Mordraten er eksploderet i USA over sommeren – frustrationer, raceuroligheder og coronakrise er blandt årsagerne
Det stigende antal mord og grove overfald midt i en krisetid fylder også i valgperioden, hvor det i sidste ende kan være med til at flytte vælgere.
Flere store amerikanske byer melder om alarmerende stigninger i mordraten hen over sommeren.
Ifølge en rapport fra en national kommission, der skal undersøge coronakrisens indvirkning på kriminaliteten i landet, er antallet af mord og grove overfald steget med 37 procent fra slutningen af maj til slutningen af juni i 27 storbyer i USA.
Til sammenligning var den stigning kun på seks procent året før.
Det gælder for eksempel i millionbyen New York City. Her er mordraten også steget, og både teenagere og en 1-årig dreng har mistet livet i skyderierne. Det skriver The New York Times.
Også byer som Philadelphia, Minneapolis, Detroit og Chicago har haft en særdeles voldsom sommer, når det kommer til mord og overfald. Det sker, selvom den generelle kriminalitet, for eksempel indbrud, salg af narko og voldtægter, ellers er faldet.
Næsten 13 millioner uden jobs
Årsagen til sommerens mange mord og voldelige overfald er der flere bud på – selvom det ifølge eksperter kan være svært at vide sig sikker på én præcis årsag.
USA er som det land med det største coronadødstal i verden været særdeles hårdt ramt, hvilket har ført til både stor arbejdsløshed og frustration blandt amerikanerne.
Så stor frustration at salget af våben til private er steget voldsomt i foråret, hvor marts måned bød på det højeste salg målt nogensinde ifølge Statista. Samtidig melder butikker i New York om et massivt salg af skudsikre veste.
Mange amerikanere er skræmte over udviklingen, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz.
Arbejdsløshedsprocenten i USA var i juli måned på over ti procent, og selvom det er en lille fremgang i den positive retning, efter at april måned slog alle rekorder, så er det fortsat et stort problem for landet.
- Der er stadigvæk næsten 13 millioner amerikanere uden job efter coronakrisen, og mange af dem havde i forvejen ikke gode og velbetalte jobs. De mennesker er kun blevet ekstra udsatte og desperate nu, og desperation fører nogle gange til vold og kriminalitet, siger han.
Selvom det endnu ikke er bevist, kan manglen på støtteprogrammer mod vold i socialt udsatte områder meget vel have været med til at øge volden i gaderne. Det skriver det amerikanske medie Vox, og det bakkes op af kommissionsrapporten.
- Politiet og samfundets måde at reducere vold på kræver, at folk mødes ansigt til ansigt. Det kan ikke erstattes af Zoom (videomødetjeneste, red.). En meget undervurderet konsekvens af pandemien er, hvordan afstandskravet har påvirket arbejdet med at opsøge særligt udsatte befolkningsgrupper, skriver forskerne bag.
Politiuroligheder
Foråret har foruden coronakrisen også budt på store politiske uenigheder og en altoverskyggende racedebat, som for alvor slog igennem efter politidrabet på George Floyd i Minneapolis i maj.
Drabet førte til en bevægelse af folk, der vil have fjernet eller delvist fjernet midler til det amerikanske politivæsen under sloganet ’defund the police’ (fjern penge fra politiet, red.).
At politiet har mistet noget af sin legitimitet blandt befolkningen efter urolighederne, hører muligvis også med til forklaringen.
Et studie fra 2016 har for eksempel vist, at langt færre ringer til den amerikanske alarmcentral, 911, lige efter at sager med politidrab har ført til stor offentlig debat.
Men det kan være svært at bevise sammenhængen mellem begivenhederne på nuværende tidspunkt, mener Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU.
- Året 2020 har indtil nu været et ganske usædvanligt år, og det kan ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng mellem både frustrationerne over coronapandemien, genåbningen af samfundet og politiprotesterne. Men det er indtil videre umuligt at påvise den sammenhæng, siger han.
Kan i sidste ende flytte vælgere
At der i skrivende stund kun er 76 dage til præsidentvalget er ikke med til at gøre situationen mindre intens.
Mange amerikanske storbyer er nemlig i høj grad drevet af demokratiske borgmestre, og det giver anledning for præsident Donald Trump til at bruge den stigende mordrate politisk. Det siger Jesper Steinmetz.
- Trump vil slå sig op på lov og orden i denne valgkamp, og her kan han jo med en vis politisk ret sige: "Se, her er, hvad der sker, når man lader demokrater stå for sikkerheden i de store byer, og hvis I vælger Joe Biden som jeres præsident, sender I landet direkte i armene på venstreorienterede ballademagere".
Joe Biden har dog gjort det meget tydeligt i sin valgkamp, at hverken han eller hans vicepræsidentkandidat, Kamala Harris, går ind for at fjerne ressourcer fra politiet, hvis de overtager magten i Det Hvide Hus.
Alligevel kan den stigende mordrate måske i sidste tilfælde være med til at flytte vælgere, og håbet for Trump er nok at få de moderate svingvælgere til at tænke sig om en ekstra gang, mener Jesper Steinmetz.
- Måske kan tendensen påvirke nogle af vælgerne i forstæderne til de store byer. De, der i forvejen er republikanere, bliver til gengæld bare bekræftet i, at landet er kastet ud i ragnarok, siger han.
Selvom de dystre tal får mange i USA til at slå alarm, er der stadig er langt til de høje kriminalitetsrater, der hærgede de amerikanske storbyer i 1980’erne og i begyndelsen af 90’erne.
Store, men kortvarige, stigninger er set før, og det er endnu for tidligt at spå om, om den høje stigning vil fortsætte ind i efteråret, som både byder på et højspændt præsidentvalg og en dræbervirus, der fortsat raser i mange delstater.