Udland

Ti sekunders frit fald, der forandrede verden

- Jeg tog billeder af de rygende tårne, da jeg pludselig så det og tænkte "Åh gud, folk begynder at springe ned deroppefra". Instinktivt tog jeg mit kamera og fotograferede dem, mens de styrtede mod jorden, har fotografen Richard Drew forklaret. Richard Drew/Ritzau Scanpix

Fotografiet af den faldende mand er taget på det "ultimativt afgørende tidspunkt", siger dansk fotograf.

11. september 2001 klokken 09.41 trykkede Richard Drew på udløserknappen på sit kamera.

I det øjeblik fangede han en mand i frit fald. Bag ham kan man se grå og hvide striber, facaden på de bygninger, der kort efter skulle styrte sammen: Twin Towers i World Trade Center.

I dag er det 19 år siden, de to tårne i New York City blev ramt af et terrorangreb, der kostede 2977 mennesker livet, forandrede verden og startede "krigen mod terror".

Og selvom næsten to årtier er lang tid, hænger billedet af den faldende mand fast. Det er der god grund til, lyder det fra fotograf Marie Hald.

- Der er få billeder i verdenshistorien, som man husker. Men dem, man gør, er på fotosprog taget i det afgørende øjeblik. Og det her er det ultimative afgørende øjeblik, der er fanget - en, der er på vej i døden, siger hun.

Faldet fra den høje bygning har varet cirka ti sekunder.

Det mest berømte billede, ingen havde set

Billedet af den faldende mand blev bragt i flere amerikanske aviser i dagene efter angrebet, men det mødte hurtigt kritik og blev kaldt både smagløst og ufølsomt.

Derefter holdt medierne op med at bringe fotografiet og gjorde det, ifølge fotografen Richard Drew, til "det mest berømte billede, ingen havde set."

Men flere år efter dukkede den faldende mand op igen, da magasinet Esquire forsøgte at opklare mandens identitet. For hvem var manden i den beige jakke og sorte bukser?

Sekvensen her viser, hvordan United Airlines-flyet rammer sydtårnet i World Trade Center. Der er et gabende hul i nordtårnet til højre, som er blevet ramt tidligere på morgenen.

På trods af en ihærdig indsats fandt hverken magasinets journalist eller nogen andre frem til hans navn.

Men ifølge Marie Hald er navnet på manden ikke så væsentligt for fotografiets effekt. At han ikke har et navn, det gør på nogle måder fotoet endnu stærkere. Det er Politikens fotochef, Thomas Borberg, enig i.

- Når han hænger der, er han ingen, og han er os alle sammen. Han bliver et udtryk for menneskelig desperation, noget universelt, siger han.

Rystet, men skarpt

Kvaliteten af billedet er ikke prangende, lyder det fra både Marie Hald og Thomas Borberg. Det er zoomet godt ind, smårystet, og alt står ikke helt skarpt. Til gengæld kan det noget andet. Selvom faldet cirka har varet ti sekunder, er det anderledes på billedet.

- Der er hverken begyndelse eller slutning med på billedet, så faldet bliver på en måde uendeligt. Derfor kan det noget helt specielt, for vi skal forestille os resten, siger Thomas Borberg.

Der findes tusindvis af billeder fra 11. september. Af ild, aske, folk, der flygter gennem gaderne, sårede, der kæmper sig fri af murbrokker, og brandmænd, der forsøger at holde kaosset i skak. Her skiller fotografiet af den faldende mand sig ud med sin foruroligende ro.

Rester af et af tårnene.

Hvad billedet mangler i teknisk skarphed, har det i en helt ren historie, lyder det fra Marie Hald.

- Det er en simplificering af alt det kaos, der sker, på et enkelt splitsekund. Det er hele historien beskrevet ganske enkelt, siger hun.

Hverken Marie Hald eller Thomas Borberg tror, at billedet vil blegne, selvom terrorangrebet i fremtiden vil ligge længere tilbage. For relevansen af den faldende mand er for evigt.

Her er fire andre billeder, der har fanget historien i afgørende øjeblikke:

'Saigon execution', Eddie Adams

Billedet er taget et øjeblik, inden en kugle rammer Nguyen Van Lem.

Fotografen Eddie Adams blev manden bag et af de mest berømte billeder fra Vietnamkrigen, da han i 1968 fotograferede henrettelsen af Nguyen Van Lem. Det er en sydvietnamisk politimand, der trykker på aftrækkeren. Billedet gik verden rundt og er blandt andet blevet beskrevet som noget af det, der fik vendt den amerikanske folkestemning mod Vietnamkrigen.

Drab på russisk ambassadør, Burhan Ozbilici

Billedet er taget umiddelbart efter drabet på Ruslands ambassadør i Tyrkiet, Andrej Karlov.

I 2017 vandt tyrkiske Burhan Ozbilici prisen for verdens bedste pressefoto for billedet af drabet på den russiske ambassadør i Tyrkiet. Burhan Ozbilici var tilfældigvis til stede ved åbningen af en kunstudstilling, da drabsmanden affyrede ni skud mod ambassadøren - og i stedet for at flygte fotograferede Burhan Ozbilici hændelsen.

'Tank man', Arthur Tsang

For 30 år siden demonstrerede kinesiske studerende for demokrati og rettigheder. Det sluttede 4. juni med en voldsom massakre på Den Himmelske Freds Plads.

Under demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads i Kina i 1989 blokerede en mand for en kolonne kampvogne i over en halv time. Ingen ved præcis, hvem manden foran tanken er, eller hvad der senere skete med ham. Men billedet af ham har en plads i historien - og Time Magazine har inkluderet den navnløse mand på listen over det 20. århundredes vigtigste personer.

'Napalm girl', Nick Ut

Phan Thi Kim Phúc og hendes familie boede i landsbyen Trảng Bàng i Sydvietnam.

Billedet af Phan Thi Kim Phuc på ni år, der løber nøgen på en vej i Vietnam, efter hun er blevet alvorligt forbrændt under et napalmangreb, er et af de mest berømte fotografier fra Vietnamkrigen. Fotografen vandt Pulitzerprisen og årets pressefoto i 1973 for det.