Hendes tro inspirerede tv-serien 'Handmaid's Tale' - nu er hun på vej til at blive højesteretsdommer i USA

I begyndelsen af 1980'erne besluttede forfatteren Margareth Atwood sig for at skrive en roman om, hvordan USA ville se ud, hvis kristne ekstremister overtog magten.

Det blev til fremtidsdystopien 'The Handmaid's Tale' - eller på dansk 'Tjenerindens fortælling' - der i 2017 blev omsat til en populær tv-serie af samme navn.

Da bogen udkom i 1985 fortalte Margaret Atwood til avisen The New York Times, at hun i tre år havde tumlet med idéen om en kvinde, der ufrivilligt blev fanget i et mandsdomineret ultraortodokst samfund, men at hun egentlig var kommet frem til, at historien var for vanvittig.

Men research fik forfatteren til at ændre mening.

- Der findes en sekt nu, et spinoff af en karismatisk katolsk sekt, hvor kvinder kaldes "tjenerinder", sagde Margaret Atwood dengang til avisen.

Den religiøse gruppe, Margaret Atwood var stødt på, brugte betegnelsen "tjenerinder" - eller på engelsk "handmaidens" - om kvinder, der overvågede andre kvinder længere nede i det religiøse hierarki.

Tjenerinderne

Gruppen, som Margaret Atwood stødte på, hedder People of Hope. De praktiserer en trosretning, som på dansk kaldes "karismatisk kristendom", hvor man går op i åndelige fænomener som tungetale, profeti og helbredelse ved håndspålæggelse.

Tjenerinderne findes i flere af de karismatisk kristne grupper, og en af kvinderne, der har set dem i aktion, hedder Amy Coney Barret.

Hun er dommer og tidligere juraprofessor ved Notre Dame University i byen South Bend, som ligger i den amerikanske stat Indiana, og er nu blevet nomineret af Donald Trump til at blive ny dommer i USA's magtfulde højesteret.

Højesteretsdommerne udnævnes af USA's præsident og har stillingen for livstid.

En af de ni stillinger er netop blevet ledig, efter det liberale ikon Ruth Bader Ginsburg døde i en alder af 87 år, og præsident Trump forsøger nu at få udnævnt en mere konservativ dommer.

Amy Coney Barret var også i spil til posten som højesteretsdommer i 2018, hvor Donald Trump endte med at udnævne den konservative Brett Kavanaugh i stedet.

- Jeg gemmer hende til Ginsburg, sagde præsidenten dengang om Amy Coney Barret ifølge mediet Axios. Citatet er senere blevet genbrugt i dækningen af amerikanske medier fra Fox til Time, uden at Det Hvide Hus har dementeret det.

Ruth Bader Ginsburg havde kræft, og præsidenten kunne formentlig godt se, at dommeren næppe havde mange leveår tilbage.

Men det har 48-årige Amy Coney Barret formentlig, og hvis hun bliver nyt medlem af USA's højesteret, så kommer hun efter alt at dømme til at forme USA i flere årtier.

Men hvem er hun så?

Mor til syv

Juraprofessoren fra Indiana bor i et hus med grønt tag og amerikansk flag i forhaven på en stille villavej i den nordlige del af South Bend.

Hun bor sammen med sin mand, Jesse M. Barrett, der også er jurist, samt deres fem biologiske børn og to adoptivbørn fra Haiti. Det yngste af parrets biologiske børn har Downs syndrom.

Umiddelbart kunne det ligne en helt almindelig familie - men familien er altså ikke helt almindelig, når det kommer til deres religion.

Både Amy Coney Barret og Jesse M. Barrett er med i den religiøse gruppe People of Praise - ikke at forveksle med People of Hope, selvom de også beskriver sig selv som "karismatisk kristne" - og tror på de samme ting som den gruppe, der i sin tid inspirerede Margaret Atwood.

Gruppen blev grundlagt i 1971 i South Bend, Indiana, og har ifølge dens hjemmeside omkring 1700 medlemmer i 22 byer i USA, Canada og Caribien.

Og det forpligter at være en del af det kristne fællesskab, som People of Praise tilbyder.

Gruppen beskriver selv, hvordan dens medlemmer indgår en livslang 'overenskomst' med hinanden, hvor man står til ansvar over for de øvrige medlemmer af gruppen.

- Vores overenskomst er hverken en ed eller et løfte, men det er en vigtig personlig forpligtelse. Vi siger, at medlemmerne af People of Praise altid skal følge deres samvittighed, som den formes af fornuftens lys og af det, de har lært i kirken, står der på hjemmesiden.

De åndelige vejledere

Gruppens medlemmer skal helt konkret stå til regnskab for en personlig rådgiver, som vejleder dem i livets spørgsmål.

Ifølge The New York Times er det for eksempel spørgsmål som, hvem man kan tage på date med, hvem man kan gifte sig med, hvor man kan bo, hvad man kan arbejde som, om man bør købe et hus, og hvordan man skal opdrage sine børn.

Indtil 2018 blev disse vejledere kaldt for ledere, hvis de var mænd, og tjenerinder, hvis de var kvinder.

