Udland

Kampe i omstridt region i Kaukasus bekymrer i udlandet

Et stillbillede fra en video frigivet af det armenske forsvarsministerium viser, hvad der menes at være et aserbajdsjansk panserkøretøj ødelagt af armenske væbnede styrker i regionen Nagorno-Karabakh. Armenian Ministry Of Defence / Ritzau Scanpix

Frankrig og Rusland opfordrer stridende parter til omgående at indstille kamphandlinger i Nagorno-Karabakh.

Civile i udbryderprovinsen Nagorno-Karabakh blev søndag beordret i beskyttelsesrum, efter der er udbrudt nye kampe mellem provinsen og nabolandet Armenien på den ene side og ærkefjenden Aserbajdsjan på den anden.

Samtidigt har Rusland og Frankrig, der begge er medlemmer af den såkaldte Minsk-gruppe, der agerer mægler i striden mellem Aserbajdsjan og Armenien, opfordret til stop for alle krigshandlinger.

- Vi opfordrer begge sider til omgående at indstille skydningen og indlede forhandlinger for at stabilisere situationen, lyder det søndag i en erklæring fra det russiske udenrigsministerium.

Striden mellem parterne brød ud i lys lue søndag morgen, da aserbajdsjanske styrker indledte en offensiv over en bred front med bombardementer af Nagorno-Karabakh.

Det fik den armenske regering til at erklære militær undtagelsestilstand.

- Regeringen har besluttet at erklære militær undtagelsestilstand og total mobilisering, skrev den armenske premierminister, Nikol Pasjinian søndag i en besked på Facebook.

Flere civile har mistet livet i kampene, og derudover er mindst en militærhelikopter fra Aserbajdsjan blevet skudt ned.

Et aserbajdsjansk panserkøretøj er ødelagt af armenske væbnede styrker i regionen Nagorno-Karabakh, skriver det armenske forsvarsministerium.

Begge parter lægger skylden for sammenstødene på modparten og hævder, at man udelukkende handler i nødvendigt selvforsvar.

- For at forhindre den armenske hærs kamphandlinger og sikre civilbefolkningens sikkerhed, har Aserbajdsjans hær besluttet at iværksætte en kontraoffensiv langt hele frontlinjen, lyder det i en meddelelse fra Aserbajdsjans Forsvarsministerium.

En tilsvarende meddelelse er kommet fra Forsvarsministeriet i Armenien:

- Vores svar vil være proportionalt, og den militære, politiske ledelse i Aserbajdsjan vil bære det fulde ansvar for situationen, siger man her.

Aserbajdsjanske militær under angreb i Nagorno-Karabakh-regionen.

Konflikten mellem de to nabolande har simret lige siden Sovjetunionens opløsning i 1991.

Dengang var både det kristne Armenien og det muslimske Aserbajdsjan Sovjetrepublikker, der blev til selvstændige lande.

Stridspunkter mellem de to nye nabolande var provinsen Nagorno-Karabakh, der ligger inde midt i Aserbajdsjan, men hovedsageligt er beboet af kristne armeniere.

Med hjælp fra Armenien rev provinsen sig løs fra Aserbajdsjan, og efter en krig fra 1992 til 1994 mistede Aserbajdsjan ikke bare den oprørske provins, men også et stort landområde, der forbandt Nagorno-Karabakh og Armenien.

Omverdenen har aldrig anerkendt Nagorno-Karabakhs selvstændighed, og den spinkle våbenhvile er blevet brudt flere gange. I 2016 kostede krigshandlinger flere end 100 døde.

Seneste kostede kampe ved grænsen 16 døde i juli i år, og det førte til store demonstrationer i Aserbajdsjans hovedstad Baku, hvor demonstranterne krævede en ny krig mod Armenien for at generobre de tabte landområder.