Udland

Tusinder samlet til historisk demonstration for borgerrettigheder i Washington

Ifølge en amerikansk professor skal der massive investeringer til for at bryde den onde cirkel med politivold mod sorte.

Efter flere måneders fokus på politivold og sorte borgeres manglende borgerrettigheder samles mange tusinde mennesker fredag til march i Washington.

Demonstrationen foregår præcis 57 år efter den historiske borgerrettighedsmarch i 1963, hvor Martin Luther King Jr. holdt sin ikoniske ’I have a dream’-tale foran Lincoln Memorial-statuen.

Martin Luther King Jrs ældste søn, Martin Luther King III, holder taler foran Lincoln Memorial 57 år efter, at hans far holdt sin ikoniske tale.

Forud for selve marchen vil familiemedlemmer til personer, der har mistet livet under en anholdelse, holde taler foran netop ved Lincoln Memorial. Det samme vil også Martin Luther King III, der er ældste søn til faren med samme navn.

- Dengang kæmpede de for strukturelle ændringer både økonomisk og politisk. De kæmpede for muligheden for at få et ordentligt arbejde, og meget er ændret siden dengang, men økonomisk lykkedes det ikke, og det høster vi frugterne af i dag, siger Steve Kantrowitz, der er professor i historie ved University of Wisconsin, til TV 2.

Lighed og fattigdom

Hvor marchen i 1963 handlede om lige muligheder i samfundet, så handler dagens march i Washington i høj grad om, at afroamerikanere ikke vil frygte for deres liv, når de forlader deres hjem. De kæmper for, at politiet ikke skal benytte sig af race-profilering – og nogle demonstrerer for at nedlægge politiet fuldstændigt.

Men det er en form for ond cirkel, der låser systemet, hvor politiet slår hårdt ned på sorte mennesker, fordi de er fattige og lever på bunden af samfundet, siger professor Steve Kantrowitz, der er ekspert i sorte amerikaneres historie.

- Vi kan kun ændre det, hvis vi investerer massivt i uddannelse, giver basale rettigheder som adgang til børnepasning og sundhedsvæsenet og ikke mindst mulighed for ordentlige jobs. Både for sorte mennesker, men også for alle andre amerikanere, siger Steve Kantrowitz.

"Get Your Knee Off Our Necks"- marchen blev annonceret, da George Floyd blev bisat.

Problemerne er også i Danmark

Efter drabet på George Floyd, der mistede livet i maj, da en betjent sad med sit knæ på hans hals i næsten ni minutter, kom der vind i sejlene for Black Lives Matter-bevægelsen verden over.

Og selv om problemerne med racisme og politivold ikke kommer til udtryk i samme voldsomme grad eksempelvis i Danmark, hvor farvede personer over en bred kam har bedre levevilkår end i USA, kan vi ifølge den danskgifte professor ikke sige os fri for racisme herhjemme.

- I rige lande som Danmark bliver mennesker også dømt på deres hudfarve. De bliver også holdt ude af samfundet, og de bliver omtalt og behandlet på en måde, hvor de ender med ikke at føle sig velkomne i landet, siger Steve Kantrowitz, der er bosat i Danmark for tiden.

Håb, men langt til mål

Marchen i 1963 endte med at have en enorm indflydelse på sortes rettigheder i USA. Omkring 250.000 mennesker gik de tre kilometer fra Lincoln Memorial til Washington-monumentet. Det er uvist, hvor mange, der kommer til at deltage i dagens march – ikke mindst på grund af coronavirussen – men det forventes, at mange tusinde vil gå med.

- Demonstrationen hedder Get your knee off our necks – få dit knæ af vores hals – en direkte reference til George Floyd-drabet, men de går også under sloganet no justice, no peace, så budskabet er klart. De vil ikke finde sig i det længere. Sorte liv betyder noget, siger TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

Et Black Lives Matter-skilt bliver holdt op foran Lincoln-statuen.

I en lang række amerikanske byer har der været voldsomme uroligheder i kølvandet episoder, hvor sorte borgere har mistet livet til politiet. Og hvor det i flere af situationerne har virket særdeles unødvendigt. Men det er ikke kun vrede, der driver dagens march – det er også håb, siger Jesper Steinmetz.

- Der er et meget større håb i dag, end der var for år tilbage, da Black Lives Matter-bevægelsen startede. Nu er der konstant demonstrationer, der kræver ændringer, og det er derfor folk samles i Washington.

Professor Steve Kantrowitz kan også godt forestille sig en verden, hvor der ikke er nogen raceproblemer, men det bliver næppe foreløbigt.

- Hvis vi arbejder virkelig, virkelig hårdt fra nu af, får mine børnebørns børnebørn måske mulighed for at opleve den verden.