Udland

Sverige styrker forsvaret i Østersøen: - Klart signal til Rusland, siger ekspert

Rusland rasler mere og mere med sablen, og nu gør svenskerne klar til at forsvare sig mod angreb.

Svenskerne opruster i Østersøen.

I sidste uge gav Rigsdagen grønt lys til et styrket forsvarssamarbejde med Finland, efter Rusland har raslet mere og mere med sablen over for dets nabolande i Østersøen de seneste år.

Det nye forsvarssamarbejde er en konsekvens af russernes invasion af Ukraine og annekteringen af halvøen Krim. Det satte en frygt i NATO - og i Sverige og Finland, der ikke er medlemmer af forsvarspagten.

Det forklarer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik.

- Da hverken Sverige eller Finland er medlem af NATO, kan de komme til at stå meget alene, hvis russerne angriber, forklarer han.

- Så med den nye lov sender Sverige signaler til russerne om, at de skal holde sig hjemme.

Politisk spil med store konsekvenser

Loven betyder, at den svenske regering straks kan anmode Finland om at sende soldater til Sverige, hvis landet bliver udsat for et væbnet angreb - uden det skal godkendes af parlamentet først.

På samme måde kan svenskerne sende soldater afsted med det samme, hvis Finlands territorium krænkes af eksempelvis Rusland.

Det oplyser det svenske forsvar.

Russerne har de seneste år øget deres indsats i Østersøen, og så sent som i august afholdt de en stor flådeøvelse kort fra den svenske kyst.

Det fik svenskerne til at sende soldater og store mængder militært udstyr til den svenske ø Gotland - og netop nu er der gang i en oprustning, som man ikke har set i Sverige siden Den Kolde Krig.

Men trods de øgede spændinger, skal vi ikke frygte en ny krig.

- Rusland viser, at de har evnen til at angribe, mens svenskerne viser, at de har evnen til at forsvare sig. Men der er ingen, der er interesseret i en krig. Det er skyggefægteri, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Men det er et spil, der har som konsekvens, at der er betydelig mere militær aktivitet ved Østersøen end for bare få år siden.

Danmark ramt af russernes spil

Og det er ikke kun svenskerne og finnerne, der oplever Rusland spille med musklerne ved Østersøen.

For bare to uger siden blev Danmark ramt af Ruslands skyggefægteri, og danske kampfly blev sendt på vingerne.

Det skete fredag 28. august, hvor et russisk kampfly fløj efter et amerikansk B52-bombefly over Østersøen og ind i dansk luftrum ved Bornholm.

Det russiske kampfly nåede at forlade dansk luftrum, inden de danske kampfly nåede til området. Men de danske kampfly blev på vingerne for at patruljere luftrummet umiddelbart efter episoden.

NATO kaldte episoden for den første af sin slags i adskillige år og betegnede den som et "nyt niveau for provokerende russisk adfærd".

Og den russiske aktivitet har også konsekvenser for det danske forsvar.

Dansk forsvar sadler om

Hvor Danmarks forsvar før har haft krigene i Irak og Afghanistan som dets største opgaver, er den primære opgave i dag at forsvare Danmark og sikre andre NATO-lande, der grænser op til Rusland.

Det sker både i Østersøen og ved Grønland i Arktis.

- Siden forsvarsforliget i 2018 er Danmark ved at dreje den supertanker, som det danske forsvar er, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Det betyder, at Danmark for eksempel skal have flere soldater med NATO i Baltikum og flere kampfly, der er klar til at hilse på Rusland.

- Og det er ikke noget, vi har lavet siden Den Kolde Krig, så på den måde er det en ret stor forandring af det danske forsvar, siger han.