Udland

Udenrigsministeriet 250 år: Her er ti af de største begivenheder gennem tiden

Dybbøl Mølle, World Trade Center og det brændende dannebrog er symbolerne på tre af de kriser, det danske udenrigsministerium gennem tiderne har måttet håndtere. Ritzau Scanpix/TV 2 Grafik

Onsdag markeres 250-året for Udenrigsministeriets oprettelse. TV 2 ser tilbage på ti skelsættende begivenheder i dansk udenrigspolitik.

På selveste juleaften for 250 år siden fik Danmark første gang det, der minder om Udenrigsministeriet i dag.

Her underskrev den danske kong Christian 7. den ordre, der lagde grundstenen til et ministerium for udenlandske anliggender.

Ideen med en selvstændig udenrigstjeneste var, at Danmark skulle kunne arbejde bedre for danske interesser ude i verden og deltage i udviklingen.

Selvom meget har ændret sig siden Udenrigsministeriets oprettelse i 1770, er ideen fortsat den samme.

Herunder har TV 2 samlet ti begivenheder i Udenrigsministeriets historie, som har været særligt afgørende for dansk udenrigspolitik.

Ti af de største begivenheder i dansk udenrigspolitik

    1. Napoleonskrigene: Fra mellemmagt til småstat

      Napoleonskrigene var en række krige mellem England og Frankrig i starten af 1800-tallet.

      Danmark var egentlig et neutralt land på det tidspunkt, men endte med at alliere sig med franskmændene efter et engelsk angreb på Danmark i 1807.

      Da Frankrig til slut tabte krigene, havde Danmark som allieret også tabt.

      Det betød, at Danmark måtte afgive Norge, som dengang var en del af Danmark, til svenskerne.

      1813-14 endte med at blive et par rigtigt dårlige år for Danmark, som både skrumpede i størrelse og næsten gik statsbankerot efter den dyre deltagelse i Napoleonskrigene.

      - Nederlaget var et af de allermest betydningsfulde for Danmark, og det var for alvor her, vi gik fra at være en mellemmagt med en vis indflydelse på europæisk politik til kun at være en småstat, siger seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved DIIS, Mikkel Runge Olesen.

    2. Tabet af Slesvig-Holsten

      Krigen i 1864, der endte med, at Danmark måtte opgive de sønderjyske hertugdømmer Slesvig og Holsten til tyskerne, skulle ende med at få stor betydning for dansk udenrigspolitik.

      Sammenhængskraften mellem Danmark og Tyskland var på det tidspunkt stærkt udfordret af nationalismens fremmarch, mener Mikkel Runge Olesen.

      Danmark ville egentlig gerne af med Holsten-området, hvor primært tyskerne boede – men vi ville gerne beholde Slesvig.

      Sådan gik det ikke, og slaget mod stormagterne Østrig og den tyske stat Preussen blev en militær katastrofe for Danmark, der måtte afgive både Slesvig og Holsten.

      Efter nederlaget i 1864 var der for alvor ingen tvivl længere: Danmark var virkelig blevet en småstat.

      Særligt efter Tysklands samling som nation i 1871.

      - I disse år havnede Danmark for alvor i skyggen af den store nabo mod syd, og det var faktisk med til at definere dansk udenrigspolitik helt frem til efter Anden Verdenskrig, siger Mikkel Runge Olesen.

    3. Besættelsen: Samarbejdspolitik

      Da tyskerne besatte Danmark 9. april 1940, blev det kulminationen på alle de år, Danmark havde stået i skyggen af Tyskland.

      De danske myndigheder fortsatte med at have ansvaret i landet – hvis de vel at mærke sikrede de tyske soldaters sikkerhed i Danmark.

      Den danske strategi var ifølge Mikkel Runge Olesen ikke at overgive sig fuldstændig uden kamp, men vise, at man kunne forhandle med besættelsesmagten.

      Den daværende udenrigsminister, Erik Scavenius, havde store dele af kontakten med tyskerne og mente, at Danmark lige så godt kunne indordne sig og imødekomme tyskernes ønsker.

      Det fik blandt andet den danske diplomat i Washington Henrik Kauffmann til at sige fra over for regeringens samarbejdspolitik med tyskerne, og han opfordrede andre danske udsendte diplomater til at følge samme linje.

    4. FN: Fra neutralt land til deltager

      Hvor Danmark hidtil havde været et lille, neutralt land, der forsøgte at holde sig nogenlunde væk fra krige og konflikter frem til slutningen af Anden Verdenskrig, ændrede dette sig med medlemskabet i store internationale organisationer som FN.  

      Danmark blev sammen med 51 andre originale medlemslande en del af FN 26. juni 1945 – et medlemskab, der også betød, at Danmark begyndte at deltage i fredsbevarende missioner rundt omkring i verden.  

