USA VALG

Hvad ville der ske, hvis Trump døde inden valget?

Den amerikanske præsident er i risikogruppen, og ifølge flere meldinger har han svære symptomer af sin smitte med coronavirus.

Søndag viste USA's præsident, Donald Trump, sig offentligt for første gang, siden det i fredags blev bekræftet, at han er syg med covid-19.

Det skete, da han lod sig køre rundt i en bil uden for Walter Reed-hospitalet i Maryland, hvor han vinkede til flere af sine støtter, der havde samlet sig foran bygningen, hvor Trump har været indlagt siden fredag.

At han havde energien til udflugten er blevet tolket som et tegn på bedring, og Det Hvide Hus udtrykker mandag optimisme om udsigterne for Trump. Men mange spørgsmål står tilbage. Præsidentens personlige læge, Sean P. Conley, har nemlig indrømmet, at han har været overdrevet positiv for at tilfredsstille sin magtfulde patient.

Conley havde i forvejen fået kritik, da hans rosenrøde billede af Trumps tilstand lørdag fik Det Hvide Hus' stabschef, Mark Meadows, til at forklare en gruppe journalister, at præsidenten faktisk var rigtig syg.

- Det er som sådan ikke noget nyt, at man skal tage udmeldinger fra præsidentens inderkreds med et gran salt, fordi Det Hvide Hus ofte har et afslappet forhold til sandheden. Måske var det naivt at forestille sig, at sagen ville være en anden, når det gjaldt præsidentens helbred. Det viste sig så ikke at være tilfældet, siger TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Trump viste sig offentligt fra bagsædet af sin bil.

Hvad er risikoen for, at Trump dør?

Den store forvirring og de blandede budskaber om tilstanden betyder, at journalister og myndigheder lige nu har rigtig travlt med at få overblikket over juraen, hvis det skulle ske, at præsidenten dør eller bliver så syg, at han ikke kan gennemføre valgkampen.

Donald Trump er 74 år gammel og overvægtig, hvilket placerer ham i en risikogruppe, hvor data viser, at han er i reel risiko for ikke at overleve sygdommen. Nogle modeller anslår, at han har mellem 10 og 20 procents risiko for at dø. Andre modeller anslår risikoen til at være mellem fem og ti procent.

Og selv, hvis man stoler på, at hans overraskende søndagskøretur er et klart tegn på bedring, er der stadig grund til at forberede sig på det værste udfald. Det er nemlig langt fra usædvanligt, at patienter i risikogruppen får kraftige tilbagefald.

Eftersom det aldrig er sket, at en præsidentkandidat er død i perioden mellem hans valg på partikonventet og valgdagen, er det lidt af en juridisk opdagelsesrejse, amerikanerne er i gang med lige nu.

Hvem skal være kandidat i stedet?

Mike Pence bliver ikke automatisk kandidaten i stedet for Trump, men han er klart det mest oplagte bud.

Det må være det vigtigste spørgsmål at få afklaret - hvem skal repræsentere Det Republikanske Parti, hvis Trump ikke kan?

Mest nærliggende er det nok at tro, at det bliver den siddende vicepræsident og genvalgte vicepræsidentkandidat, Mike Pence, der overtager. Men det er faktisk langt fra sikkert.

Den beslutning skal træffes af 169 personer, som udgør Den Republikanske Nationalkomité. Komiteen kan naturligvis vælge at pege på Mike Pence, men kan også frit vælge en anden kandidat. Det kan både være en kandidat, der deltog i primærvalgkampen, men kan også være en helt anden.

- I teorien ville Den Republikanske Nationalkomité selvfølgelig kunne vælge en anden kandidat. I praksis vil det dog være svært at forestille sig, at det ikke bliver en eventuel præsident Pence, der i så fald bliver republikanernes præsidentkandidat, siger Mirco Reimer-Elster.

Ronna McDaniel er formand for den komité, der ville være ansvarlig for at udpege den nye kandidat.

Men kan man nå at køre en ny kandidat i stilling?

Det korte svar er nej. De praktiske foranstaltninger for at gennemføre et valg med en anden kandidat end Trump kan ikke nås med under en måned til valget - selv hvis han teoretisk set døde i dag.

Det største problem handler helt lavpraktisk om stemmesedler. Ifølge AP er 63 millioner stemmesedler allerede blevet sendt til vælgerne, og her står Trumps navn naturligvis på.

- Det ville være umuligt at ændre stemmesedlerne nu uden at udsætte valget og starte hele stemmeprocessen forfra, understreger Richard Hasen, der er juraprofessor ved University of California-Irvine, over for nyhedsbureauet AP.

Hvad med dem, der har stemt?

Omkring tre millioner har allerede brevstemt.

Endnu mere kompliceret bliver det af, at godt tre millioner amerikanere allerede har brevstemt. Og selv ikke de skarpeste forfatningsjurister i USA har noget klart svar på, hvad der ville ske med stemmerne på Trump.

