Udland

Amerikanske forskere vil sætte 750 millioner genmodificerede myg ud i naturen

Amerikanske miljøgrupper raser - men dansk forsker er begejstret.

Snart bliver en flyvende kæmpehær af genmodificerede myg sluppet fri i Florida.

Statens lokale myndigheder har netop givet endelig tilladelse til, at 750 millioner genmodificerede myg af typen OX5034 skal sendes ud i løbet af 2021 og 2022. De kunstigt skabte mygs mission bliver at holde et stigende problem med zikavirus, dengue- og gul feber nede.

Men udsigten til de mange myg møder kritik fra både lokale og miljøgrupper.

- Med alle de akutte kriser, vores land og stat står i lige nu - covid-19-pandemien, raceulighed, klimaforandringer - så har regeringen brugt skattekroner og ressourcer på et Jurassic Park-eksperiment, lyder det fra Jaydee Hanson, der er chef hos Det internationale center for teknologisk vurdering og center for fødevaresikkerhed.

Selvudslettende gener

Men ifølge seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet giver det faktisk god mening at slippe de mange myg fri.

- Vi har lært at være på vagt, hvis noget er genmodificeret. Men der er et enormt potentiale i den her metode, siger han.

Metoden er, at man redigerer i myggenes DNA, så de kan sprede selvudslettende gener til kommende myggegenerationer. Og det handler om at udrydde hunnerne, for det er dem, der stikker mennesker og spreder sygdommene.

Når de genmodificerede hanner bliver sluppet løs i naturen, vil de parre sig med de vilde, farlige myg og på den måde sprede deres dødelige gen til deres afkom. For når hunnerne bærer det, dør de, før de bliver stikkende voksne.

Hannerne lever længere, men de bider ikke, og er derfor ikke farlige for mennesker. Til gengæld kan de nyudklækkede hanner fortsætte med at parre sig med vilde, sygdomsbærende hunmyg.

- På den måde falder populationen stille og roligt, siger René Bødker.

Gamle bombefly sat ind mod myg

Genmodificerede myg er ikke det første forsøg på at holde bestanden af Aedes aegypti-myggen nede.

Den lille plageånd bærer nemlig alvorlige, dødelige sygdomme som zikavirus, denguefeber, chikungunyafeber og gul feber, så flere steder i verden har man taget giftige metoder i brug for at begrænse bestanden.

I Florida har kampen stået på, siden man blev særligt hårdt ramt af denguefeber-udbrud i 2009 og 2010.

- I Florida bekæmper man i forvejen gul feber-myggen med sprøjtning. I årene efter Vietnamkrigen fløj de over landområder med gamle bombefly, der spredte giften. Men på den her måde er der ingen kemi indblandet, siger René Bødker.

Og OX5034-myggene virker til at være en effektiv hær. Firmaet bag de genmodificerede myg, Oxitec, har testet myggene på Cayman-øerne, Panama og Brasilien, og melder, at succesraten har været høj - i et tæt befolket område i Brasilien blev antallet af Aedes aegypt-myg reduceret med 95 procent.

Ny metode, længere levetid

Når myggene bliver sluppet ud i Florida, er det en anderledes variant end andre i tidligere tilfælde, hvor man har benyttet sig af genmodificerede myg:

Tidligere døde alle myggene - både hunner og hanner - og på den måde forsvandt genet fra naturen efter en generation.

Men den nye metode lader som sagt kun hannerne overleve, og derfor forsvinder de kunstige gener ikke så hurtigt igen.

- Nu bliver de modificerede gener i naturen gennem generationer. Så det her er en ny situation, der er smartere og billigere, men GMO-risikoen er teoretisk set også større på denne nye måde, siger René Bødker.

Blandt andet derfor har flere end 230.000 mennesker skrevet under på en opfordring til, at projektet med de mange myg bliver droppet.

René Bødker mener, at det i sidste ende handler om at opveje fordelene og ulemperne.

- Det er let at sidde heroppe i smørhullet og have en teoretisk diskussion om rigtigt og forkert, men folk dør jo af de her sygdomme, og det har store konsekvenser. Det skal man have med i sine overvejelser, siger han.