Udland

USA henretter første sorte mand føderalt efter 17 års dødsstrafpause

Demonstranter mod dødsstraf uden for et fængsel i Terre Haute. Arkivfoto. Bryan Woolston / Ritzau Scanpix

En dømt drabsmand er den sjette person, der er henrettet føderalt, siden Trump genoptog føderal dødsstraf.

USA har natten til fredag dansk tid henrettet Christopher Vialva, som var dømt til døden for et dobbeltdrab begået for lidt over 20 år siden.

40-årige Vialva er den første sorte mand, der er død ved en føderal henrettelse, siden denne type straf i sommer blev genoptaget på føderalt plan efter en pause på 17 år.

Han er den sjette person, der er henrettet ved føderal henrettelse i år og den anden på en uge.

Vialva blev henrettet i Indiana og erklæret død klokken 18.46 lokal tid (00.46 natten til fredag dansk tid).

Han blev dømt til døden, efter at han i 1999 i en alder af 19 år dræbte et hvidt, kristent ægtepar fra Iowa.

Racediskrimination i retssystemet

Henrettelsen finder sted på et tidspunkt, hvor USA er præget af demonstrationer mod dødelig politivold begået mod sorte amerikanere.

Det har blandt andet resulteret i en diskussion om racediskrimination i retssystemet.

Af de 56 mennesker, der lige nu sidder på den føderale dødsgang, er 26 - svarende til 46 procent - sorte. 22 af dem - 39 procent - er hvide. Sorte mennesker udgør kun 13 procent af den amerikanske befolkning.

Ifølge en rapport, som organisationen Death Penalty Information Center (DPIC) i Washington udgav i denne måned, finder der tilsyneladende racediskrimination sted, når der idømmes dødsstraf.

Ifølge rapporten fra DPIC bliver drabsmænd, der har slået hvide mennesker ihjel, ni gange så ofte idømt dødsstraf som de drabsmænd, der har slået sorte mennesker ihjel.

I Trumps embedsperiode har USA's justitsministerium nu henrettet dobbelt så mange mænd i år som samtlige Trumps forgængere tilbage til 1963 har henrettet tilsammen.

Sidst, den amerikanske regering på et enkelt år henrettede seks eller flere dødsdømte ved føderal henrettelse, var i 1942.