Udland

Mand dømt for terrordrab på Libanons tidligere premierminister

Tre øvrige tiltalte blev frifundet.

En af fire anklagede i sagen om drabet på Libanons ekspremierminister Rafik Hariri er kendt skyldig i drab og terror, mens tre frifindes.

Det meddeler dommeren ved særdomstol i Holland tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Salim Jamil Ayyash, der er den hovedmistænkte i sagen, er kendt skyldig i drab og i at have begået en terrorhandling.

Hariri var Libanons statsminister fra 1992 til 1998 og fra 2000 til 2004. Året etter at han gik af, blev han dræbt af en kraftig bilbombe i Beirut.

21 andre blev også dræbt ved attentatet, hvor over 200 blev såret.

Foto fra 14. februar 2005, hvor en kraftig bilbombe dræbte Rafik Hariri og adskillige andre i Beirut.

Fem mænd, der alle menes at tilhøre den shia-muslimske Hizbollah-bevægelse, har været tiltalt for drab, drabsforsøg og sammensværgelse og for at begå en terrorhandling i forbindelse med attentatet.

Sagen mod den ene af dem, den påståede hovedmand Mustafa Badreddine, blev henlagt da man fandt ud af han var blevet dræbt i Syrien i 2016.

FN-domstolen slog tidligere tirsdag fast, at der ikke foreligger beviser for at Hizbollahs ledelse eller Syrien stod bag attentatet.

En mand råber på hjælp til de sårede tæt ved gerningsstedet efter eksplosionen i 2005.

De tre andre tiltalte i sagen blev frikendt.

De fire anklagede er alle på fri fod og dømmes in absentia