Alligevel forsøgte chefen for Verdenssunhedsorganisationen, WHO, sig fredag aften med et bud. Eller nærmere et håb.
WHO håber, at pandemien er slut inden for to år, lød det fra generaldirektør Tedros Ghebreyesus på et pressemøde. Det skriver Reuters.
Fordel og ulempe
Han sammenlignede coronapandemien med den spanske syge i 1918, som tog to år at stoppe.
- I vores situation med mere teknologi og selvfølgelig med tættere forbindelse til hinanden har virussen bedre mulighed for at sprede sig. Den kan sprede sig hurtigt, fordi vi er mere forbundet nu, sagde han.
Men til gengæld har vi i dag teknologien og den rette viden til at stoppe virussen, fortsatte han:
- Så vi har en ulempe i form af globalisering, nærhed og forbundethed, men også en fordel i form af bedre teknologi.
Derfor tror Tedrors Ghebreyesus også, at vi kan stoppe coronapandemien på kortere tid end influenzapandemien i 1918.
Vaccine stopper ikke pandemien af sig selv
Den spanske syge kostede 50 millioner livet fra februar 1918 til april 1920, og en halv milliard mennesker blev smittet med sygdommen.
Foreløbig er næsten 800.000 personer døde med covid-19 og knap 23 millioner er konstateret smittet.
En afgørende faktor for at stoppe coronapandemien bliver, at vi får en vaccine.
Men selvom WHO håber, at der snart kommer en vaccine, er der ingen garantier, og selv hvis vi får en vaccine, ”vil den ikke ende pandemien af sig selv”.
- Vi er nødt til at lære at kontrollere og styre virussen med de redskaber, vi har nu, og at lave de tilpasninger i vores daglige liv, der er nødvendige for at beskytte os selv og hinanden, sagde Tedros Ghebreyesus.
Samtidig advarede han om, at ingen lande bare kan ride stormen af, indtil der kommer en vaccine.
Skepsis mod russisk vaccine
Som det første land i verden meddelte Rusland for knap to uger siden, at det var klar med en vaccine.
Men flere lande har udtrykt skepsis over for vaccinen, som er blevet testet på meget få mennesker. Og det er da også usandsynligt, at den russiske vaccine nogensinde kommer til Danmark, har danske eksperter vurderet.
Sådan udvikles en vaccine
Udvikling i laboratoriet
1. Udvikling i laboratoriet
Tid: Mindst 3-6 måneder
Skal kroppen bekæmpe en virus, er den først nødt til at kende de dele af virussen, den skal angribe. Når man vaccinerer, indfører man delene i kroppen uden en levende virus, så immunforsvaret på forhånd kan forberede sig uden rent faktisk at være smittet.
Før en vaccine kan udvikles, er forskere derfor nødt til at identificere delene i et laboratorie og isolere dem. Derefter kan de finde en måde at få dem ind i kroppen på, så den kan lære dem at kende og blive immun.
Dyreforsøg
2. Dyreforsøg
Tid: Mindst 2-3 måneder.
Når en potentiel vaccine er udviklet, testes den i første omgang på mindre dyr som mus, kaniner og grise. Lykkes det at gøre dem immune over for sygdommen, tester man også vaccinen på primater som for eksempel makakaber, hvis kroppe minder mere om menneskers.
Flere forskerhold planlægger dog at springe dele af dyreforsøgene over for at fremskynde arbejdet.
Test på mennesker
3. Test på mennesker
Tid: Mindst 6-12 måneder.
Lykkes dyreforsøgene, begynder man at teste på mennesker.
I starten testes en lille håndfuld raske forsøgspersoner udelukkende for alvorlige bivirkninger ved vaccinen. Først derefter igangsættes en række større forsøg for at undersøge, om vaccinen også gør mennesker immune over for virussen.
Produktion
4. Produktion
Tid: Ukendt
Lykkes alle test, og godkendes vaccinen til almen brug på mennesker, sættes den i masseproduktion og eksporteres til hele verden.
Har udvikleren ikke selv udstyret til at producere millioner af vacciner, er de dog nødt til enten at købe det eller finde nogen andre, der har - og det tager tid.
Produktionstiden kan derfor variere, alt efter hvem der har udviklet vaccinen.
Det skyldes dels, at der er meget skrappe krav til godkendelsen af vacciner i EU, og dels, at Rusland ikke er kendt for at udvikle vacciner.
- Jeg er ret overbevist om, at den vaccine, vi ender med at bruge, kommer fra et af de klassisk vaccineproducerende lande, har Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, sagt til TV 2.
Med klassisk vaccineproducerende lande mener han nationer som USA og Canada eller lande i Europa.
Der er også stadig håb for, at danske forskere vil være i stand til at levere en vaccine. Statens Serum Institut oplyste i juli, at det havde en lovende vaccinekandidat.
Og der er ingen tvivl om, at coronapandemien ikke slutter, før der er en vaccine. Det sagde faglig direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et pressemøde 10. august.
- På et eller andet tidspunkt vil vi have virus under fuld kontrol. Men indtil vi får en vaccine, bliver det altså menneskehedens kamp mod virus, lød det.
