Amerikansk sk√¶bnevalg st√•r i sikkerhedens tegn ‚Äď men hvem tr√¶kker det l√¶ngste str√•?

16x9
Præsidentvalget står nu i sikkerhedens tegn. Foto: Spencer Platt / Ritzau Scanpix

Både Trump og Biden vil vinde valget på at love amerikanerne tryghed. Præsidentvalget står nu i sikkerhedens tegn. Det bliver en kamp om fortællingen.

Både demokraterne og republikanerne har nu afholdt deres partikonventer, og præsidentvalgkampen er dermed for alvor skudt i gang. Vi venter stadig på flere meningsmålinger for at kunne danne os et bedre indtryk af styrkeforholdet mellem Donald Trump og Joe Biden efter konventerne.

Til gengæld kan vi nu sige med en vis sikkerhed, at præsidentvalget kommer til at handle om netop det: Sikkerhed.

Både Trump og Biden lover amerikanerne tryghed og italesætter valget 3. november som et skæbnevalg. Behovet for mere tryghed og valgets vigtighed er nærmest de eneste ting, Trump og Biden er enige om.

I pr√¶sidentkandidaternes fort√¶lling itales√¶ttes modparten som en lovl√łs l√łmmel, hvor en stemme p√• modstanderen sender den tryghedskr√¶vende befolkning ud i kaotiske tilstande, der vil f√• kampscenerne i Ringenes Herre til at fremst√• som en b√łrnef√łdselsdag.

Sp√łrgsm√•let er stadig, hvem der vinder kampen om fort√¶llingen og dermed ogs√• slaget om Det Hvide Hus.

Det er til gengæld sikkert og vist, at de emner, som optager amerikanerne, alle står i sikkerhedens tegn.

√ėkonomien som omdrejningspunkt

Det kan godt lyde som en klich√©, men den gamle l√¶res√¶tning fra pr√¶sidentvalget i 1992 ‚ÄĚit`s the economy, stupid‚ÄĚ g√¶lder stadig. √ėkonomien er stadig det suver√¶nt vigtigste emne for v√¶lgerne, og dermed kommer den √łkonomiske udvikling ogs√• i h√łj grad til at v√¶re med til at diktere, om Trump f√•r fire √•r mere eller ej.

Det er samtidig v√¶rd at h√¶fte sig ved, at Trumps opbakning p√• √łkonomien (49 procent) er v√¶sentlig st√łrre, end n√•r amerikanerne bed√łmmer Trumps pr√¶sidenttid mere generelt. Her ligger pr√¶sidentens opbakning kun p√• omkring 44 procent.

Med andre ord er der tydeligvis en betydelig del af amerikanerne, der vil kunne overveje at stemme p√• Trump, hvis de prim√¶rt bed√łmmer pr√¶sidenten p√• de √łkonomiske evner. S√• forvent, at Trump vil tale stolpe op og ned om √łkonomien i de kommende m√•neder ‚Äď s√¶rligt, hvis de √łkonomiske n√łgletal begynder at g√• pr√¶sidentens vej i valgkampens slutfase, og valget kommer til at st√• i den √łkonomiske genoprejsnings tegn.

Corona og sundhedspolitik

Lige siden coronakrisen ramte USA, har man som USA-analytiker kunnet stille sit v√¶kkeur efter at f√• sp√łrgsm√•let om, hvorvidt coronakrisen mon ville styrke eller sv√¶kke Trump. Som m√•nederne gik, gik der ogs√• l√¶ngere tid mellem, man fik sp√łrgsm√•let.

Efterhånden er det vist blevet konsensus, at håndteringen af coronakrisen ikke har styrket Trump, men svækker hans genvalgschancer. Coronakrisen er blevet præsidentens akilleshæl.

Denne dynamik afspejler sig ogs√• i forhold til, hvad de demokratiske v√¶lgere v√¶gter h√łjest. Ikke overraskende er det corona-udbruddet og sundhedspolitikken. Lige lidt overraskende er det, at Trumps v√¶lgere ikke v√¶gter emnerne s√¶rlig h√łjt.