Det ville kræve en historisk juridisk afgørelse, hvis man eksempelvis skulle sige, at stemmerne blot ville overgå til den nye republikanske kandidat.

Skal man så ikke bare udsætte valget?

En udsættelse kan jo synes at være den oplagte løsning. Det ville give republikanerne tid til at printe nye stemmesedler og mulighed for at få sendt nye brevstemmer med det rigtige navn på. Men det er lettere sagt end gjort.

Valgdagen er nemlig dikteret af en lov, som klart siger, at præsidentvalget ligger tirsdagen efter den første mandag i november. For at ændre det, skal både Senatet og Repræsentanternes Hus vedtage en ændring af den lov. Den ændring kan så, ligesom alle andre love, blive udfordret og tages op i retssystemet. Det betyder, at det vil tage endnu længere tid, og hvis der ikke er en afgørelse inden den oprindelige valgdag, så vil valget blive afholdt.

Og selv hvis det lykkes for den meget delte Kongres at blive enige, og selv hvis Højesteret godkender lovændringen hurtigt, så er det alligevel en stakket frist. Forfatningen dikterer nemlig, at den nye præsident skal indsættes senest 20. januar, og det er en meget omfattende proces at omgå den regel.

Det er aldrig sket, at et præsidentvalg er blevet udsat, men det er som sagt heller aldrig sket, at en kandidat er død inden valget. Det faktum, at der er så kort tid til valget, og at Kongressen er splittet, gør en udsættelse meget usandsynlig.

- Da demokraterne har flertallet i Repræsentanternes Hus, og republikanerne har flertallet i Senatet, ville det kræve et tværpolitisk samarbejde at ændre lovgivningen. Det er svært at forestille, at det skulle blive tilfældet, såfremt vi kommer derud, siger Mirco Reimer-Elster.

De demokratiske ledere i Kongressen ville efter alt at dømme ikke være interesserede i at udsætte valget.

Hvad hvis Trump dør efter valget, men før sin indsættelse?

Her bliver det rigtig kringlet. Og med næsten en måned til valget må man antage, at Trump formentlig er kommet sig over sin sygdom, hvis han stadig er i live 3. november.

Men skulle det gå sådan, at han vinder valget, får tilbagefald og dør efterfølgende, så er det i den grad en interessant proces, der går i gang.

41 dage efter valget, 14. december, mødes de 538 valgmænd, der udgør det såkaldte 'electoral college'. Det plejer at være en formalitet, da valgmændene er blevet instrueret af vælgerne i, hvilken kandidat de skal pege på. Men hvis den kandidat, der har sejret, ikke længere er i live, så er de ikke bundet længere.

Igen kan det anses som oplagt, at de vil pege på Pence i stedet, men det er ikke en lov. Forfatningens 20. tilføjelse fastslår ellers, at en valgt vicepræsident skal overtage for en afdød valgt præsident - præcis ligesom vicepræsidenten gør det, hvis en indsat præsident dør.

Der er bare lige den finte, at en kandidat først officielt anses som valgt præsident efter den nyvalgte Kongres formelt har godkendt resultatet fra valgmændene. Og det sker først 6. januar. Indtil da er der altså ingen klare regler for, hvem der overtager præsidentposten.

Kan Biden ende som præsident, hvis Trump dør efter en valgsejr?

Her er det Biden og Trump sammen med Barack Obama ved Trumps indsættelse i januar 2017.

I yderste scenarie ja, men det er meget usandsynligt. Det vil nemlig kræve, at republikanerne slet ikke kan blive enige om en anden kandidat.

I første omgang skal valgmændene, som i tilfælde en af republikansk valgsejr vil bestå af et flertal af republikanske partimedlemmer, forsøge at blive enige om den nye kandidat. Noget, de formentlig vil være i stand til.

- Det er for det meste folk, der er udnævnt til valgmænd, fordi de er loyale partisoldater. De vil være meget motiverede til at samle sig om én kandidat, så de ikke risikerer at smide valget til det andet parti, siger John Fortier, der er leder af regeringsstudier ved tænketanken Bipartisan Policy Centre, til AP.

Demokraterne kan teoretisk set stadig få magten, men det vil kræve, at en enig Kongres forkaster afgørelsen fra valgmændene. I det tilfælde vælger Repræsentanternes Hus præsidenten blandt de tre kandidater, der fik flest stemmer af valgmændene. Senatet vælger vicepræsidenten.

Det er faktisk sket tre gange før, at Kongressen har afgjort valget, men senest skete det i 1874. I alle de tre tilfælde har ingen kandidat fået flertal blandt valgmændene, og det er altså aldrig sket, at Kongressen direkte har afvist valgmændenes afgørelse - noget, der efter alt at dømme ville skulle ske i denne omgang, hvis et helt andet parti skulle løbe med præsidentposten efter en vindende kandidats død.