Udland

USA ramt af fødevarekrise: Svært for amerikanske familier at få mad nok

Et rekordstort antal af de amerikanere, der får hjælp til måltider af Feeding America, har aldrig haft brug for det før. Mario Tama / Ritzau Scanpix

Antallet af amerikanere, der har brug for fødevarehjælp, er steget voldsomt under coronakrisen. Organisation frygter, at tallet vil stige yderligere.

Dobbelt så mange amerikanske familier end før coronakrisen har nu brug for hjælp til at få nok at spise – det højeste antal registreret i 25 år.

Det har betydet lange køer ved madudleveringssteder, hvor amerikanere kan få hjælp fra organisationer til at brødføde familien.

Folk holder i kø i byen Miami, Florida, mens mad bliver doneret til familier i nød.

Amerikanere i fødevarenød kan foruden at besøge udleveringsstederne også bruge de såkaldte food stamps (fødevaremærker, red.) til at handle ind for.

Præsident Donald Trump har ellers i flere år forsøgt at gøre det sværere at leve op til kravene for food stamps, men i marts underskrev han et lovforslag, der skulle give amerikanske familier midlertidig lettere adgang til mad.

Men behovet for hjælp er der endnu.

Resultatet af ”den perfekte storm”

Fødevarekrisen er ”den perfekte storm” af flere alvorlige kriser på samme tid.

Sådan beskriver nonprofitorganisationen Feeding Americas direktør, Claire Babineaux-Fontenot, det til tv-stationen CBS News.

Organisationen er et nationalt netværk af fødevarebanker, der hjælper med uddelingen af gratis mad 60.000 forskellige steder i USA.

Feeding America har under coronakrisen oplevet en voldsom stigning i behovet for hjælp til sultne familier. 60 procent flere amerikanere har således haft brug for de gratis måltider end før krisen.

Selvom fødevarekrisen ikke er ny i USA, tyder alt på, at coronakrisen har gjort den markant værre.

Næsten halvdelen af dem, der kommer for at få hjælp hos Feeding America, har aldrig haft brug for måltidshjælpen tidligere, lyder det fra organisationen.

- Nogle af dem, der donerede mad til os før, er nu dem, der selv står i kø til hjælpen, siger Claire Babineaux-Fontenot.

Nonprofitorganisationen Feeding America opfordrer Kongressen til at gøre det nemmere for befolkningen at få adgang til de såkaldte "food stamps".

Familier kæmper med at få enderne til at nå sammen

Det store behov for hjælp sker blandt andet, fordi madpriserne i de amerikanske supermarkeder nåede nye højder denne sommer.

Kombineret med en fortsat stigende arbejdsløshed på grund af pandemien, er det dermed hver tiende amerikanske familie – omtrent 30 millioner mennesker – der ikke har kunnet få enderne til at mødes.

Ifølge en undersøgelse fra FN er USA det land med den største fødevareusikkerhed af alle verdens højindkomstlande. Det skriver mediet Bloomberg.

Begrebet fødevareusikkerhed dækker over menneskers adgang til næringsrig mad.

Usikkerheden sker, på trods af at landet i århundreder har været verdens største økonomi og udgør næsten en fjerdedel af hele verdens samlede økonomi.

Hver tiende amerikanske familie har under pandemien sagt, at den ikke har haft mad nok til ugen ud.

Siden coronakrisens begyndelse har Feeding America hjulpet med mere end en milliard måltider, men organisationen frygter, at det tal vil stige til otte milliarder over de næste 12 måneder.

Selvom det ikke er mad, USA mangler, er det nemlig ikke alle, der har lige adgang til den.

Ifølge organisationen Move for Hunger har minoritetsfamilier som sorte og latinske amerikanere dobbelt så stor risiko for at mangle mad end hvide familier.

Ulighed fylder i valgkampen

Det taler lige ned i den raceulighed, der har fyldt meget i hele præsidentvalgkampen indtil videre.

65 procent af præsidentkandidat Joe Bidens vælgere siger ifølge analyseinstituttet Pew Research, at økonomisk ulighed er "meget vigtigt" for deres stemme i efteråret, mens tallet kun er på 28 procent for Trumps vælgere.

- Kriser er som at lægge et forstørrelsesglas ned over eksisterende problemer, og uligheden er for alvor blevet en del af valgkampen dette efterår - i hvert fald for demokraterne, siger TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Men for Donald Trump er fødevarekrisen ikke en mærkesag, og han vil formentlig sige, at den amerikanske befolkning skal fokusere på tiden før krisen ifølge Mirco Reimer-Elster.

- Donald Trump vil i bund og grund helst bedømmes for hans indsats i Det Hvide Hus indtil foråret 2020, hvor coronakrisen kom og ødelagde den gode økonomiske udvikling og lave arbejdsløshed, som præsidenten havde kørende for sig, siger han.

Hos demokraterne bliver det en helt anden fortælling, siger Mirco Reimer-Elster.

- Biden derimod vil tale om Trumps seneste halve år på posten og håber, at vælgerne vender tommelfingeren nedad.

Selvom der i skrivende stund er 54 dage til det amerikanske præsidentvalg, er fødevarekrisen altså ikke nødvendigvis på retur.