Udland

Nyt EU-udspil: Sådan skal migrationsprocessen strømlines

EU-lande skal nu vælge, om de vil tage ansvaret for migranters hjemsendelse – eller betale sig fra det. Danmark er umiddelbart ikke omfattet.

Tvungen solidaritet.

Det er grundstenen i det nye EU-udspil til en fælles immigrationspolitik, som blev præsenteret i EU-Kommissionen onsdag.

Og netop ordet solidaritet er i det hele taget det store omdrejningspunkt i udspillet.

EU-udspillet kom tidligere end ventet, ansporet af migrantkrisen, der igen har ryddet dagsordenen i Europa, efter en brand i Moria-lejren på øen Lesbos brød ud denne måned.

Og udspillet har været ventet.

- Efter fem års asylpolitisk dødvande genoplives EU's asylpolitik endelig. Ad hoc-løsninger bør være fortid, og et forudsigeligt og håndterbart asylsystem nær fremtid, lød det for eksempel fra Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF.

Solidariteten er, selvom den er obligatorisk for alle medlemslande, fleksibel, lød det under præsentationen fra Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender.

Nyt element af frivillighed

Ifølge det nye udspil fra Kommissionen skal alle medlemslande bidrage retfærdigt til at håndtere de mange migranter, der hvert år kommer til Europa.

Det kan landene gøre på flere måder. Enten kan det enkelte land tage ansvaret for immigrationsprocessen og sponsorere en eventuel hjemsendelse tilbage til hjemlandet.

Alternativt kan medlemslandet lade migranterne integrere – eller som en tredje mulighed på anden vis deltage med støtte til EU’s generelle migrationsarbejde.

Fordelingen vil ske delvist ud fra medlemslandets BNP og delvist på befolkningstal, og der bliver altså ikke tale om, at nogen lande skal modtage flygtninge mod deres vilje.

Spørgsmålet er så, hvordan vi skal forstå solidariteten, siger TV 2s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede.

- Man har lagt en frivillighed ned over systemet. Det kan være det, der får det til at glide ned. Men folk frygter også, at det kan være det, der får det til ikke at virke, siger hun.

Danmark ikke omfattet

Det fremgår imidlertid af forslaget, at blandt andet Danmark ikke omfattes af lige netop solidaritetsmekanismen med at omfordele flygtninge.

Det skyldes det danske retsforbehold i EU.

- Som der er lagt op til, kommer Danmark ikke til at være bundet af de krav om at skulle omfordele flygtninge, siger professor ved Københavns Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen, som forsker i migration og asylspørgsmål.

Danmark har dog muligheden for at tilslutte sig dele af det nye og opdaterede forslag.

-EU's forslag vil bare give flere flygtninge, siger den fungerende danske flygtninge- og integrationsminister

Allerede inden EU-Kommissionens officielle præsentation af udspillet, meldte fungerende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, ud, at man fra regeringens side ikke er interesseret i en løsning, hvor flygtninge omfordeles i europæiske lande.

Og det mener den fungerende minister fortsat ikke er vejen frem.

- Det er en lappeløsning, der sender et forkert signal om, at det kan betale sig at hoppe i menneskesmuglernes gummibåd, skriver Kaare Dybvad Bek i en kommentar efter EU-Kommissionens udspil.

Lyn-analyse

Juristerne er på overarbejde lige nu i Danmark for at læse hver en detalje.

Her i Bruxelles er kommissæren på området, svenskeren Ylva Johansson, udmærket klar over, at Danmark har dette her forbehold – men hun opfordrer alligevel Danmark til at tage fuldt del i den nye migrationspakke. Ikke mindst fordi, at hvis et rigt land som Danmark kan stå uden for, så kan det jo være svært at overbevise fattigere lande i for eksempel Østeuropa om, at de skal sige ja til den nye pakke.  

Immigration på EU-dagsordenen

Spørgsmålet om håndteringen af migranter har fyldt meget i EU gennem de senere år, siden flygtningekrisen begyndte i Europa i 2015, hvor millioner af asylansøgere forsøgte at krydse grænserne til Europa.

Her kom der for alvor skår i den eksisterende måde at håndtere migranterne på, og systemet for omfordeling blev sat helt ud af spil på grund af den store flygtningetilstrømning.

Siden har især lande som Italien og Grækenland lagt vægt på uretfærdigheden i, at de, på grund af deres geografiske placering, oftest er dem, som må håndtere de mange flygtninge.

Sidste år søgte næsten 700.000 personer om asyl i et af de 27 EU-medlemslande, viser tal fra EU. Af dem var omkring 90 procent førstegangsansøgere.

Udspillet forventes dog at tage tid at gennemføre. Først vil det skulle godkendes i Europa-Parlamentet, før det eventuelt kan træde i kraft i 2023.