Med andre ord kan man ligesom til partikonventerne forvente, at demokraterne og republikanerne vil f√łre valgkamp mod hinanden ved at tale forbi hinanden. Joe Biden kommer til at tale en masse om sundhedsforsikringer og coronad√łde i de kommende m√•neder, mens Donald Trump vil tale om √łkonomien og ‚Äď selvf√łlgelig ‚Äď ‚ÄĚlov og orden‚ÄĚ.

Raceulighed og ‚ÄĚlov og orden‚ÄĚ

Vi taler s√• tit om polarisering og ekkokamre i amerikansk politik, at man som analytiker f√łler, at man efterh√•nden bare kan trykke p√• repeat-knappen og lade b√•ndet k√łre endnu engang. Men netop diskussionen om raceulighed, politivold og ‚ÄĚlov og orden‚ÄĚ de seneste m√•neder illustrerer p√• fineste vis, hvorfor der er noget om snakken.

Igen er det værd at se på, hvad vælgerne selv italesætter som valgets vigtigste emner.

Tre ud af fire af Trumps v√¶lgere mener, at ‚ÄĚvoldelig kriminalitet‚ÄĚ (l√¶s: lov og orden) er et meget vigtigt emne i forhold til, hvor de s√¶tter deres kryds. Hos Bidens v√¶lgere er det kun tilf√¶ldet for hver fjerde. Til geng√¶ld er ‚ÄĚrace og etnisk ulighed‚ÄĚ (l√¶s: Black Lives Matter, politivold, systemisk racisme, m.m.) et n√łgleemne.

Det kan man mildest talt ikke sige om Trumps st√łtter. Ekkokamrene og de forskellige politiske virkeligheder trives med andre ord i bedste velg√•ende.

Har man √łjne for disse parallelsamfund i valgkampen, forst√•r man ogs√• pr√¶sidentkandidaternes kommunikationsstrategi i k√łlvandet p√• George Floyds d√łd og de deraf f√łlgende landsd√¶kkende demonstrationer, uroligheder og √łdel√¶ggelser, der har fyldt nyhedsfladen i flere m√•neder.

Pr√¶sident Trump har en interesse i at lade munden l√łbe om urolighederne, √łdel√¶ggelserne og d√łdsfaldende i de demokratisk-styrede byer. Joe Biden har dermed en interesse i at tale om George Floyd, Jacob Blake og Black Lives Matter fra morgen til aften.

Frygten og begejstringen

Sidst, men ikke mindst, handler valg som bekendt om mobilisering og dermed i et vist omfang ogs√• om begejstring ‚Äď s√¶rligt i et land som USA, hvor kun lidt over halvdelen af de stemmeberettigede faktisk stemmer til pr√¶sidentvalg.

Joe Bidens store styrke lige nu er ikke begejstringen for ham eller hans kandidatur. Det er tværtimod frygten for fire år mere med Trump, der driver Bidens vælgere.

Pr√¶sident Trump lever i h√łjere grad end sin modstander af en begejstring i m√•lingerne. Problemet for pr√¶sidenten er til geng√¶ld, at han er bagud i selvsamme. En lunken Biden-v√¶lgere t√¶ller som bekendt lige s√• meget som en entusiastisk Trump-st√łtte, og lige nu er der flere af f√łrstn√¶vnte end sidstn√¶vnte.

Skulle præsidenten blive genvalgt til november, kan man dog snildt se for sig, hvad årsagen var.

Den oplagte forklaring vil i s√• fald sandsynligvis v√¶re, at Donald Trumps tilh√¶ngere viste sig at v√¶re mere dedikerede og dermed ogs√• mere m√łdestabile end Joe Bidens. Ligeledes vil det i s√• fald nok ogs√• understrege, at valget i et vist omfang blev afgjort af begejstringen fremfor frygten.

Uanset udfaldet g√•r vi nu ind i valgkampens hede fase, hvor kampen om fort√¶llingen ogs√• kommer til at afg√łre kampen om Amerika.