under debatten.

Harris omtalte konsekvent Biden som ‘Joe’, mens Pence i højere grad sagde ‘the president’ eller Donald Trump om præsidenten.

Og det kan der være noget helt bevidst semantisk bag, siger Mirco Reimer-Elster.

- De talte begge ind i hver sit partis fortælling, lyder det fra analytikeren.

Og den fortælling er vidt forskellig mellem demokraterne og republikanerne.

- For Kamala handler det her om at virke relaterbar og signalere, at “Joe og jeg, vi er buddies.” Pence derimod har en interesse i at vise, at de to kandidater ikke er i samme liga: “I er oppositionen,” siger Mirco Reimer-Elster.

Kamala Harris har ellers fået kritik for at have vendt på en tallerken i forhold til Joe Biden, som hun åbenlyst kritiserede under primærvalget for hans skolepolitikker. Tidligere har hun også sagt, at hun tror på de kvinder, der har sagt, at Biden har fået dem til at føle sig utilpas.

Men nu har Harris og Biden pludselig en pointe i at bevise over for amerikanerne, at de er på bølgelænge - både politisk og personligt, siger Mirco Reimer-Elster.

15. oktober skal Joe Biden og Donald Trump efter planen igen mødes til valgkampens anden debat mellem de to - hvis den kan afholdes forsvarligt, eftersom præsidenten er smittet med coronavirus.