    5. NATO: Forsvarsalliancen

      Danmark blev medlem af forsvarsalliancen NATO i 1949 som et af de første lande.

      Alliancen blev stiftet kort efter Anden Verdenskrig, hvor Tysklands dominerende rolle på verdensplan var så godt som forsvundet.

      Pludselig stod verden over for et helt nyt magtbillede med to store supermagter: USA og Sovjetunionen.

      Danmark så mod vest, og det blev amerikanerne, der bedst kunne bidrage til den danske sikkerhed. Siden da har alliancen med USA været hjørnestenen i dansk udenrigspolitik - særligt sikkerhedspolitisk.

      - Danmark opgav med NATO-medlemskabet ideen om at skulle være et neutralt land, der holdt sig udenfor. Danmark har dog til tider været kritiske over for alliancens linjer, siger Mikkel Runge Olesen.

    6. Medlemskab i EF/EU

      1. januar 1973 trådte Danmark officielt ind i EU, som dengang hed EF.

      Et flertal af danskerne havde ved en folkeafstemning stemt ja til det medlemskab, der den dag i dag i høj grad præger dansk udenrigspolitik – særligt i forhold til økonomi og økonomisk samarbejde med de resterende 27 medlemslande.

    7. Murens fald: En helt ny verdensorden

      Der var fest og glade dage, da Berlinmuren faldt 9. november 1989.

      Det blev symbolet på Sovjetunionens og kommunismens fald og afslutningen på Den Kolde Krig.

      Men det blev også begyndelsen på en ny kurs i dansk udenrigspolitik.

      - I årene før murens fald har der altid været noget, Danmark kunne være bange for. Men med sammenbruddet af Sovjetunionen ændrede mekanikkerne sig, og Danmark kunne i fraværet af trusler begynde at bruge energi på andet end kun at beskytte sit eget land, siger Mikkel Runge Olesen.

      Danmark fik mere plads til at føre en aktivistisk udenrigspolitik og begyndte for eksempel at hjælpe de baltiske lande med at blive uafhængige og demokratiske uden for Sovjetunionen.

      - Det største dilemma i dansk udenrigspolitik og for mig dengang var, hvordan vi kunne sikre en fredelig udvikling. Bagsiden af frihedens medalje kan jo let blive opgør med nabolande og nationale mindretal, siger Uffe Ellemann-Jensen, Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993.

    8. 9/11: War on terror

      Da terroren ramte USA 11. september 2001, stod den vestlige verden pludselig over for helt nye udfordringer og en ny, fælles fjende, nemlig terrorismen.

      Angrebene, som blev ledt af terrorgruppen Al-Qaeda, skete, da kaprede fly fløj ind i World Trade Centers to tårne i New York City samt det amerikanske forsvarsministeriums hovedkvarter, Pentagon, og dræbte næsten 3000 mennesker.

      Terrorangrebet mod USA blev et vendepunkt for alliancerne, og det danske hensyn til supermagten USA vejede tungt.

      Musketéreden i NATO blev med andre ord for alvor aktiveret. 

      - De aktioner, Danmark deltog i, ændrede karakter efter terrorangrebet 11. september. De gik fra at være fredsbevarende til at være terrorbekæmpende, siger Mikkel Runge Olesen.  

      Danmark sendte kort efter terrorangrebet danske soldater med i krig i Afghanistan.  

    9. Muhammedkrisen: Diplomatiet på arbejde

      En række satiretegninger af profeten Muhammed, som blev trykt i Jyllands-Posten 30. september 2005, blev startskuddet til en af de største udenrigspolitiske kriser i nyere tid.

      Tegningerne forestiller alle profeten Muhammed, i et tilfælde med en bombe i turbanen, og de skabte store debatter om forholdet mellem ytringsfrihed og blasfemi i hele verden.

      Dannebrog blev brændt af, danske ambassader blev angrebet, og flere mellemøstlige lande begyndte at boykotte danske varer.

      Krisen satte for alvor den danske udenrigspolitik og dansk diplomati på arbejde, og man måtte sande, at der ikke var meget hjælp at hente hos danske allierede.

    10. Coronakrisen: Synlighed for danskerne

      Coronakrisen har budt på nye udfordringer og opgaver for Udenrigsministeriet, som har måttet træde til med helt lavpraktiske opgaver som rejsevejledninger og evakueringer af danskere i udlandet i første omgang.

      Fremover består arbejdet for Udenrigsministeriet desuden af at hjælpe dansk økonomi og eksport videre efter coronakrisen.

Onsdag bliver jubilæumsåret markeret i Udenrigsministeriet med en debat om den nye bog "Skilleveje – Dansk udenrigspolitik i 250 år" af Danmarks OECD-ambassadør i Paris, Carsten Staur.

Både udenrigsminister Jeppe Kofod og tidligere udenrigsministre som Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft deltager i jubilæumsfejringen.