Udland

Maks to genstande til julefrokosten hos NRK: - Det er uncool at være den fulde chef

Det norske medie NRK tog opgøret med sexisme for tre år siden, da MeToo-bølgen skyllede ind over landet første gang.

To genstande og en velkomstaperitif.

Mere bliver der ikke serveret til julefrokosten hos mediet NRK, Norges svar på DR.

- Det er uncool at være den fulde chef ved bordet, siger Olav Hypher, HR-direktør i NRK, til Jyllands-Posten.

Ifølge ham har alkohol og krænkende adfærd en tendens til at følges ad, og derfor skal de to ting adkilles.

Alkoholrestriktionerne er blot et af en række tiltag, det norske medie har indført for at komme sexchikane til livs.

Modsat den danske mediebranche, der først for nylig for alvor har åbnet samtalen om sexchikane, tog NRK og resten af den norske mediebranche opgøret allerede i 2017, da MeToo-bølgen ramte hele verden.

Moralsk kodeks og dilemmaøvelser

Ifølge Olav Hypher kan man tale om et før og efter på de norske mediearbejdspladser.

En af de ting, der er blevet indført hos NRK, er et moralsk kodeks.

Kodekset beskriver, hvordan man som medarbejder kan sige fra, hvis man oplever krænkende adfærd.

Der er desuden blevet hængt plakater op på gangene med teksten "Vær ekstra varsom", ligesom der bliver afholdt medarbejdermøder om MeToo og arrangeret foredrag.

En anden ting, Olav Hypher påpeger som virksom, er såkaldte dilemmaøvelser. Her diskuterer medarbejderne hos NRK en række scenarier, eksempelvis om det er okay at kalde en kollega for "skat".

Det er den slags præventive tiltag, der er afgørende for at komme sexisme til livs, mener Olav Hypher.

Derudover mener han, at det er naivt af mediechefer at tro, at deres kvindelige medarbejdere vil gå til dem og fortælle om eventuelle krænkelser. Derfor er det nødvendigt med en god whistleblower-ordning.

Den danske mediebranche

Sofie Linde fortalte til Zulu Comedy Galla, at hun for 12 år siden til en julefrokost i DR var blevet afkrævet et blowjob af en "stor tv-kanon", der ellers ville ødelægge hendes karriere, og dermed startede hun for alvor debatten om sexisme herhjemme.

I løbet af den følgende uge underskrev 1615 kvinder et støttebrev til Sofie Linde og gjorde opmærksom på, at sexisme i mediebranchen stadig finder sted, og i mediemagasinet 'Presselogen' fortalte nyhedsdirektør på TV 2 Mikkel Hertz, at tv-stationen inden for det seneste år havde haft en sag, som var ganske ubehagelig, som handlede om krænkelse af seksuel karakter.

Siden har kvinder med tilknytning til både Danmarks Radio og Ekstra Bladet stået frem med kritik af både navngivne og unavngivne personer de pågældende steder. Og meget tyder på, at danske medier nu skal igennem den kamp, som den norske mediebranche var igennem for tre år siden for at komme sexisme til livs.

Til forskel fra Metoo-debatten, der startede for tre år siden, så handler debatten i dag mere om kulturer og samfundsstrukturer end om heksejagt. Noget, der ifølge forsker i kultur, medier, køn og ligestilling ved Roskilde Universitet Rikke Andreassen gør en stor forskel.

- Jeg tænker ikke, at alt er løst og lykkeligt i 2023, men vi er ikke samme sted. Der sker noget andet nu, siger hun.