Udland

Sådan har USA ændret sig tre måneder efter George Floyds død

George Floyds død har fået meget opmærksomhed – og lagt et kæmpe pres på de amerikanske politikere og magthavere.  Brandon Bell / Ritzau Scanpix

George Floyds død har ført til nye stednavne, fjernede symboler og diskussioner om reformer – men effekten risikerer at drukne i protesternes bagside.

Tirsdag markerer tremåneders-dagen for George Floyds død.

Den 46-årige sorte mand mistede livet i politiets varetægt i byen Minneapolis i Minnesota en mandag aften i maj efter at have forsøgt at betale cigaretter med en falsk 20-dollarseddel.

Det tog otte minutter og 46 sekunder, før George Floyd havde mistet livet under betjentens knæ på sin hals.

Imens kunne vidner, der så til høre hans sidste ord "I can’t breathe". Ord, der skulle blive begyndelsen på et af USA’s største raceopgør og mest massive borgerrettighedsbevægelse nogensinde.

Politimanden Derek Chauvin blev efterfølgende sigtet for drabet på George Floyd, som blev 46 år.

Tre måneder senere har meget ændret sig i USA, men den helt store revolution er indtil videre udeblevet. Og den risikerer at drukne i snak om vold, ballade og valgkamp, vurderer TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Diskussioner om politireform

Black Lives Matter-bevægelsen har i løbet af foråret og sommeren fået millioner af folk i gaderne for at vise deres utilfredshed med den systemisk racisme og politibrutalitet, der ifølge demonstranterne hjemsøger USA og dets politistyrker.

Hvert år bliver flere end tusinde mennesker dræbt af politiet ifølge analysegruppen Mapping Police Violence.

Og der er noget helt galt med proportionerne.

I USA er der nemlig tre gange så stor sandsynlighed for at blive dræbt af politiet, hvis du er sort i forhold til, hvis du er hvid

Opmærksomheden omkring George Floyds død har blandt andet ført til diskussioner om, hvorvidt den amerikanske politistyrke skal reformeres eller have færre økonomiske midler, hvilket menneskerettighedsorganisationen Amnesty i USA blandt andet har bakket op om.

- Det amerikanske politisystem er i stykker og har brug for systematisk reform for at komme racisme til livs, siger Ernest Coverson fra Amnesty i en opsang til det amerikanske politi.

Men indtil videre går hverken præsident Donald Trump eller hans demokratiske modkandidat ved det forestående valg, Joe Biden, ind for at fjerne midler fra politiet.

Desuden er den store udfordring for USA, at det amerikanske politi er et af de mest decentraliserede i verden. Det betyder, at politiet styres fra staterne og ikke fra Washington D.C.

Symboler og statuer fjernet

De omfattende demonstrationer og racedebatten har også givet anledning til at diskutere, om det overhovedet er etisk korrekt at bevare statuer og stednavne, der hylder amerikansk kolonihistorie og slaveritid.

En ny rapport fra nonprofit-organisationen Southern Poverty Law Center viser, at 59 konføderale statuer og symboler er blevet fjernet i USA efter George Floyds død.

Nogle er væltet af vrede demonstranter, mens andre er fjernet af myndighederne som svar på kritikken.

Protesterne fik sågar borgmesteren i Washington D.C. til at opkalde en stor plads foran Det Hvide Hus ’Black Lives Matter Plaza’ som ikke bare en reaktion på protesterne, men en del af dem.

Men ifølge Mirco Reimer-Elster er der stadig tale om små, håndgribelige effekter, som den almindelige amerikaner næppe vil forstå som den helt store revolution af samfundet.

- I det historiske billede er der sket meget, men den helt store, forkromede sejr for Black Lives Matter-bevægelsen mangler stadig. Men der er ingen tvivl om, at George Floyds død har lagt forstørrelsesglasset ned over de store problemer, der eksisterede i forvejen, siger han.

Hvide er utilfredse med behandlingen af sorte amerikanere

Selvom George Floyds død har skærpet opmærksomheden på racisme i USA, mener aktivister fortsat, at der er lang vej endnu, før sorte og hvide amerikanere bliver behandlet ligeværdigt.

Nye tal fra Gallup viser, at rekordmange amerikanere er utilfredse med den måde, hvorpå sorte amerikanere bliver behandlet.

Især hvide amerikaneres opfattelse har ændret sig i de senere år, hvor andelen af hvide, som er tilfredse med behandlingen af sorte amerikanere, er faldet fra 51 procent i 2018 til 41 procent i år.

Black Lives Matter-demonstrationerne tiltrak også mange hvide demonstranter, som i langt højere grad end tidligere har deltaget i racedebatten.

Men tryk avler som bekendt modtryk, siger Mirco Reimer-Elster, som mener, at hele bevægelsen i sidste ende kan give bagslag i valgkampen.

Kan blive afgørende for valget

Med kun 70 dage tilbage til det amerikanske præsidentvalg kan racediskussionen efter George Floyds død meget vel gå hen at få stor betydning.

For ifølge Mirco Reimer-Elster kan volden og plyndringerne, der har vist sig at være bagsiden af medaljen ved protesterne, være vand på republikanernes mølle.

- Det kan ende med at blive den ultimative ironi, hvis fokus i stedet for at være på racedebatten kommer til at være på al den ballade, der har fulgt med protesterne, siger han.

Mange butikker oplevede plyndringer i forbindelse med protesterne i foråret.

At sætte lighedstegn mellem det urimelige i George Floyds død og at bruge anledningen til at skabe ballade kan i sidste ende give fire år mere til Trump, siger Mirco Reimer-Elster.

- Hver gang nogen brænder noget ned eller plyndrer en butik under raceurolighederne, er det at sætte en kæp i hjulet for de fredelige demonstrationer, der kræver reformer, siger han.

- I sidste ende kan valgets udfald meget vel afgøres af, hvilken fortælling der ender med at være den dominerende om George Floyds død. Bliver det fortællingen om de rekordstore demonstrationer eller den om optøjer, bøller og plyndringer?

Søndag skete endnu et politiskyderi, da en 29-årig sort mand, Jacob Blake, blev skudt syv gange i ryggen i byen Kenosha i Wisconsin.

Skudepisoden har på ny skabt voldsomme protester og reaktioner, der til forveksling ligner dem fra foråret, og de tydeliggør, at der er lang vej til retfærdighed endnu.