Ung mands meningsløse død sender chokbølger gennem Italien: - Jeg beder jer, stop nu

16x9
Billede af Willy Monteiro Duarte pĂĄ bilvindue i forbindelse med hans begravelse. Foto: Massimo Percossi / Ritzau Scanpix

Fodboldspillere med sørgebind og andre kendte har kastet sig ind i debatten om et voksende had i den italienske kultur.

Italienerne er lamslĂĄede efter et ekstremt brutalt drab pĂĄ den 21-ĂĄrige Willy Monteiro Duarte.

En god dreng, alle kun har lovprisninger til overs for, endte med at betale den ultimative pris for at prøve at stoppe et slagsmål mellem hidsige unge mænd, der bankede løs på hinanden foran en bar i byen Colleferro lørdag nat.

- Jeg beder jer, stop nu. Jeg kan ikke trække vejret, sagde han.

Willy Monteiro Duartes sidste ord minder i uhyggelig grad om nogle ord, vi har hørt mange gange i den senere tid.

Sammenligningen med amerikanske George Floyd, som blev kvalt af en politimand i USA, er selvfølgelig diskutabel, for Willy blev ikke dræbt af ordensmagten, men ordene var de samme. Og den totalt uhæmmede vold og aggressivitet er kendetegnende for begge de tragiske episoder.

Greb ind for at redde sin ven

Lørdag aften var mange unge mennesker i byen i den varme septembernat i landsbyen Colleferro.

Mange kom fra nabobyerne for at mødes med venner og få en øl. En af dem var Willy Monteiro Duarte, der var færdig med sin arbejdsdag på Hotel degli Amici i Artena, hvor han var kokkeelev.

Pludselig opstod der spændinger og uro blandt nogle grupper, fordi en fyr havde givet en andens kæreste et upassende kompliment. En knytnæve og et spark blev lynhurtigt til mange, og der opstod et stort slagsmål.

Den italienske avis Repubbblica har forsøgt at rekonstruere forløbet så detaljeret som muligt. Det har de gjort ved hjælp af dels dokumenter fra efterforskerne, dels vidneudsagn fra tre af Willy Monteiro Duarte venner - Faiza Rouissi, Emanuele Cenciarelli og Willys gamle skolekammerat, Federico Zuma.

Ifølge avisens oplysninger var der på et tidspunkt nogle, som ringede efter hjælp fra to af berygtede slagsbrødre i nabolaget, brødrene Gabriele og Marco Bianchi. De ankom kort tid efter i en stor sort SUV. Og derefter blev situationen rigtig alvorlig.

Willy Monteiro Duartes ven Federico Zuma fik bank af brødrene, og stemningen blev mere og mere ophidset og farlig. Willy Monteiro Duarte forsøgte at gribe ind for at stoppe volden. Men denne handling kom til at koste ham livet.

Han blev slået i gulvet, sparket og tæsket, og selvom han et par gange prøvede at rejse sig med armene, fik han spark i maven, i ansigtet og i brystet. Han mistede bevidstheden, men Bianchi-brødrene og to af deres venner blev ifølge avisens oplysninger ved og ved at tæske løs på ham. De stod og sparkede på hans gennempryglede krop, og til sidst segnede Willy Monteiro Duarte om.

Flere af dem fra "tæskeholdet" dyrker kampsport på højt niveau, hvilket også fremgår af deres Instagram- og Facebookprofiler.

Chokbølger gennem Italien

Willy Monteiro Duarte blev født i Rom af forældre fra Cap Verde.

De kom fra Portugal for over 20 ĂĄr siden for at arbejde i en lille by uden for den italienske hovedstad. Willy Monteiro Duarte voksede op som italiener, elskede sine venner, sit job som kok og havde en stor passion for fodbold. Hans hjerte bankede for fodboldklubben Roma, og hans store helt var Francesco Totti.

Hans død har sendt chokbølger ud over det ganske land.

Det voldsomme og totalt meningsløse drab lørdag nat har gjort et usædvanligt stort indtryk på italienerne.

