USA VALG

Trump haler ind på Biden – men kommer slutspurten for sent?

Rammebetingelserne er næsten uændrede, men præsident Trump haler ind på Biden. Med 50 dage til valget er spørgsmålet, om slutspurten kommer for sent.

Der er nu 50 dage til amerikanerne går til valgstederne og afgør, om USA's præsident, Donald Trump, fortjener fire år mere på posten. Det er ligeledes om 50 dage, at amerikanerne i langt de fleste delstater senest skal have afgivet deres brevstemme.

Hvis der var valg i dag, ville Joe Biden være favorit til at blive USA's næste præsident. Det er der bred enighed om blandt de såkaldte ”forecasters”, der forsøger at forudsige udfaldet af præsidentvalget (i øvrigt med begrænset succes i 2016).

Det betyder ikke, at det ville være et chok, hvis præsident Trump blev genvalgt. Det er bare ikke det mest sandsynlige scenarie på nuværende tidspunkt, uden at man derfor kan – eller skal - afskrive den siddende præsident.

Øjebliksbilledet taler for Biden

Det kan ikke fremhæves nok, at meningsmålinger er øjebliksbilleder. Øjebliksbilledet er entydigt: Joe Biden har i over et år haft en stabil føring på landsplan over Donald Trump.

Set i det lys kan det overraske, at bookmakerne sætter slaget mellem Trump og Biden til at være omtrent 50/50 i skrivende stund.

Det er meget svært at finde belæg for et sådant styrkeforhold, hvis man ser på de klassiske indikatorer lige nu. Meningsmålingerne på landsplan og i de afgørende delstater, præsidentens begrænsede opbakning og de dårlige økonomiske nøgletal samt det store antal døde med covid-19 taler alt sammen imod Donald Trump og for Biden.

Perspektivet taler imod præsidenten

Det store perspektiv er dermed nærmest uændret, siden vi sidst tog pulsen på præsidentvalgkampen for 50 dage siden.

Siddende præsidenter bliver typisk genvalgt, men Trump er fortsat upopulær og (langt) bagud i målingerne mod Biden. Sidstnævnte er langt fra så upopulær en modstander, som Hillary Clinton var det for fire år siden.

Andelen af amerikanere, der mener, at landet bevæger sig i den forkerte retning, har ikke været højere siden sommeren 2016, hvor partiet ved magten – demokraterne - som bekendt endte med at tabe Det Hvide Hus få måneder senere.

Trump er under tidspres

Samtidig arbejder tiden efterhånden mod Trump.

Andelen af vælgere, der ikke har besluttet sig for, hvor krydset skal sættes, er væsentlig lavere end for fire år siden.

Opbakningen til tredjepartiskandidater er også meget mindre i år end i 2016.

Det samme gør sig gældende for andelen af vælgere, der hverken kan lide Trump eller Biden. I 2016 kunne næsten hver femte vælger hverken lide Trump eller Clinton, og Trump vandt denne afgørende vælgergruppe. I år er andelen af 'pest eller kolera'-vælgerne meget mindre, og Biden vinder selvsamme vælgergruppe i øjeblikket.

Sidst, men ikke mindst, viser historien, at meningsmålingerne bliver mere præcise, sammenlignet med det endelige valgresultat, jo tættere vi kommer på præsidentdebatterne. Det er alt andet lige selvfølgelig et problem for kandidaten, der er bagud.

Debatterne flytter ikke det store

Der bliver lagt enorm meget betydning i de kommende tv-debatter mellem Trump og Biden. Som ansat i tv-branchen burde jeg nok ikke spolere spændingen på forhånd, men som historiker føler jeg mig nødsaget til at pointere, at debatterne historisk set ikke har flyttet det store antal vælgere i sidste ende.

Ligeledes er debatterne ikke altid det bedste pejlemærke for, hvem der vinder præsidentvalget. I 2016 var der bred enighed om, at Hillary Clinton havde vundet alle tre tv-debatter, men Donald Trump endte som bekendt med at vinde valget med et mulehår.

Ligeledes vil mange amerikanere allerede have afgivet deres brevstemme, når den første debat løber af stablen 29. september.

Når det kommer til præsidentdebatter, er det derfor værd at tænke på rapperne fra Public Enemy og huske deres berømte læresætning: "Don`t believe the hype".

Trump har momentum i målingerne

Vi har dog set bevægelser i målingerne de seneste 50 dage.

Præsidentens opbakning (den såkaldte approval rating, red) er steget markant siden slutningen af juli, hvor der var 100 dage til valgdagen. Trump er nu oppe på 45 procent sammenlignet med 42 procent dengang.

Det er stadig lavt for en siddende præsident, men pilen peger i den rigtige retning for præsidenten, om end det er stærkt tvivlsomt, at præsidenten med det mest stabile (u) popularitetstal i nyere amerikansk historie vil kunne opnå en – for Trump – historisk stor opbakning netop på det tidspunkt, hvor valgkampen spidser til og bliver endnu mere polariseret.

Joe Biden har stadig et stort forspring på landsplan på gennemsnitlig 7,5 procentpoint. Men Bidens forspring er betydelig mindre end for 50 dage siden, hvor Biden førte med mere end ni procentpoint på landsplan.

Endnu vigtigere for Trump er Bidens forspring i de afgørende svingstater, der afgør præsidentvalget, skrumpet fra gennemsnitlig seks procentpoints forspring til cirka 3,5 procentpoints forspring på halvanden måned.

Med andre ord haler præsidenten ind på sin udfordrer. Det store spørgsmål i valgkampens slutspurt bliver nu, om præsident Trump timer det perfekt i forhold til valget, eller om slutspurten maksimalt ender med at begrænse hans tab.

Om 50 dage er vi klogere.