Udland

Krav om undersøgelse efter nye, afslørende billeder af Estonia

Flere har forsøgt at finde ud, hvad der skete med Estonia for 26 år siden. Her er det fartøjet "One Eagle" med den amerikanske millionær Gregg Bemis Jr og den tyske filmproducer Jutta Rabe ombord i 2000. Martti Kainulainen / Scanpix Denmark

852 mennesker omkom, da Estonia sank for 26 år siden. Nu afslører en ny dokumentar ukendte skader på skibet.

Det var Estlands største skib, der sejlede i pendulfart til Sverige flere gange om ugen og var et symbol på landets uafhængighed efter Sovjetunionens fald.

Estonia.

Men en skæbnesvanger nat mellem 27. og 28. september 1994 blev Estonia fanget i et voldsomt uvejr og sank i den finske skærgård på vej mod Stockholm.

852 mennesker omkom, mens kun 137 overlevede ulykken. Over 500 af de omkomne var svenskere, og forliset udløste stor sorg over hele landet.

Var uvejret årsag til forlis?

Uvejret er myndighedernes forklaring på forliset. En fælles havarikommission nedsat af Sverige, Estland og Finland fastslog i 1997, at skibets bovport var gået op under sejladsen.

Men der har i årevis floreret rygter om andre mulige årsager. For eksempel om et hul i skroget. Rygter, der nu har fået nyt liv.

I forbindelse med en ny dokumentarfilm om ulykken viser nye og afslørende billeder af vraget nu et 4 meter højt og 1,2 meter bredt hul, som ikke er omtalt i rapporten fra 1997.

Og nu er spørgsmålene: Hvor kommer det fra? Og var det årsagen til, at Estonia sank?

Dykkere forbudt ved vraget

- Man kan ikke udelukke, at skaden har haft betydning, siger Jørgen Amdahl, der er professor i havteknologi, i den nye dokumentar "Estonia - fundet der ændrer alt", som kan ses på Dplay.

Amdahl mener, at skibet kan have ramt noget i vandet, og han har regnet sig frem til, at Estonia i så fald er blevet ramt med en kraft af 500-600 ton, skriver Expressen.

Optagelserne af resterne af Estonia er lavet med en undervandsdrone, og det store hul er fundet i styrbords side og dermed i den side af skibet, der vender ned mod havbunden.

Håndteringen af Estonia-katastrofen kan være den største svenske skandale i moderne tid

Lennart Berglund, efterladt.

Og selv om dokumentaren bryder med gravfreden, skriver udenrigsministrene for Sverige, Finland og Estland nu i en udtalelse, at de er enedes om at evaluere de nye oplysninger - med respekt for gravfreden.

Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, Rusland og Storbritannien underskrev sammen en gravfredspagt i 1995.

Pagten erklærede Estonia for en fredet gravplads og forbød al dykning ved vraget.

Men efter opdagelsen af det store hul i skroget vil Estlands premierminister have lavet nye tekniske undersøgelser af vraget.

- Set fra vores perspektiv skal de tekniske undersøgelser inkludere undervandsobservationer, og det har vi informeret Finland og Sverige om, sagde Jüri Ratas mandag til det estiske medie ERR.

- Største svenske skandale i moderne tid

Flere af de pårørende til ofre for Estonias forlis har aldrig troet på den officielle forklaring med den voldsomme bølge, der slog bovporten op.

- Håndteringen af Estonia-katastrofen kan være den største svenske skandale i moderne tid. Sådan har jeg det, siger Lennart Berglund, der mistede sine svigerforældre under forliset, til Aftonbladet efter de nye afsløringer.

Lennart Berglund stiftede kort efter ulykken en forening for overlevende og pårørende. Den forening forlanger nu en ny undersøgelse.

- Jeg er ikke overrasket over, at de fandt et hul. Det har eksperter jo talt om, siden straks efter forliset. At der måtte være et hul under vandskorpen, ellers synker skibet ikke sådan der, siger han.

- Men jeg er overrasket over, det var så let at finde. Måske også størrelsen. Det er jo et stort hul.

Estonia sank på mindre end en time.

Fem danskere omkom. Morten Boje Hviid - der senere blev spindoktor for blandt andre Helle Thorning-Schmidt - var den eneste dansker, der overlevede.