Udland

Ruth Bader Ginsburg er død - nu begynder kampen om den ledige plads

Ruth Bader Ginsburg er død af kræft. Det kan få stor betydning for sammensætningen af USA's højesteret.

Den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg er død i en alder af 87 år. Det oplyser Højesteret i en meddelelse.

Ginsburg døde i sit hjem i Washington, D.C. efter længere tids kræftsygdom i bugspytkirtlen.

- Vores nation har mistet en jurist af historisk karakter, siger Højesterets chefdommer, John Roberts.

Trump kan udpege tredje dommer

Der har længe været fokus på den 87-årige højesteretsdommers helbred. Det betyder nemlig meget for kampen om magten.

Donald Trump kan nu få en chance for at nominere endnu en dommer til Højesteret efter allerede at have udpeget to konservative dommere til den amerikanske højesteret i sin embedsperiode. Det drejer sig om Brett Kavanaugh og Neil Gorsuch.

Sker det, kan Donald Trump sende USA's højesteret i en mere konservativ retning i mange år fremover, da højesteretsdommere bliver udnævnt for livet.

Tre amerikanske kvinder tænder lys for Ruth Bader Ginsburg.

Hvem vælger efterfølgeren?

Spillet om Højesterets fremtid gik da også i gang med det samme efter nyheden om Ginsburgs død. Førende demokrater som senator Chuck Schumer og præsidentkandidat Joe Biden har luftet holdningen om, at den næste højesteretsdommer først skal nomineres efter præsidentvalget 3. november.

- Lad mig være helt klar: Vælgerne bør vælge en præsident, og den præsident bør vælge Ginsburgs efterfølger, skriver Biden på Twitter.

Problemet for demokraterne er bare, at det er op til en siddende præsident at nominere alle føderale dommere, inklusive højesteretsdommere. Og der er ingen regler for, hvor længe den præsident skal have tilbage på posten.

Og endnu vigtigere, så er det op til senatet at bekræfte den nominering. Og da republikanerne har flertal i senatet, kan Donald Trump nå at få en tredje dommer valgt i denne regeringsperiode - noget, der allerede går rygter om, at han vil gøre, men det er ikke bekræftet endnu.

Til gengæld har den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, allerede skrevet i en pressemeddelelse, at han vil gøre sit for at få Trumps nominerede igennem Senatet.

Ruth Bader Ginsburg var en helt for homoseksuelle. Hun spillede en vigtig rolle i tilladelsen af homoseksuelle ægteskaber i USA. Regnbueflaget vajer her foran Højesteretsbygningen.

Lignende situation under Obama

McConnell kan dog ende med lidt af et forklaringsproblem, hvis han sammen med Trump forsøger at haste en bekræftelse igennem, inden Joe Biden eventuelt ville skulle tage over. Han blokerede nemlig i 2016 for, at Barack Obama kunne nominere en dommer til at erstatte afdøde Antonin Scalia - netop med argumentet om, at en præsident ikke burde gøre det så sent i sin valgperiode.

- Det amerikanske folk er fuldt ud i stand til at afgøre dette, så lad os give dem en stemme. Lad det amerikanske folk beslutte det, sagde han dengang. Altså nærmest ord for ord samme pointe, som nu kommer fra Biden og Schumer.

Antonin Scalia døde i februar 2016, altså 11 måneder inden Obama skulle forlade Det Hvide Hus. Det var dermed markant tidligere i hans valgperiode, end Ginsburgs død er det i Trumps.

Lyn-analyse

Den amerikanske præsidentvalgkamp har taget en ny dramatisk drejning som følge af Ruth Bader Ginsburgs død.

Udnævnelsen af højesteretsdommere er måske den vigtigste beslutning, en præsident tager i sin embedsperiode. Trump har nu mulighed for at udnævne en ny højesteretsdommer, uanset om han vinder eller taber valget i november.

Dermed kan han sætte en konservativ kurs for det amerikanske samfund i mange år fremover.

Nu rettes alles øjne mod de moderate republikanske senatorer, der i sidste ende skal stemme om Trumps kandidat. Spørgsmålet er, om de vil være lige så principfaste som i 2016.

Og det er bestemt ikke uvæsentligt, om Trump får en tredje konservativ dommer på posten. Højesteretsdommere spiller en stor rolle i at forme amerikansk politik inden for emner som abort, LGBT-rettigheder, religionsfrihed, dødsstraf, og hvor meget magt præsidenten skal have.

Det var for eksempel Højesteret, der i 2015 besluttede at gøre det tilladt for homoseksuelle at gifte sig i hele USA.

Højesteretsbygningen i New York bliver oplyst med Ruth Bader Ginsburgs ansigt.

Har kæmpet for lige rettigheder

Ruth Bader Ginsburg blev udnævnt til USA's højesteret i 1993. I løbet af sin tid ved domstolen blev hun kendt som en forkæmper for kvinders rettigheder, og hun udviklede sig til lidt af et ikon for liberale i USA.

Hendes helt store kamp var for det såkaldte 'Equal Rights Amendment', en tilføjelse til den amerikanske forfatning, der ville garantere, at man ikke i nogen sammenhæng må diskriminere baseret på køn. Den ville have nogenlunde samme effekt som lignende tilføjelser har haft det med hensyn til race.

Kampen om den lov rasede for alvor i 1970'erne, hvor Ginsburg som yngre jurist markerede sig, og hun fortsatte kampen for at få det vedtaget igennem hele sin karriere. En kamp, der blev foreviget i den stjernebesatte film 'On the Basis of sex' fra 2018.

Det er dog endnu ikke lykkedes at få loven vedtaget.

Ginsburg har en længere sygdomshistorik bag sig, og hun har gennemgået kræftforløb i 1999, 2009, 2018 og 2019.

17. juli i år oplyste hun så, at hun fik kemoterapi, efter at en kræftsygdom i leveren var vendt tilbage.

Ginsburg under sin bekræftelseshøring i 1993. Med sig havde hun en tegning, hendes barnebarn havde lavet af hende.