Udland

Isen på kraftig retur på Nordpolen - kaptajn har aldrig set noget lignende

Polarstern ved Nordpolen. Steffen Graupner / MOSAiC

Den tyske isbryder Polarstern nåede frem til Nordpolen onsdag 19. august. Forskerne blev overraskede over, hvor lidt havis der var.

Havet ved Nordpolen er nu så hårdt ramt af klimaforandringer, at isen er på kraftig retur.

Nu finder vi stykker med åbent vand, der er meget tæt på Nordpolen

Thomas Wunderlich, kaptajn

Det viser fotos fra besætningen på den tyske isbryder Polarstern, der nåede Nordpolen onsdag 19. august 2020.

Isbryderen er sejlet mod nord med et hold forskere, der ville se nærmere på havisens tilstand, og der ventede dem en overraskelse.

Polarstern sejlede gennem Wadelhavet nord for Grønland, hvor der normalt er gammel havis, men denne gang gik turen smertefrit.

- Jeg er meget overrasket over at se, hvor blødt og nemt det var at gennemtrænge isen helt op til 88 grader nord i år. Isen er tøet så meget, at den er tynd og porøs, siger Polarsterns kaptajn, Thomas Wunderlich, i en pressemeddelelse.

- Selv efter vi havde passeret 88 grader nord, kunne vi opretholde en hastighed på fem til syv knob. Det har jeg aldrig set så langt nordpå, siger kaptajnen og tilføjer:

- I dette område er den nuværende situation historisk. Normalt er det klogt at undgå området nord for Grønland, fordi det er hjemsted for tykkere, ældre is, der er så godt som umuligt at passere. Men nu finder vi stykker med åbent vand, der er meget tæt på Nordpolen.

Forskerholdet nåede Nordpolen 19. august klokken 12.45. Billedet her er taget direkte på den geografiske nordpol.

Isen er mør og ustabil.

Isbryderen havde en usædvanligt nem tur til Nordpolen. Billedet her er taget 17. august.

Billederne af de sidste rester af is ved Nordpolen kommer bare ti dage efter, et stort forskningsprojekt blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change. Her forudså forskerne, at havet omkring Nordpolen formentlig vil være helt isfrit i sommeren 2035.

Isbryderen blev sendt til Nordpolen med en gruppe forskere i september 2019, og projektet har fået navnet MOSAiC-ekspeditionen.

Skibet sejlede ud fra Tromsø i Norge og er i løbet af det seneste år drevet gennem Det Arktiske Ocean.

Data sendes til 20 lande

Da kursen blev sat mod Nordpolen tidligere på måneden, havde forskerne først svært ved at tro deres egne øjne.

- Ud fra satellitbillederne var vi usikre på, om det tynde isdække var på grund af vind og havstrømme, og vi var bekymrede for, at en ændring i vejret kunne presse isen sammen, så vi blev fanget i isen, siger kaptajn Thomas Wunderlich.

Men da skibet nåede frem, var det tydeligt, at isen simpelthen var smeltet.

Havet ganske tæt på Nordpolen. Der er åbent vand flere steder.

Præcis på Nordpolen.

Isen ved Nordpolen var så tynd, at isbryderen Polarstern uden problemer kunne trænge igennem.

Data fra skibet sendes nu rundt til forskere i 20 lande, hvor de bearbejdes for bedre at forstå konsekvenserne af den globale opvarmning.

En af de videnskabsfolk, der har set billederne fra Nordpolen, er den danske klimaforsker Sebastian Mernild.

- Det er ikke ualmindeligt med smeltevand på isens overflade, men jeg hæfter mig ved, at isen ikke ser robust ud. Der er sprækkedannelser og åbninger, så jeg vil sige, at det her er til den ekstreme side, siger Sebastian Mernild til TV 2.

'Et ekstremt år'

Han fortæller, at 2020 har været et usædvanligt varmt år i Arktis, og at havisens udbredelse er historisk lav - i store dele af juli var havisen faktisk på det mindste niveau, der er målt.

Data fra USA's nationale center for sne og is viser, at varmen i 2020 kan gå endnu hårdere ud over isen end i rekordåret 2012.

Tal fra USA's nationale center for sne og is viser havisens udbredelse. Den blå streg er 2020, mens den stiblede linje er rekordåret 2012.

- Det er et ekstremt år i år, og når vi snakker om klimaforandringer, kommer det an på tendenser og ekstremer. Tendensen siger, at havisen er skrumpet med cirka én procent om året siden 1979, så på 42 år er der sket en reduktion på cirka 40 procent, siger Sebastian Mernild.

Han fortæller desuden, at havet ved Nordpolen formentlig vil begynde at fryse igen midt i september.