USA valg 2020

Trump og Biden skændes om klimaet – men hvad betyder det for verden?

En mere progressiv klimapolitik fra amerikansk side vil sende et stærkt signal til resten af verden, heriblandt stormagter som Kina, der er ansvarlig for størstedelen af verdens samlede CO2-udledning. Ritzau Scanpix/TV 2 Grafik

Klimadebatten deler vandene i amerikansk politik, men landet bør træde i karakter nu, mener klimaekspert.

Under mandagens besøg i det brandhærgede Californien fik Donald Trump endnu engang pustet til ilden i den klimadebat, der også er en del af præsidentvalgkampen.

Her kom præsidenten i uføre under en briefing om de voldsomme skovbrande, der plager store dele af den amerikanske vestkyst i øjeblikket, og klimaforandringernes medvirken dertil.

Under briefingen svarede Trump, at temperaturen ”nok skal blive køligere, bare vent og se,” og at han blot ikke tror, ”videnskaben ved det.”

Donald Trump har flere gange sagt, at dårlig skovforvaltning er den primære årsag til de løbske skovbrande. Men under en briefing af præsidenten blev den forklaring udfordret af Californiens minister for naturressourcer, Wade Crowfoot.

Klimaet og klimaforandringer er, selvom det har været overskygget af debatten om særligt borgerrettigheder og coronakrise de sidste mange måneder, også en del af den amerikanske valgkamp.

USA har verdens andenstørste udledning af CO2 per indbygger og bærer ifølge klimaprofessor ved Universitetet i Bergen Sebastian Mernild en særligt stor del af ansvaret for, at hele verden kan leve op til sine klimamål.

Hvad vil Trump gøre for klimaet?

Donald Trump har i sine fire år som siddende præsident for USA ikke været kendt for at sætte klimakrisen højest.

I præsidentens valgkampagne i år har klimapolitikken således heller ikke spillet nogen særlig rolle.

Trump har i sit valgprogram ikke formuleret nogen politik på området, men i stedet givet udtryk for, at han vil sikre amerikanernes ret til ren luft og rent drikkevand.

Trumps klimapolitik har tidligere vakt opsigt i hele verden, især da han i sommeren 2017 meddelte, at USA trak sig fra Paris-aftalen, der er en klimaaftale indgået mellem 195 FN-medlemslande i 2015.

Det skete, fordi aftalen ifølge præsidenten var uretfærdig og for dyr for USA.

Sidste år, i 2019, rullede Donald Trump den tidligere præsident Barack Obamas Clean Power Plan tilbage, som skulle sikre en mindre CO2-udledning på de amerikanske kraftværker.

Trump har desuden ofte kritiseret videnskaben omkring klimaforandringer og sået tvivl om, hvorvidt de overhovedet er menneskeskabte.

Hvad vil Biden gøre, hvis han vinder valget?

Præsidentens modkandidat ved valget, Joe Biden, var ikke sen til at reagere på Trumps udtalelser mandag.

Han kaldte i sin tale samme dag præsidentens politik for ”klimabenægtelse” og sagde, at der er brug for at handle hurtigt, ellers bliver klimaforandringerne mere katastrofale.

Han har længe givet udtryk for, at han vil føre klimapolitik på en markant anderledes måde. Han ventes blandt andet at tilslutte sig Paris-aftalen igen som noget af det første, hvis han vinder valget i november.

Det vil ifølge Sebastian Mernild være noget af det vigtigste, Biden kan gøre på klimafronten – for hele verden.

- Hvis Biden igen tilslutter USA Paris-aftalen, vil det være den store medspiller i reduktionsopgøret, der mangler, siger han.

- Det kan være svært at få andre stormagter som Kina fuldt ud engageret i klimadebatten, men hvis USA vender tilbage til aftalen med de andre FN-lande, vil det sende et stærkt signal til andre store spillere.

Samtidig har præsidentkandidaten i sit valgprogram erklæret, at han vil arbejde for, at USA bliver CO2-neutralt inden 2050, ligesom han taler for et større samarbejde med USA's allierede om klimadagsordenen.

Det er dog vigtigt at understrege, at Bidens ambitiøse klimaplaner vil koste dyrt og kan være svær for kandidaten at få igennem rent politisk, skulle han blive USA’s nye præsident.

Hvor afgørende er næste træk?

Uanset hvem, der vinder valget, vil klimapolitikken sætte aftryk. USA har udledt omkring en femtedel af verdens samlede CO2-udledning over tid, mens landet på nuværende tidspunkt står for 15 procent af verdens udledning, kun overgået af Kina.

- Øjnene er ofte rettet mod USA, når man vil se lederskab, og det er de også nu. USA bør træde i karakter og være foregangsland i den grønne omstilling især med tanke på, hvor meget landet tidligere har presset på for global udvikling og industrialisering, siger Sebastian Mernild.

- USA kan og bør gøre mere for klimaet, når man tænker på, hvor meget de fortsat udleder.

Ifølge klimaprofessoren er det vigtigt at huske på, at USA også rent teknologisk har ekstremt gode muligheder for at igangsætte en mere positiv udvikling.

Det handler desuden i høj grad om signalværdi, siger Sebastian Mernild, fordi en mere progressiv amerikansk klimapolitik ville kunne øge presset på også europæiske lande og den 2030-dagsorden, man arbejder med i EU.

Hvad mener den menige amerikaner?

Ifølge et studie fra Cambridge University er klimaforandringer blevet et mere og mere polariseret begreb i USA i de senere år, særligt siden Trump overtog præsidentposten.

I takt med klimaforandringernes indtog på den globale dagsordenen, steg også gabet mellem demokraternes og republikanernes opfattelse af problemerne.

I 2016, da Trump blev valgt til posten, mente 72 procent af de republikanske vælgere, at klimaforandringer var stærkt overdrevet af medierne, mens kun 7 procent af demokratiske vælgere mente det samme.

Polariseringen afspejler sig også i den måde, de to præsidentkandidater taler til sine vælgere på i valgkampen.

Hele 68 procent af Biden-vælgere siger, at klimaspørgsmålet er "meget vigtigt" for deres stemme, mens tilsvarende kun gælder for 11 procent af Trumps støtter. Det viser tal fra instituttet Pew Research.

Tiden vil vise, om Biden lykkes med at gå til valg på - blandt andet - den mest progressive klimaplan i amerikansk historie nogensinde, eller om Trump får halet ind på ham med sin lov og orden-agenda, når valgkampen kulminerer med præsidentvalget om 49 dage.