Sådan vil Joe Biden ændre USA som landets nye præsident
Joe Biden er nu udråbt som amerikanernes 46. præsident. Men hvordan kommer USA til at se ud med ham ved roret? TV 2 har spurgt en ekspert.
Joe Biden er USA's nye præsident fra 20. januar 2021.
Nogle vælgere er tilfredse, mens andre havde håbet på noget helt, helt andet. Men hvad er det, vælgerne får i den 77-årige demokrat Biden - altså ud over at han ikke er Trump?
Det forsøger TV 2 at besvare i denne artikel, der er skrevet før valget blev afgjort, men opdateret efter Biden stod som vinder.
Men du skal være opmærksom på, at den indeholder en hel del 'hvis' og 'måske'.
Samtidig med præsidentvalget har der nemlig også været valg til Kongressens to kamre, og lige præcis det valg er endnu ikke afsluttet.
Joe Bidens politik vil blive stærkt påvirket af, hvem der vælges ind i Kongressen, og om hans parti både får flertal i Senatet og Repræsentanternes Hus.
Det fortæller USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.
- Den angiveligt så moderate Biden er gået til valg på det mest venstreorienterede politiske program i nyere amerikansk historie, siger han.
Herunder giver Mirco Reimer-Elster sit bud på, hvad vi kan forvente af Joe Biden i Det Hvide Hus.
Udenrigspolitik
Trumps idéer vil leve videre
Joe Biden har selv sagt, at han som præsident vil fokusere på nationale sager først, og selvom Joe Biden var vicepræsident under Barack Obama, skal man nok ikke forvente, at Joe Biden vil føre samme politik, som USA førte fra 2008 til 2016.
- Hvis man tror, at Biden bliver en kopi af Obama, tager man fejl. Biden og Obama var uenige om en del udenrigspolitisk, og der vil være tilfælde, hvor Biden kommer til at ligge tættere på Trump end på Obama. Der er en idé om, at hvis Biden bliver valgt, vil det blive som dag og nat i forhold til Trump, men det bliver det nok ikke altid på substansen, omend der afgjort vil være en afgrundsdyb retorisk forskel, siger Mirco Reimer-Elster.
For eksempel peger han på, at Biden som præsident vil have øget fokus på Asien og Kina.
- Trump har ramt noget med "blødsødenhed" over for kineserne, og linjen med, at USA skal være "tough on China" (skrappe over for Kina, red.), vil formentlig fortsætte, siger Mirco Reimer-Elster.
Han vurderer også, at Joe Biden formentlig også vil insistere på, at Europa i højere grad skal klare sig selv, selvom det transatlantiske forhold nok vil stå stærkere igen, mens Mellemøsten heller ikke vil få særlig stor opmærksomhed.
- Mellemøsten skal passes, men det er ikke amerikansk hjerteblod lige nu. Med Biden som præsident vil USA formentlig holde øje med området, men nødigt bruge for mange kræfter på det, siger Mirco Reimer-Elster.
USA vil sige undskyld
Der vil dog nok også være områder, hvor det bliver meget tydeligt, at USA får en ny præsident.
- Jeg tror, at vicepræsident Harris eller USA's kommende udenrigsminister bliver sendt rundt i verden for at sige undskyld for de seneste fire år. En verdensomspændende walk of shame så at sige. Persongalleriet omkring præsidenten vil formentlig også være nogle fra den gamle garde, og så kommer der også en tilbagevenden til, at man kan stole på, hvad administrationen i USA siger, siger Mirco Reimer-Elster.
Derudover peger han på, at USA vil genindtræde i klimaaftalen fra Paris og andre internationale aftaler og organisationer, som Trump har forladt - men muligvis ikke dem alle.
Noget, Joe Biden kort efter valget lovede amerikanerne:
- I dag forlod Trump-administrationen officielt Paris-aftalen. Om præcis 77 dage vil en Biden-administration tilslutte sig den igen, lød det.
- Tilbagevenden til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er for eksempel interessant, fordi den beskyldes for at være for styret af Kina, siger Mirco Reimer-Elster.
En anden joker er atomaftalen med Iran, som USA forlod i 2018.
- Trump har rejst en relevant diskussion om aftalen og Irans rolle i området. Mit bud er, at Biden ikke genindtræder i aftalen fra dag ét, siger Mirco Reimer-Elster.
Forsvarspolitik
Der bliver kamp om militærbudgettet
I år bruger USA 738 milliarder dollars på militæret, efter at Donald Trump de seneste år har øget budgettet.
