Beboere på italiensk ø frygter coronasmitte fra tusindvis af ankomne migranter
De seneste år er migrantstrømmen over Middelhavet blevet bremset, men nu begynder den at blusse op igen - ligesom coronavirussen gør i lejrene.
- Gud har givet os denne her vidunderlige perle, forklarer Giovanna D’Ippolito om sin fødeø, da TV 2 møder hende på et gadehjørne i Lampedusas eneste by.
Men de lokale er bekymrede for deres lille ø med omkring 6500 indbyggere, der er det sydligste punkt i Italien og ligger omkring hundrede kilometer fra Tunesiens kyst i Nordafrika.
De seneste to måneder er flere end 5000 flygtninge ankommet til Lampedusa på små både, der for langt størstedelens vedkommende er sejlet ud fra Tunesien.
- I de seneste måneder har presset været større end under det arabiske forår, så vi er midt i en ny nødsituation i forhold til migrantproblemet, fortæller øens borgmester, Totó Martello, der efterlyser handling fra både den italienske regering og EU.
Turistindustri udryddet
Mange af de nytilkomne tilhører den tunesiske middelklasse. De har forladt deres hjemland, som befinder sig i en svær økonomisk krise, i håbet om at kunne skabe en bedre fremtid i Europa. Krisen i Tunesien er forværret kraftigt under coronapandemien, der så godt som har udryddet landets vigtige turismeindustri.
- Det har været umuligt at finde arbejde siden 2019 i Tunesien, og med coronaen er det helt slut, forklarer den 28-årige tuneser Ahmad, der tidligere har arbejdet som tjener på et hotel, da TV 2 møder ham på Lampedusas modtagecenter for migranter og flygtninge.
Han rejste fra Tunesien for ti dage siden med en gruppe venner og har været på modtagecentret i otte dage, da TV 2 møder ham.
Migranterne er tilbage
Lampedusa blev kendt i hele Europa under det arabiske forår i 2011 og de efterfølgende år, hvor tusinder af flygtninge og migranter fra hele verden ankom til øen efter at have krydset Middelhavet i faldefærdige både.
I de seneste år er den trafik dog blevet bremset, efter EU og Italien har indgået aftaler med flere nordafrikanske lande om, at de skal stoppe trafikken af migranter, og Italien har gennemført en række tiltag, der har gjort det sværere for migranterne. Lampedusa er derfor stille og roligt vendt tilbage til at være den søvnige og eksklusive turistdestination for velhavende norditalienere, som den tidligere var kendt som.
Men nu er migranterne tilbage, og det har fået sindene i kog på den lille ø.
- Hvorfor kommer tuneserne hertil? spørger Angela Maraventano, der driver en restaurant på øen og også er lokalpolitiker.
- De er ikke på flugt fra krig, så hvorfor kommer de her?
Coronavirussen rumsterer
På Lampedusas modtagecenter for flygtninge og migranter er situationen nu så presset, at de mange nytilkomne må sove på madrasser under åben himmel, og stanken, der breder sig fra centret, vidner om, at de sanitære forhold er dårlige på stedet.
- Der er folk over det hele, og der er folk, der er smittet med covid-19 her, fortæller den 28-årige arbejdsløse tjener Ahmad gennem hegnet.
Ifølge de italienske myndigheder er 58 personer på centret testet positive med covid-19, dagen før vi møder Ahmad. Der er i alt over 1200 migranter på centret, der har kapacitet til at modtage knap 200 personer.
Smitten blandt migranterne vækker bekymring hos de lokale.
- Denne her sygdom er meget ubehagelig, og tuneserne kan være med til at sprede den, siger restauratøren Angela Maraventano.
To flydende centre
For at tage det værste af presset fra Lampedusa har de italienske myndigheder lejet to færger, der er omdannet til flydende modtage- og karantænecentre, og overført omkring 900 migranter til skibene. Her skal migranterne være i to uger, og det er uklart, hvor de skal hen efterfølgende.
Italien har også indgået en ny aftale med Tunesien om, at de skal sætte en stopper for trafikken over Middelhavet, men på Lampedusa tror de lokale ikke, at det kommer til at gøre nogen forskel.
- De sejler ikke ud, når det er dårligt vejr som nu, fortæller pensionisten Emanuele Russo, mens han kigger ud over et oprørt Middelhav i skumringen.
- Men lige så snart vinden lægger sig, så kommer de igen, konstaterer han.