Udland

Spækhugger i sorg gik verden rundt - nu har den fået en ny unge

J35, som også kaldes Tahlequah, med sin nye unge. Katie Jones/Center for Whale Research

Dansk ekspert spår den nye spækhugger gode overlevelseschancer.

Spækhuggeren Tahlequah, der blev berømt, da den i 17 dage sørgede over sin døde unge og skubbede den 1600 kilometer med snuden, er endnu en gang blevet mor.

Og denne gang holder forskerne vejret og krydser fingre for, at spækhuggerkalven kan leve længere og bedre end sin afdøde søskende. Så der bliver holdt godt øje i farvandet mellem den amerikanske delstat Washington og den canadiske provins British Columbia, hvor spækhuggeren holder til.

- Det er noget af en neglebider lige nu, siger Deborah Giles, som forsker i hvaler på University of Washington, til New York Times.

- Jeg kan ikke lade være med at være lykkelig for, at hun har fået den her baby, og at den ikke er død med det samme. Alle sidder på nåle og håber på, at kalven klarer det, siger hun.

Damerne bestemmer

Og skal man tro Carl Kinze, der er biolog og specialist i hvaler, ser fremtiden lys ud for J-57, som den nye spækhugger er blevet døbt af forskerne.

- Jeg tror, at når den er født, opfører sig normalt og er i en flok, så burde overlevelseschancerne være ret gode, siger Carl Kinze.

Nyfødte spækhuggeres finne retter sig ud i løbet af de første dage. Det er J-57 til venstre, moderen til højre.

Der er langt mellem fødslerne blandt spækhuggere - i gennemsnit føder en spækhugger en unge med fem års mellemrum. Carl Kinze vurderer, at Tahlequah kan være kommet hurtigere i brunst, fordi hendes sidste unge ikke overlevede.

Ud over det lange interval mellem hver brunst er det kun få hunner, de såkaldte alfahunner, der bliver mødre. Men til gengæld er der mange hunner til at hjælpe, når først en unge er sat i vandet.

Hver spækhuggerflok har sit egen dialekt af ‘spækhuggersproget’. Her er J-57 i midten af to ældre fra flokken.

Den nye unges far kommer til gengæld ikke til at blive en del af opdragelsen, foræller Carl Kinze.

- Hannerne bliver smidt ud, og så vandrer de mellem flokkene og parrer sig. Så der er rent genetisk udskiftning. I flokkene er det damerne, der bestemmer det hele, og det fungerer, siger han.

Fra mælk til blåhvaleunger

Den lille ny kalv kom til verden i fredags og er ifølge biologen "pænt stor". Carl Kinze fortæller, at nyfødte spækhuggerkalve kan veje over 150 kilo og måle mere end to meter. De voksne spækhuggere kan blive otte meter lange og veje over fem ton.

Og for at nå den kæmpvægt skal der noget indenbords. J-57s kost vil det første stykke tid bestå af mælk fra Tahlequah og de andre hunner, før den gradvist vil gå over til en menu bestående af fisk.

De fuldvoksne spækhuggere ligger øverst i den maritime fødekæde og spiser større dyr som søkøer, sæler og blåhvalsunger.

- Det er i essensen et vildt dyr, og det har vi mennesker en tendens til at glemme, siger Carl Kinze.

Dyr kan sørge

Tahlequah trak overskrifter i 2018, da hun ikke var klar til at sige farvel til sin unge, der døde kort efter fødslen.

Moderen skubbede derefter den døde unge 1600 kilometer langs den nordamerikanske vestkyst, mens hun svømmede i slipstrømmen af sin flok.

På snuden bar den 20-årige spækhugger sin døde unge 1600 kilometer.

Ifølge Carl Kinze var Tahlequahs opførsel dengang en helt naturlig reaktion på sorg.

- Vi mennesker tror, vi er ene om at have opfundet alt - også sorg. Men det passer ikke. Pattedyr har også følelser, og sorg er helt almindelig adfærd, siger han.

 Tahlequah (forrest i billedet, red.) fotograferet for to år siden.

Han gætter på, at den nye spækhuggerunge kan gøre, at Tahlequahs tab bliver mindre.

- Jeg kunne forestille mig, at får man en ny unge, så kan man nemmere komme over det, man har mistet, siger han.