Coronavirus

Smitten blusser igen op i Spanien, og det skyldes især tre ting

Spanien er lige nu Vesteuropas hårdest ramte land med langt over en halv million covid-19-smittede. Ny rapport peger på, hvad der er gået galt.

Lige nu dør der i snit 34 mennesker om dagen i Spanien med coronavirus. Og den seneste uge er over 53.000 testet positiv med covid-19 ifølge spansk tv RTVE.

Per 100.000 indbyggere er 265,5 smittet, langt foran næsthårdest ramte land, Frankrig.

Det er en skræmmende udvikling for et land som Spanien, der var totalt lukket i tre måneder, mens antallet af døde bare voksede, og mange hospitaler nærmest kollapsede.

Chefen for det spanske sundhedsvæsens epidemibekæmpelse, Fernando Simón, advarer da også om, at det går den forkerte vej.

- I nogle områder er det ude af kontrol. Hvis vi fortsætter med at lade antallet af smittede stige, ender vi med at have mange indlagt på hospitalerne og mange på intensivafdelingerne, lød det forleden fra Fernando Simón ifølge El Espanol.

Men selvom smittespredningen vokser markant, peger flere eksperter på, at man med de erfaringer man har gjort sig, er bedre rustet til den store opblussen af coronasmitte, som har ramt Spanien.

Erfaringer, der i flere tilfælde har været dyrtkøbte og baseret på alvorlige fejl.

På Cataloniens Polytekniske Universitet i Barcelona har en gruppe forskere for nylig afsluttet et studie af årsagen til smitteudviklingen.

Her har de identificeret tre nøglefaktorer som årsag til genopblusningen i Spanien.

Fejl 1: Åbnede samfundet for hurtigt

Først og fremmest åbnede Spanien samfundet for hurtigt.

– Vi har forladt kontrolforanstaltningerne alt for hurtigt, forklarer Daniel López Codina, lektor, Cataloniens Polytekniske Universitet.

Codina peger på, at havde myndighederne ventet bare 15 dage mere med at åbne det spanske samfund, havde situationen formentlig set bedre ud.

Efter tre måneder med Europas absolut mest restriktive nedlukning vendte Spanien tilbage til den såkaldte "nye virkelighed" 21. juni. Lang tid før andre lande, som eksempelvis Italien. Og det var forkert, mener Daniel López Codina.

- Vi gennemførte en særdeles hård indespærring og det lykkedes os at reducere forekomsten (af covid-19, red), men vi stoppede sandsynligvis kontrolforanstaltningerne lidt for tidligt. Virussen var stadig i en forholdsvis høj koncentration i samfundet, forklarer Daniel López Codin til avisen Las Republicas.

Gaderne lå næsten mennesketomme hen i midten af marts, da Spanien lukkede ned for at bremse smitten.

Fejl 2: Befolkningens afslappede indstilling

Et andet problem, som studiet har synliggjort, er den spanske befolknings ageren efter måneder i karantæne i hjemmet. Begejstringen over at slippe ud, betød manglende omtanke og respekt for, at virussen stadig var iblandt dem, mener Daniel López Codina.

- Vi var så ivrige efter at afslutte indespærringen og vende tilbage til det normale liv, at vi slappede af. Vi ville tro på, at ligesom med influenzaen og andre vira, betød varmen, at kampen var ovre, siger den spanske forsker til Las Republicas.

Derfor endte spanierne med alt for hurtigt at vende tilbage til det liv, de havde før coronavirussen. De tog på stranden, genoptog livet på gader og stræder, mødtes på cafeer og var alt for mange sammen, også inden for den nære familie.

Da Spanien genåbnede strømmede folk hen over sommeren igen ud i det offentlige rum. Her ses stranden Sant Sebastia ved Barcelona 16. august.

Fejl 3: Utilstrækkelig smitteovervågning

En tredje ting er også vigtigt at huske på, ifølge den spanske forsker, der sammen med sine kollegaer har lavet studiet, der også er sendt til EU-Kommissionen: Det spanske sundhedssystem har under coronakrisen afsløret mangler på flere punkter.

Eksempelvis har der været alt for få personer dedikeret til at efterforske smittekæder og efterfølgende få dem stoppet. Det spanske dagblad El Pais har beskrevet, hvordan Spanien har haft under halvdelen af de såkaldte smitteopsporere i forhold til andre lande som eksempelvis Tyskland.

Og ifølge Daniel López Codina viser studiet, at det var et stort problem, at overvågningen af virussen ikke var effektiv nok.

- Sundhedsvæsnets opsporingssystem var ikke godt nok forberedt, siger forskeren fra det polytekniske universitet i Barcelona.

Allerede i foråret demonstrerede sundhedsarbejdere for et stærkere sundhedsvæsen i Spanien for at kunne håndtere krisen.

Advarer andre europæiske lande

Det spanske studie konkluderer altså, at særligt disse tre elementer har vist sig afgørende, når man skal forklare hvorfor Spanien – trods tre måneders lukning, obligatorisk brug af masker og mange andre restriktioner – er endt med at blive ramt hårdt af den nye opblussen i smitten.

Studiet fra Cataloniens Polytekniske Universitet konkluderer også, at der er grund til at råbe vagt i gevær for andre europæiske lande, som den seneste tid har oplevet samme stigning i antallet af smittede, som man har set i Spanien. Blandt andre nævnes Frankrig, Belgien og Holland.

- De følger nøjagtig den samme udvikling som Spanien, men forsinket, understreger Daniel López Codina til Las Republicas.

Anderledes situation end i foråret

Den spanske forsker har også forhåbninger om, at det trods den voldsomme opblussen af smittede med covid-19 ikke ender i en situation som i marts og april med overbelagte intensivafdelinger og hospitaler og mange tusinde døde om ugen.

Situationen er lige nu meget forskellig fra det, spanierne oplevede i foråret, mener forskeren, der også peger på, at man på grund af massiv testning har fået et mere korrekt billede af antal smittede, mens man nok nærmere skal kigge på antal indlæggelser for at kunne lave en realistisk sammenligning med dengang, det gik værst til.

- I marts og april endte omkring 50 procent af de diagnosticerede tilfælde på hospitalet. Fordi vi nu diagnosticerer en masse mildere eller asymptomatiske tilfælde, er det kun omkring fem procent, vurder Daniel López Codina.

Desuden påpeger han, at man nu kender virussen langt bedre og derfor også har større viden om, hvad man skal gøre.