Tusinder af mennesker har sendt hilsner til familien. Mange har betalt til støtteindsamlinger, langt over 70.000 borgere er foreløbig med i en underskriftindsamling, som skal sendes til præsidenten med en anmodning om, at Willy Monteiro Duarte bør tildeles en hædersmedalje for civil courage.

Premierminister Giuseppe Conte udtalte kort efter Willy Monteiro Duartes død, at han var chokeret og alarmeret og bad alle i Italien reflektere grundigt over det, der var sket.

- Hvad skal vi sige til vores børn? Hvad skal jeg sige til min søn på 13 år? At man kan dø, hvis man prøver at få folk til at slutte fred, sagde han.

Willy Monteiro Duartes begravelse.
Willy Monteiro Duartes begravelse. Foto: Massimo Percossi / Ritzau Scanpix

Fakkeloptog og fodboldspillere med sørgebind

Sangere, skuespillere, instruktører, fodboldspillere og mange andre kendte har skrevet om Willy Monteiro Duarte og opfordret til at bede for ham og til at kæmpe mod den stigende vold.

Roma-klubben har fået lavet specielle trøjer med WILLY på ryggen, som de har givet hans søster før kampstart forleden. Under kampen Roma-Frosinone spillede de med sørgebind.

Forleden aften gik tusinder på gaden sammen med familien i et meget bevægende fakkeloptog, hvor alle deltagerne havde hvide t-shirts på med teksten CIAO WILLY på maven.

Willy Monteiro Duartes hudfarve var mørkere end de flestes. Hans forældre var fra Cap Verde, men havde det indflydelse på voldsmændenes ugerning?

Mange tror, at der var et racistisk motiv for det, der skete, og hvis dommerne kommer til at bekræfte det, vil det være en skærpende omstændighed.

Mange deltog i Willy Monteiro Duartes begravelse lørdag
Mange deltog i Willy Monteiro Duartes begravelse lørdag Foto: Massimo Percossi / Ritzau Scanpix

Willy Monteiro Duartes egen mor tror ikke, racisme har noget med sagen at gøre, men hun er selvsagt utrøstelig og klandrer sig selv for ikke at have beskyttet sin søn mod forbryderne.

Debat om had blusser op

Fire unge voldsmænd er varetægtsfængslede lige nu og mistænkes for i fællesskab at have slået Willy Monteiro Duarte ihjel.

I begyndelsen lød anklagen på uforsætligt manddrab, men efter obduktionen blev det ændret til forsætligt manddrab på grund af de mange gentagne lemlæstelser. Altså overlagt mord. "Drab af meningsløse grunde".

Det tyder på, at det var Gabriele Bianchi, der gav det dødbringende spark, men det er for tidligt at fastslå.

Begge Bianchi-brødrene har været anmeldt for vold, narkohandel og andet. Den ene har en frugtbod i nabobyen Cori, hvilket ikke helt forklarer hans store, dyre bil, hans rejsevaner og hans udvalg af mærketøj.

Under alle omstændigheder er debatten om en voksende hadkultur blusset op og er det altoverskyggende tema i de italienske aviser og på de sociale medier.

"Vores allesammens søn"

Den ene leder efter den anden advarer om et land, der er ved at miste sine værdier, om et land, der ikke kan opdrage sine børn, om en hadefuld retorik, der ender i vold.

Livstidssenator og holocaustoverlever Liliana Segre udtalte på sin 90-årsfødselsdag i forgårs ifølge dagbladet Corriere della Sera, at "Willys død er en civilisations forlis".

- Jeg har set, hvordan had opstår. Man begynder at latterliggøre en person, dernæst at chikanere vedkommende, og fra voldelige ord går man til voldelige handlinger, som kan ende med, at man slår folk ihjel, sagde hun.

Lørdag blev Willy Duarte begravet.
Lørdag blev Willy Duarte begravet. Foto: Massimo Percossi / Ritzau Scanpix

Willy Monteiro Duarte blev begravet lørdag formiddaf som mange har betegnet som "vores allesammens søn”.

Regeringen var repræsenteret af sit øverste medlem, nemlig premierminster Giuseppe Conte. Nationen sørger, og Willy Monteiro Duartes død har rystet millioner af italienere.