Betegnelsen tjenerinde stammer i øvrigt fra Lukasevangeliet, hvor Helligånden gør Jomfru Maria gravid.

- Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!". Så forlod englen hende, hedder det i vers 38.

Og ifølge People of Praise er det her gruppen har fundet inspiration til navnet tjenerinder og ikke i Margaret Atwoods bog.

Men People of Praise holdt op med at bruge betegnelsen i 2018, fordi Amy Coney Barret og hendes religion kom i søgelyset, da hun sidst var i spil som højesteretsdommer.

- Maria æres af millioner som den første kristne og en forbilledlig troende. Hvis man holder sig til det, ærede betegnelsen tjenerinde oprindeligt en kvinde med et vigtigt forhold til Gud, skriver People of Praise på gruppens hjemmeside.

Om Amy Coney Barret står til ansvar over for en tjenerinde, har hun ikke oplyst, men hendes mor Linda har haft titlen som øverste tjenerinde i New Orleans, og hendes far Mike Coney sidder i Guvernørernes Råd, der styrer People of Praise.

Guvernørernes Råd

En af gruppens tidligere medlemmer beskrev i 2010 Guvernørernes Råd således.

- Guvernørernes råd er en karismatisk enhed, der opretholder overdreven autoritet og kontrol over trossamfundet. Deres taktik er manipulation, så som skyld, frygt, umådeholden overtalelse, at få folk til at handle mod egen vilje, pres på folk med afvigende holdninger og lignende.

Det tidligere medlem af People of Praise beskylder også gruppen for at være en kult på sin anonyme blog.

Og i Facebook-gruppen Covenant Community: The Good, the Bad and the Ugly fortæller tidligere medlemmer, hvordan man risikerer at blive beskyldt for at stå i ledtog med Satan, hvis man er uenig med ledelsen.

Gruppens religiøse kontrol er ikke kun noget tidligere medlemmer har lagt mærke til.

Da Amy Coney Barret sidst var i spil til posten som højesteretsdommer i 2018, deltog hun i en høring i USA's senat - og her gav den demokratiske senator Dianne Feinstein udtryk for bekymring om, hvorvidt Amy Coney Barret kan adskille tro og jura.

- Når man læser dine taler, er konklusionen, at det kristne dogme i dig er højrøstet, og det er bekymrende, sagde Dianne Feinstein - du kan høre hendes bekymring herunder:

Senatoren nævnte ikke, hvilke af juraprofessorens taler, hun mente, men det kunne måske være hendes tale til dimissionsfesten for jurastuderende på det katolske Notre Dame University i 2006.

- Husk altid, at jeres juridiske karriere er et middel til at nå målet, og som Fader Jenkins fortalte jer i morges, er det mål at bygge Guds kongerige, sagde Amy Coney Barret - hele talen kan læses her.

Abort og atomkrig

Allerede i sin første artikel i et juridisk tidsskrift som ansat på Notre Dame University gav Amy Coney Barret udtryk for, hvor hun står i spørgsmålet om fri abort - som hun muligvis kommer til at tage stilling til, hvis hun får jobbet som højesteretsdommer.

Artiklen 'Katolske dommere i sager om dødsstraf' udkom i 1998. Her sammenligner Amy Coney Barret og hendes medforfatter, John H. Garvey, abort med mord, medlidenhedsdrab og atomkrig, men skriver også, at katolske dommere bør følge loven og ikke deres tro alene.

Mens Amy Coney Barrets holdninger og religiøse overbevisning bekymrer nogle amerikanere, er der andre, der ser kritikken som hysteri fra venstrefløjen.

- De dømmer hende for at være en teokratisk fanatiker, bare fordi hun siger, at kristne bør forsøge at gøre Guds arbejde på Jorden. Prøv at forestille jer, hvor desperate angrebene bliver, hvis hun nomineres, skriver det konservative tidsskrift National Review.

I en leder i avisen New York Post, betegnes Amy Coney Barret som en hyperintelligent og ydmyg kvinde med en levende tro, der tilmed er mor for en stor børneflok.

Hvad kunne der ske her?

Avisen bringer også et citat fra en berømt amerikaner i sin anbefaling af Amy Coney Barret:

- Det er godt for offentligheden at se, at kvinder kommer i alle størrelser og former, ligesom mænd gør, og at de ikke nødvendigvis ser ens ud og tænker på samme måde.

Ordene blev sagt af den liberale højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som Amy Coney Barret måske får chancen for at efterfølge.

Således er Margaret Atwoods bog om magt og religion i USA igen blevet aktuel.

I 1985 fortalte hun The New York Times, hvordan fortællingen om tjenerinden også er et studie i, hvad der måske kan ske en dag.

- Man kan sige, at det er et svar på "det kan ikke ske her". Når folk siger "det kan ikke ske her", mener de normalt, at Iran ikke kan ske her, eller at Tjekkoslovakiet ikke kan ske her. Og de har ret, for det er jo ikke her. Men hvad kunne der ske her?, sagde forfatteren dengang.