Udland

Russisk rigmand kræves anholdt efter Beirut-eksplosion

Forretningsmanden er tidligere afhørt om sin rolle i eksplosionsulykken. Hans far påstår, at sønnen er gjort til syndebuk.

Næsten to måneder efter en voldsom eksplosion lagde store dele af den libanesiske hovedstad Beirut i ruiner, er det retslige efterspil fortsat i gang for at placere ansvaret hos de skyldige.

Landets regering er for længst trådt tilbage som konsekvens af myndighedernes svigt, og over 20 personer er anholdt i sagen, hvoraf de fleste er ansatte i havne- og toldmyndighederne.

Men flere personer er fortsat i søgelyset. Heriblandt to russiske statsborgere, som nu kræves anholdt.

Den libanesiske chefefterforsker, Fadi Sawwan, har udstedt arrestordrer på russerne, og torsdag overdrog han sagen til landets statsanklager, som har bedt Interpol om hjælp til at anholde de to mænd. Det oplyser det statslige nyhedsbureau NNA.

Nyhedsbureauet sætter ikke navn på mændene, men adskillige internationale medier har efterfølgende identificeret dem som Boris Prokosjev og forretningsmanden Igor Gretjusjkin.

Særligt sidstnævnte spiller en central rolle i sagen.

Ejer lod skib og besætning i stikken

Det var 4. august 2020, at 2750 ton ammoniumnitrat eksploderede i en lagerhal på havnen i Beirut og dræbte 193 personer og sårede omkring 6500.

Ammoniumnitrat bruges til kunstgødning og sprængstof, og som det siden er kommet frem, var det slet ikke meningen, at det eksplosive kemikalie skulle befinde sig på havnen. Det er her, de to russere kommer ind i billedet.

Den nu 70-årige Boris Prokosjev var kaptajn på skibet Rhosus, der for syv år siden sejlede ind i Beiruts havn med de mange ton ammoniumnitrat i lasten.

Skibet var sejlet fra Georgien og var på vej til det afrikanske land Mozambique, da det foretog en ikke planlagt afvigelse fra sin rute og lagde til i den libanesiske hovedstad 19. november 2013.

Formålet var at tjene ekstra penge ved at tage yderligere last om bord, men den viste sig at være så tung, at besætningen nægtede at tage lasten med, har Prokosjev tidligere forklaret til nyhedsbureauet AP.

Skibet Rhosus var i dårlig stand og havde blandt andet hul i skroget. Ifølge kaptajnen Boris Prokosjev måtte pumperne køre konstant, fordi der løb vand ind.

Som konsekvens lod skibets ejer besætningen i stikken. Havnegebyrerne blev ikke betalt, og Rhosus fik forbud mod at sejle videre.

Ejeren var forretningsmanden Igor Gretjusjkin. Han skyldte i omegnen af 650.000 kroner i løn og gebyrer.

Besætningen blev tvunget til at blive om bord på skibet af myndighederne i Libanon, mens Gretjusjkin holdt op med at svare på henvendelser.

- Han sagde til os, at han gik bankerot, og selvom jeg ikke tror på ham, er det vigtigste, at han opgav såvel besætningen som lasten, skrev kaptajnen Boris Prokosjev i et nødråb til flere internationale organisationer i 2014, ifølge Siberian Times.

Kaptjan Boris Prokosjev ses her i midten om bord på Rhosus i havnen i Beirut i 2014, inden besætningen fik lov at forlade skibet.

Solgte ud kort efter ulykke

Igor Gretjusjkin er født i Khabarovsk i det østlige Sibirien, men i dag bosat på Cypern med sin kone og tre sønner. Herfra driver han sin handelsvirksomhed, der er registreret på Marshalløerne.

Både Cypern og Marshalløerne har på grund af deres gunstige skatteforhold været populære lande at drive forretninger i.

For en måned siden lykkedes det avisen Daily Mail at opspore den 43-årige russer i middelhavsøens næststørste by, Limassol. Da det britiske medie kontaktede Igor Gretjusjkin, nægtede han at udtale sig, hvorefter han satte sig ind i sin bil og kørte væk.

Daily Mail kunne samtidig afsløre, at den russiske forretningsmand bare få timer efter den dødelige eksplosion i Beirut havde påbegyndt et brandudsalg af sine personlige ejendele.

Herunder hans Harley Davidson-motorcykel for 12.000 euro, hans SUV-bil for 15.500 euro samt en parabolantenne og diverse boliggenstande.

 43-årige Igor Gretjusjkin ses her på sin motorcykel.

Årsagen til det pludselige udsalg er uvis.

Sikkert er det dog, at det var Igor Gretjusjkin, der gennem sin virksomhed sikrede sig retten til Rhosus i 2012, selvom der er modstridende oplysninger om, hvorvidt han købte eller leasede skibet.

Fik millioner for eksplosiv fragt

Den erfarne kaptajn Boris Prokosjev har tidligere fortalt avisen The Independent, at han oprindelig var begejstret over udsigten til at arbejde for sin landsmand Igor Gretjusjkin.

Men de to russere mødtes kun to gange, fortæller han. Det var ved det andet møde, at kaptajnen indså, at hans nye chef måske ikke var den sikre økonomiske garanti, som han havde håbet.

Besætningen krævede nogle nødvendige forsyninger til skibet, men Gretjusjkin nægtede ifølge kaptajnen at betale for to tredjedele af dem.

Til New York Times har Prokosjev fortalt, at Gretjusjkin i 2013 modtog en betaling svarende til cirka 6,3 millioner kroner for at transportere det eksplosive ammoniumnitrat til Mozambique.

Under sejladsen blev kaptajnen ringet op af skibsejeren, der fortalte, at han ikke havde penge til at betale for passagen gennem Suezkanalen. Det var derfor, at han besluttede at sende skibet til Beirut for at tjene ekstra penge ved at medtage yderligere last.

Hævder søn er gjort til syndebuk

Igor Gretjusjkin blev i august afhørt af cypriotisk politi på foranledning af Interpol og Libanon. Siden har han holdt lav profil.

I Rusland mener forretningsmandens far, Valentin, at anklagerne mod hans søn er fejlagtige, og at skylden for katastrofen ligger hos den anden eftersøgte, kaptajnen Boris Prokosjev.

- Den, der skabte sådan en situation, skal holdes ansvarlig for det. Og kaptajnen gjorde det. Stil ham spørgsmålene, for min søn er gjort til syndebuk, har Valentin Gretjusjkin sagt til Daily Mail.

Eksplosion på havnen i Beirut 4. august medførte omfattende ødelæggelser i mange kilometers radius.

Efter at være blevet overladt til sig selv i 2013 lykkedes det et år senere for kaptajn Boris Prokoshev at sælge noget af Rhosus' brændstof, og for pengene hyrede han en advokat, der hjalp besætningen hjem efter et år i Libanon.

Den eksplosive last blev flyttet til de lagerhaller på havnen i Beirut, hvor den eksploderede seks år senere.