Udland

Husmoderen blev revolutionens ansigt: Hviderusserne skal selv tage opgøret med Lukasjenko

Den 37-årige oppositionsleder er flygtet til Litauen, hvorfra hun fortsætter oprøret mod Lukasjenko.

Revolutionen i Hviderusland er et internt anliggende.

Sådan lyder det nu fra den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhonovskaja i et eksklusivt interview med TV 2.

Rolig, velovervejet og af og til tøvende forklarer den 37-årige mor til to, hvordan hun ser situationen i sit hjemland, som hun i sidste måned flygtede fra.

Ifølge aktivisten vil befolkningen selv tage opgøret med Aleksandr Lukasjenko, der bliver kaldt 'Europas sidste diktator', og som gennem 26 år har styret det østeuropæiske land. Hviderusserne har ikke brug for indblanding udefra, mener hun.

Fra engelsklærer til revolutionær

TV 2s reporter Frederikke Ingemann har mødt Svetlana Tikhonovskaja i Litauen, hvor hun nu er i eksil. Mødet har været besværligt at sætte op - blandt andet fik TV 2 først information om interviewstedet i allersidste øjeblik.

For selvom Svetlana Tikhonovskaja oprindeligt var engelsklærer og efterfølgende blev hjemmegående husmor med sine to børn, er hun siden blevet selve legemliggørelsen af protestbevægelsen i Hviderusland.

Da hendes mand, en populær blogger og aktivist, i lighed med andre prominente modkandidater, tidligere i år blev anholdt og forhindret i at stille op til præsidentvalget mod Lukasjenko, tog hun selv affære og kom på stemmesedlen.

Aleksandr Lukasjenko har styret Hviderusland med jernhånd siden 1994 og har siden sikret sig den ene jordskredssejr efter den anden, som valgobservatører dog ikke har kunnet sige god for.

Men i år stod den 65-årige Lukasjenko over for en reel modkandidat, da Svetlana Tikhonovskaja kom på stemmesedlen.

Selvom det officielle valgresultat gav Lukasjenko godt 80 procent af stemmerne, hævdede Tikhonovskaja, at hun i virkeligheden fik flest stemmer.

Siden er situationen i landet eskaleret i protester, trusler og pres fra både øst og vest.

Protestbevægelse balancerer på et knivsæg

Alligevel holder Svetlana Tikhonovskaja fast i, at landet selv bør løse problemerne.

- Jeg mener, at det er vores interne anliggende. Det er absolut en intern politisk krise, understreger hun i interviewet med TV 2.

- Hviderusserne må selv tage ansvaret for at løse problemet. Vi har ikke brug for en brutal indgriben i krisen.

Og Svetlana Tikhonovskaja har sine grunde til at svare, som hun gør, siger TV 2s Frederikke Ingemann.

Lige nu balancerer hun og resten af oppositionen nemlig på et knivsæg, for at den hjælp - protestbevægelsen beder om udefra - ikke bliver opfattet som indblanding i interne anliggender.

- Hun frygter, at Rusland skal røre på sig. Selvom jeg er overbevist om, at hun dybest set er tilhænger af EU, så er hun meget forsigtig med at sige det, forklarer Frederikke Ingemann.

Op til det enkelte land at beslutte, hvordan de kan hjælpe

Samtidig medgiver Svetlana Tikhonovskaja, at Hviderusland dog kan få brug for international assistance senere i processen.

- Vi benægter ikke, at vi får brug for international hjælp på et tidspunkt. Måske som mægling til at indgå en dialog, siger Svetlana Tikhonovskaja.

Så du går ikke ind for sanktioner fra EU?

- Men det er sjovt, at sanktionerne ikke er mod alle, men kun mod individer. Og de har jo en rolle at spille. Det er der ingen tvivl om, svarer Svetlana Tikhonovskaja.

- Jeg mener, det er op til hvert enkelt land at beslutte, hvordan de kan hjælpe, hvis de vil.

I øjeblikket har EU ifølge Frederikke Ingemann planer om at rette økonomiske sanktioner mod 31 højstående hviderussere, men foreløbig forlyder der ikke noget om, hvorvidt Lukasjenko selv skulle være på den liste.

Historisk set har økonomiske sanktioner fra det internationale samfund dog sjældent hjulpet folkelige protestbevægelser - tværtimod er det netop oprørernes daglige brød, som er blevet ramt af sanktionerne.

Ingen revolution er lykkedes uden en leder

Og så er der spørgsmålet om protestbevægelsens ledere, som en efter en er tvunget ud af Hviderusland. Selv mener Svetlana Tikhonovskaja ikke, at det for nuværende er nødvendigt at have en leder ude blandt folket.

Men historisk set er ingen revolution lykkedes uden en leder, påpeger Frederikke Ingemann under interviewet.

- Måske er vi de første, svarer Svetlana Tikhonovskaja efter en kort tænkepause.

På spørgsmålet om, hvordan det hele skal ende, sukker hun sørgmodigt.

- Det vil ende med, at de går i en dialog mellem os, flertallet og myndighederne. Det er de nødt til. Det er os, der vil starte dialogen. Men de er nødt til at tage imod det. For de vil ikke være i stand til at fængsle alle.

Det vanskelige begynder først nu

I interviewet fortæller Svetlana Tikhonovskaja desuden om, hvor svært hun havde det under valgkampen, men også, at hun siden har indset, at det først er nu, hvor hun er i eksil, at det vanskelige begynder.

- Jeg mener, at lige nu er det bedst at tale højt og klart. Sørge for at hele verden får at vide, hvad der foregår. Vi må understrege, at vores demonstrationer er fredelige. Vi ønsker ikke blod, vi ønsker ikke krig. Vi ønsker bare at få respekteret vores rettigheder, siger hun.

Selvom hun og hendes børn har måttet flygte ud af landet, mens hendes mand stadig sidder fængslet, tvivler Svetlana Tikhonovskaja ikke på, at den høje pris er det hele værd.

Fra sit eksil slår hun fast, at hun stadig er en del af protestbevægelsen i Hviderusland.

- Jeg har det på samme måde som alle andre i Hviderusland, men jeg er her, og de er der. Jeg kan forstå, at jeg står som et symbol for alle, men jeg er blandt dem og er i samme situation, som de er, slutter Svetlana Tikhonovskaja.