Udland

Australien planlægger bortskaffelse af 380 døde hvaler – vil undgå hvidhajer

Strandingen er blandt de største i landets historie.

Siden mandag har en storstilet redningsaktion af 470 strandede grindehvaler stået på omkring Macquarie Harbour på den tasmanske vestkyst.

Men onsdag stod det klart, at mindst 380 hvaler ikke kunne reddes, og myndighederne er nu begyndt at overveje, hvad man gør ved de tonstunge hvalkroppe.

Myndighederne arbejder med flere muligheder. Blandt andet at trække de op til tre tons tunge kadavere ud på dybere vand, hvor de kan gå i forrådnelse:

- Vores udgangspunkt er bortskaffelse til søs. Men vi tager fortsat imod råd til, hvor præcist vi kan efterlade dem, siger Nic Deka, områdeleder hos de tasmanske park- og naturmyndigheder ifølge Nyhedsbureauet Reuters.

Over for ABC News fortæller Nic Deka, at det kræver, at tidevandet er rigtigt. Desuden overvejer myndighederne at begrave flere af hvalerne, hvis det rent miljømæssigt giver mening.

Mængden af hvaler samt størrelsen på hullerne er dog en stor udfordring, selvom grindehvalen er en mindre art, lyder det.

Kan tiltrække hvidhajer

En tredje overvejelse går på, at man lader hvalerne ligge og gå i forrådnelse i de lave vande, hvor de er strandet.

Det medfører dog flere bekymringer, oplyser myndighederne.

Det kan øge risikoen for et sammenstød mellem menneske og haj

James Tucker, Southern Cross University

Blandt andet bliver kadaverne under forrådnelsen fyldt med luft og gas, og det kan føre til, at de løfter sig fra bunden og driver omkring i havneindløb og sejlrender, hvilket kan forstyrre skibstrafikken.

Og så er der en stor risiko for, at de mange kadavere kan tiltrække uønskede rovdyr – særligt hvidhajer:

- Nogle af vores seneste undersøgelser har vist, at når der er en strandet hvalkrop på stranden, har de (hvidhajer, red.) en tendens til at cirkulere i området. Så det kan potentielt øge risikoen for, at der sker et sammenstød mellem et menneske i vandet og en haj, siger James Tucker fra Marine Science Centre på Southern Cross University til ABC News.

Flere hvaler ligger nu døde hen.

James Tucker fortæller, at selvom strandingen af hvalerne er tragisk, så er det ”en vigtig del i forskningen af havpattedyr”, da det er sjældent, at forskerne kan komme så tæt på dyrene.

Der vil derfor også blive taget prøver af dyrene til forskere, så man dels kan blive klogere på dyrene, men også klogere på, hvorfor de gik på grund.

Mysterium om årsag til grundstødning

Det er nemlig fortsat lidt af et mysterium, at de hundredevis af grindehvaler gik på grund, for hvalerne bruger, ligesom mange andre hvaler, ekko til at navigere.

- Det er et kendt fænomen, men der er ingen, som kender årsagen til, at hvaler strander. Når grindehvalerne strander, kan det være, at der er gået kludder i deres navigation på en eller anden måde, har kurator og teknisk chef ved Den Blå Planet Lars Skou Olsen tidligere fortalt TV 2.

Cirka 70 hvaler er blevet reddet.

Lars Skou Olsen oplyser, at grindehvaler navigerer ved en kombination af det, de husker fra tidligere vandringer, af det, de kan se, og endelig udsender de lydbølger, som sender et ekko tilbage – altså en sonar.

- Grindehvaler er meget tæt knyttet til deres flok. Derfor er det muligt, at lederen af flokken har trukket de andre hvaler med sig ind til kysten, siger Lars Skou Olsen.

Flere forskere har også peget på, at hvalerne kan være blevet skræmte eller være blevet lokket til at svømme tættere på kysten for at finde føde.

I 1996 skyllede omkring 320 grindehvaler op på kysten i delstaten Western Australia. Det blev dengang beskrevet som landets største stranding nogensinde. I 2017 strandede omkring 600 grindehvaler tæt på i New Zealand. Dermed er den nye stranding én af de største i historien.

Grindehvalerne hører til delfinfamilien og kan blive op til syv meter lange og veje op til tre tons.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er 70 hvaler blevet reddet ved at skubbe dem ud på dybere vand.