Trump valgte det sikre kort - og efterlader demokraterne rædselsslagne

16x9
Amy Coney Barrett. Foto: Olivier Douliery / Ritzau Scanpix

I konservative kredse er der stor glæde over valget af Amy Coney Barrett. Den konservative rockstjerne skal nu i årtier rykke højesteretten til højre.

Han sagde, han ”ville gemme hende til Ginsburg”, og det gjorde han.

Ganske som forventet præsenterede USA's præsident Donald Trump sent lørdag aften dansk tid Amy Coney Barrett som sit bud på en ny højesteretsdommer.

Afløseren for den afdøde Ruth Bader Ginsburg, et venstreorienteret ikon også kendt under øgenavnet 'The Notorious RBG', kan dermed nu blive kvinden, som man i konservative kredse allerede ynder at kalde 'The Notorious ACB'.

Demokraternes reaktion var derefter. For skal man tro oppositionen, er USA nu et stort skridt tættere på at få tilstande som i tv-serien 'The Handmaid's Tale'.

I konservative kredse bliver nomineringen modtaget med klapsalver. Her hygger man sig gevaldigt over demokraternes hysteri, eksemplificeret nedenunder ved den konservative kommentator Erick Erickson.

En konservativ rockstjerne

Med valget af Coney Barrett har Trump på mange måder valgt den diametrale ideologiske modsætning til Ginsburg. På den baggrund er demokraternes reaktion ikke overraskende. Og mon ikke det også har været en del af motivationen for præsidenten for at nominere netop Coney Barrett?

Den tidligere juraprofessor var på trods af kun få års erfaring som føderal dommer også blandt favoritterne i 2018, hvor Trump sidst nominerede en højesteretsdommer. Alene rygterne om, at Trump kunne nominere hende, resulterede i et ramaskrig hos demokraterne.

Dengang endte præsidenten med at nominere Brett Kavanaugh, men Trump sagde de nu så berømte ord om, at han ”ville gemme hende (Coney Barrett, red.) til Ginsburg”.

I dag viste denne udtalelse sig at blive profetisk. Ironisk nok har demokraterne i den grad bidraget til, at Coney Barret allerede havde rockstjerne-status i konservative kredse, inden hun nu blev nomineret til nationens fornemmeste juridiske embede. Ikke mindst efter at demokraten Dianne Feinstein under en høring i 2017 beskyldte Coney Barrett for at være religiøs dogmatiker.

Den korte bane

Der er både et kortvarigt og et langvarigt perspektiv på præsidentens nominering. På den korte bane handler det om, hvilken indflydelse nomineringen af Coney Barrett vil få på udfaldet af præsidentvalget og valget til Kongressen 3. november.

Kritikere af Coney Barretts udnævnelse pointerer, at hun er for konservativ og kontroversiel. At det sikre kort på papiret ikke er det sikre kort i praksis, og at valget indebærer en valgmæssig risiko for republikanerne både med hensyn til præsidentvalget og valgene til Kongressen. Og at situationen er helt forskellig fra valgene i 2016 og 2018, hvor republikanerne kunne bruge kampen om højesteretten til at mobilisere en vægelsindet vælgerbase, mens valget af Coney Barrett i år kommer til at gøre mere skade end gavn og ikke hjælper i forsøget på at udvide vælgerbasen.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at Coney Barrett vil skræmme nogle svingvælgere væk - som der dog bliver færre og færre af i disse polariserede tider - eller at hendes nominering vil gøre det nemmere for demokraterne at mobilisere flere kernevælgere end republikaneres tilsvarende. Men samtidig må man også stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt det ville have gavnet Trump enten at vente med nomineringen til efter valgdagen, eller at vælge en anden kandidat end Coney Barrett.

Det er selvsagt for tidligt at sige med sikkerhed. Men man må dog formode, at klapsalverne i konservative kredse havde været begrænsede, hvis præsidenten endnu engang havde fravalgt eller udskudt valget af den nok mest fremtrædende kvindelige konservative dommer i USA.

Det store perspektiv

Der er forståelig nok meget fokus på, hvilke implikationer valget af Amy Coney Barrett vil have på valgkampen. Det er dog mere nærliggende at se nomineringen i et større perspektiv, da højesteretsdommere i USA udpeges for livstid.

Sat lidt på spidsen er spørgsmålet derfor ikke så meget, hvilken rolle Coney Barretts nominering skal spille ved et præsidentvalg om 38 dage, men hvilken rolle den 48-årige dommer skal spille i højesteretten de næste 38 år eller mere - blandt andet i store spørgsmål om sundhedspolitik og abort. Her er forhåbningen i konservative kredse, at Coney Barrett tydeliggør, hvorfor hun allerede tidligt i sin karriere fik øgenavnet 'The Conenator' - en hyldest til hendes intellektuelle skarphed og konservative ståsted.

Sporene skræmmer

Samtidig skal man ikke underkende, at sporene fra Trumps tidligere udnævnte højesteretsdommere (og amerikansk historie mere generelt), skræmmer præsidenten og hans partifæller. Der er en lang historik af højesteretsdommere udnævnt af republikanske præsidenter, der ikke viste sig at dømme så konservativt som håbet. Rædselsscenariet for republikanerne var derfor i høj grad at vælge en afløser til Ginsburg, som ikke rykker højesteretten så markant til højre som ønsket.

Det tager præsident Trump (også) højde for ved at nominere den meget konservative Coney Barret.

Nu må vi så vente og se, om præsidenten formår at skrive historie, og som den første præsident i næsten et halvt århundrede får godkendt tre nye højesteretsdommere i bare en embedsperiode.

Meget tyder på, at det bliver tilfældet, og at præsident Trump dermed vil gå over i historien som præsidenten, der rykkede højesteretten markant til højre.