USA valg 2020

Trumps valgkampagne har brugt 800 millioner dollars og smidt økonomisk forspring

Donald Trump. Anna Moneymaker / Ritzau Scanpix

Donald Trumps valgkampagne er begyndt at spare på tv-annoncering efter stort forbrug.

Det er dyrt at føre en præsidentvalgkamp. Skulle man være i tvivl om det, kan man bare kaste et blik på alle de dollars, der indtil videre er blevet brugt i forsøget på at få Donald Trump genvalgt.

Fra begyndelsen af 2019 til udgangen af juli i år har Donald Trumps kampagnestab sammen med Den Republikanske Nationale Komité rejst 1,1 milliarder dollars og undervejs opbygget et kæmpe økonomisk forspring til rivalen Joe Biden.

Til gengæld er der også blevet brugt over 800 millioner dollars. Det er over fem milliarder danske kroner. Og kombineret med at Joe Biden for alvor har sat skub i sin indsamling, er Trumps forspring skrumpet kraftigt ind.

Det skriver New York Times.

Næsten halvdelen af pengene, 350 millioner dollars, har Trump-kampagnen brugt på aktiviteter med det formål at skaffe nye donorer og flere penge.

Af andre store poster har kampagnen ifølge Advertising Analytics forudbetalt 11 millioner dollars for to reklamer til Super Bowl i februar. Daværende kampagnechef Brad Parscale skriver dog på Twitter, at man endte med at spare millioner, da der kun blev vist én reklame af 30 sekunders varighed.

Her et lille udpluk af, hvad der ellers er blevet brugt dollars på:

  • Over 100 millioner til tv-reklamer op til det republikanske partikonvent i august.
  • 156.000 til fly med reklamebannere.
  • Næsten 110.000 til en virksomhed, der har leveret magnettasker til mobiltelefoner, så donorer ikke kunne lave skjulte optagelser af Donald Trump under fundraisere.
  • Cirka fire millioner til Trumps egne virksomheder, herunder for kontorpladser i Trump Tower og middage på en bøfrestaurant på Trumps hotel i Washington D.C.
  • Over 21 millioner i sagsomkostninger som følge af efterforskninger af Donald Trump.

Sparer på tv-reklamer

Alt for mange penge blevet ødslet bort, siger kritiske røster blandt kampagnens egne folk. En af dem er Ed Rollins, en erfaren republikansk strateg, der driver en mindre såkaldt super PAC, som er et udvalg, der samler kampagnebidrag ind til en kandidat.

- Hvis du bruger 800 millioner dollars, og du er 10 point efter, synes jeg, du må spørge dig selv: ”Hvad var slagplanen?”, siger han til New York Times med henvisning til meningsmålingerne.

Ed Rollins anklager samtidig tidligere kampagnechef Brad Parscale for at bruge penge ”som en fordrukken sømand”.

Brad Parscale blev i juli udskiftet med Bill Stepien, som siden har arbejdet på at skrue stærkt ned for udgifter til ansættelser, rejser og tv-annoncering.

Eksempelvis brugte Trump-kampagnen kun 4,8 millioner dollars på tv-reklamer i de sidste to uger af august, mens Biden-kampagnen brugte 35,9 millioner.

Mere kuriøst har Trump-kampagnen droppet en idé om at bruge tre millioner dollars på en bil med Donald Trumps navn på i Nascar-rallyet, skriver avisen. Brad Parscale skriver dog på Twitter, at dén idé aldrig blev godkendt under ham.

Det store forbrug betyder, at Donald Trump ser ud at være gået ind i de sidste afgørende to måneder af valgkampen med cirka ligeså mange penge at føre valgkamp for som Joe Biden, der ellers var 200 millioner dollars efter præsidenten for fem måneder siden.

I sidste ende er det typisk kandidaten med flest penge, der vinder valget. Forskning peger dog på, at han ikke vinder, fordi han har flest penge. Men snarere, at han tiltrækker flere donationer, fordi man forventer, at han vinder.

Lyn-analyse

Rapperen Notorious B.I.G sagde, at flere penge er lig med flere problemer, men det er bestemt ikke tilfældet i amerikansk politik. Der bruges flere og flere penge, men udgangspunktet er uændret: Kandidaten, der formår at tiltrække flest donationer, vinder typisk. Sejrens sødme tiltrækker de store pengesedler, for hvem kan ikke lide at støtte en vinder? Donald Trump var i 2016 undtagelsen, der bekræftede reglen, og måske gentager historien sig i år. Uanset udfaldet er det værd at hæfte sig ved, at Trumps valgkampagne nu er meget bedre organiseret og økonomisk velpolstret end for fire år siden.

Biden lukkede hullet med rekordmåned

Specielt siden Joe Biden annoncerede Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat, har den demokratiske kandidat skruet kraftigt op for indsamlingen af donationer.

I august indsamlede Joe Biden 364 millioner dollars, omkring 2,2 milliarder kroner, oplyste hans kampagnestab, og satte formodentlig rekord for det højeste beløb, en præsidentkandidat har indsamlet på én måned.

Donald Trumps kampagnestab har ikke oplyst, hvor meget den samlede ind i august, men i juli indsamlede den 165 millioner dollars, hvilket var 25 millioner mere end Joe Bidens kampagne, skriver CNN.

Ifølge CNN havde de to præsidentkandidater dog næsten lige mange penge i kampagnekassen, da juli var ovre.

En af årsagerne er, at Donald Trump søgte om genvalg, samme dag han blev indsat som præsident, og at hans valgkamp derfor har varet næsten uafbrudt i fire år, skriver New York Times.

En anden årsag er ifølge avisen, at Joe Biden kunne minimere sine kampagneudgifter under de værste måneder af coronapandemien, samtidig med at han kunne sidde derhjemme og holde virtuelle indsamlingsarrangementer, der indbragte millioner af dollars, uden at det kostede ret meget.

Samtidig måtte Donald Trumps kampagnestab i de måneder tage en ”hård”, men nødvendig beslutning om at spendere stort på tv-reklamer i en tid, hvor præsidentens popularitet led under pandemien og de økonomiske konsekvenser heraf. Det fortæller Jason Miller, der er seniorstrateg for Donald Trump, til New York Times.

Amerikanerne skal vælge mellem Donald Trump og Joe Biden 3. november.