Udland

Malis militær har væltet præsidenten - men hvem skal nu tage over?

Et hurtigt kup tirsdag fik præsident Ibrahim Keita til at træde tilbage. Hvis militæret ikke vil beholde magten, så kan en religiøs leder få chancen.

Magten i den vestafrikanske stat Mali ligger nu hos de militære kupmagere.

Det står klart, efter den siddende præsident Ibrahim Keita ved midnatstid tirsdag fortalte på Malis stats-tv, at han vil træde tilbage efter næsten syv år på posten.

Præsidenten blev tilbageholdt hos soldater, der støttede kuppet, og derfor gjorde han det klart, at han ikke havde andre muligheder:

- Hvis det er sådan i dag, at visse elementer i militæret vil afslutte det ved at gribe ind, har jeg så noget valg?, spurgte præsidenten på stats-tv.

- Jeg ønsker ikke, at der skal udgydes blod for at holde mig ved magten. Jeg føler ikke had til nogen, det forbyder min kærlighed til fædrelandet mig. Må Gud hjælpe os, sagde præsidenten, før han annoncerede sin egen, regeringens og parlamentets øjeblikkelige tilbagetræden.

Militæret vil ikke beholde magten

Spørgsmålet er så, hvad officererne bag militærkuppet har tænkt sig at bruge magten til?

De militære kupmagere gjorde det klart onsdag morgen, at de ikke har tænkt sig at spille nogen politisk rolle i fremtiden. De siger, at deres eneste ambition er at sikre, at der bliver udskrevet nyvalg i Mali "indenfor en rimelig tidsfrist":

- Vi ønsker at stabilisere landet, så vi kan organisere et valg, der kan give Mali mulighed for at opbygge stærke statsinstitutioner indenfor en rimelig tidsfrist, sagde talsmanden for kupmagerne, oberst Ismaël Wagué på stats-tv onsdag morgen.

Det er imidlertid svært at se, hvem i den politiske opposition, der kan overtage en ledende rolle i landet, siger en dansk Mali-kender, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Stig Jensen.

Han vurderer, at der nu er mulighed for, at den religiøse leder i landet, imam Mahmoud Dicko, kan være manden.

- Den politiske opposition i landet er ekstremt svag. Præsident Keita har gennem årene skiftet premierminister flere gange i forskellige forsøg på ’national forsoning’. Det har resulteret i, at flere fremtrædende oppositionsledere har været hentet ind og nu har mistet deres legitimitet i befolkningens øjne, siger Stig Jensen til TV 2.

Imam kan blive den næste leder

Imam Dicko var en af lederne af de voldsomme protester mod præsidenten for en måned siden, hvor mindst 11 mennesker blev dræbt og mere end 150 såret. Mange af de døde og sårede var ofre for sikkerhedsstyrkernes skyderi med skarp ammunition, direkte ind i de demonstrerende menneskemængder.

- Det var noget nyt, at religiøse ledere går ind og leder protester mod præsidenten. Det er foruroligende. Hvis denne imam får momentum og får organiseret et politisk parti, så kan det parti få stor opbakning, siger lektor Stig Jensen.

Iman Dicko er en konservativ islamisk leder, der er uddannet i Saudi Arabien og har ført succesfulde politiske kampagner mod seksualundervisning i skolerne, mod homoseksuelles rettigheder og mod ligestilling mellem kønnene.

Det har fået kritikere til at frygte, at han ønsker at lave Mali om til en islamisk stat.

Nej til en islamisk stat

Han understreger dog selv, at han ikke vil fjerne Malis demokratiske system, men ønsker at arbejde inden for det demokratiske system.

En fransk ekspert i afrikansk historie, Jean-Hervé Jezequel fra 'The International Crisis Group', advarer da også mod at betragte Mahmoud Dicko som en ’karrikatur’ på en streng, islamisk leder:

- Omverdenen ser ham ofte som en, der ønsker at indføre islamisk lov, men han er ikke en, der sætter religion over alt andet. Det er et af de store mysterier ved ham, siger Jean-Hervé Jezequel til BBC.

Startede på militærbase

Tirsdagens militærkup var det fjerde i Malis historie siden uafhængigheden fra kolonimagten Frankrig i 1960. Sammenlignet med tidligere kup blev det ret ublodigt og var hurtigt overstået.

Det startede tirsdag morgen på militærbasen Kati 15 kilometer uden for hovedstaden Bamako, hvor soldater og officerer begik mytteri. Lejrens næstkommanderende, oberst Malick Diaw, trådte frem som leder af mytteriet, mens andre højtstående officerer, der ikke var enige, blev tilbageholdt.

Efter at sikret sig kontrol over basen, kørte de oprørske soldater mod Bamako, hvor de blev mødt af jublende folkemængder.

Tirsdag eftermiddag samlede tropper sig foran præsidentens private hjem, hvor de først lagde pres på præsidenten ved at fyre deres våben op i luften. Senere trængte soldaterne ind og anholdt både præsidenten og hans premierminister BouBou Cisse.

De to blev senere kørt i militærkøretøjer tilbage til militærbasen i Kati.

Samtidigt gennemsøgte andre soldater regeringsbygninger og kontorer på jagt efter andre regeringsmedlemmer. Den franske tv-station France 24 beskriver, hvordan skræmte embedsmænd flygtede fra deres kontorer for ikke at blive tilbageholdt.

Blandt andre finansministeren, udenrigsministeren og parlamentsformanden blev anholdt.

Få timer senere var det hele overstået, da præsidenten kort før midnat talte til nationen på den statslige tv-station.

Endnu før han åbnede munden, vidste seerne, hvad der var i vente. På et skilt nederst på skærmen blev han nemlig præsenteret som ’tidligere præsident’, skriver Africa News.

International fordømmelse

Folkene bag militærkuppet er øjeblikkeligt kommet under stærkt internationalt pres.

Kuppet er blevet fordømt af både FN, EU og Den Afrikanske Union – samt af den tidligere kolonimagt Frankrig, der stadig har stor indflydelse i landet.

Omverdenen følger situationen i Mali, hvor islamiske oprørere med tætte kontakter til Al Qaeda har kontrol med store dele af det nordlige og centrale Mali, tæt.

To forskellige internationale militærmissioner – en ledet af Frankrig, en anden af FN – forsøger at bistå Malis militær i at nedkæmpe oprørerne. Danmark deltager i de to missioner med tilsammen 76 soldater.

Ifølge lektor Stig Jensen behøver omverdenen dog ikke nødvendigvis frygte, at det seneste militærkup betyder, at Mali bliver mere ustabilt.

- Mali har hele tiden været ustabilt. Man skal huske på, at regeringen kun styrer en begrænset del af landets territorium. Så situationen er ikke afgørende ændret nu, siger han.