Med Joe Biden som præsident er der dog ikke nødvendigvis udsigt til, at militæret bliver ramt af hårde spareplaner.
- Det er sjældent en vindersag i USA at skære ned på forsvarsbudgettet, siger Mirco Reimer-Elster.
Joe Biden risikerer dog at blive presset af venstrefløjen i sit eget demokratiske parti - og især i Repræsentanternes Hus risikerer udgifterne til militæret at møde modstand fra demokraterne.
- Dele af hans progressive bagland vil kræve nedskæringer. De vil bruge dem på noget andet, siger Mirco Reimer-Elster.
Medlemmerne af NATO skal stadig betale
Han peger også på, at vi næppe skal forvente, at USA blander sig mere i verdens konflikter med Joe Biden ved røret.
- De tider er forbi, og grundlæggende er der en stor modvilje i USA mod, at landet skal være verdens politibetjent. Bidens administration vil næppe se sig selv som verdens politimand, siger han.
Donald Trumps pres for at få landene i forsvarsalliancen NATO til at betale flere penge, vil formentlig heller ikke forsvinde under Joe Biden.
- Biden vil forsøge at være en kontrast til Trump, og hans attitude over for medlemslandene vil være en anden, men hey, selvfølgelig skal de betale til NATO, siger Mirco Reimer-Elster.
USA's forsvarspolitik vil også fortsat komme til at handle mere om Asien end Europa, siger han.
Sundhedspolitik
Store forventninger fra baglandet
Udbruddet af coronavirus er et af de emner, der bliver svære at undgå ved præsidentvalget, og ifølge Mirco Reimer-Elster bliver det formentlig også Joe Bidens største kommende opgave.
- Coronakrisen er en gave og en byrde - på godt og ondt Bidens akilleshæl, siger Mirco Reimer-Elster.
Joe Biden bliver nødt til at gøre noget ved sundhedsvæsenet, og forventningerne fra hans bagland er allerede store.
- Skal man have mulighed for at gennemføre forandringer i USA, er coronakrisen et godt bagtæppe - Biden kan henvise til corona, når han bruger penge, men forventningerne fra baglandet vil også være af en markant størrelse, siger Mirco Reimer-Elster.
Biden har allerede kort efter valget nedsat en særlig corona-arbejdsgruppe, der skal føre amerikanerne gennem en vinter med stadigt stigende coronasmitte.
Sundhedsområdet er også et af de steder, hvor man finder de største politiske forskelle på Donald Trump og Joe Biden.
Udsigt til en stor sundhedsreform
Donald Trump gik til valg på at annullere og reformere de ændringer af USA's sundhedsvæsen, der blev gennemført, mens Joe Biden var vicepræsident. Joe Biden vil som præsident formentlig forsøge at gennemføre en stor reform af sundhedsvæsenet.
- Hvis man har lyttet til hans løfter i valgkampen, er han faktisk så tæt på universel sygesikring, som han overhovedet kan komme. Biden ligger betydeligt til venstre for, hvor Obama lå. Partiet har flyttet sig, og det har Biden derfor også, siger Mirco Reimer-Elster.
Han vurderer, at Joe Bidens store opgave bliver at revolutionere sundhedsreformen 'Obamacare' for derefter at få reformen vedtaget i Kongressen.
Og det kan blive meget svært.
- Obama havde et stort flertal i 2009 og 2010, og han fik kun sin reform vedtaget med nød og næppe. Det endte endda kun med en udvandet udgave af det oprindelige oplæg, siger Mirco Reimer-Elster.
Samtidig kommer en ny stor sundhedsreform formentlig til at koste rigtig mange penge, og flere af de demokratiske politikere i Kongressen, der er på valg i 2022, vil formentlig være imod større skattestigninger.
Borgerrettigheder
Krav om ændringer
Der har været præsidentvalg i USA, netop som landet oplever nogle af de værste raceuroligheder i nyere tid.
Og her er der stor forskel på Joe Biden og Donald Trump - i hvert fald, når det kommer til kommunikationen om det.
- Joe Biden er mindre kontroversiel i sine ytringer, og de fleste sorte vil formentlig være tilfredse med, at han er blevet valgt. Men de vil også se substantielle forandringer hos politiet og fængselsvæsenet, hvor de vil have, at man slår mindre hårdt ned på de sorte og får reel racelighed i USA, siger Mirco Reimer-Elster.
En stor del af USA's politi er dog uden for Joe Bidens umiddelbare rækkevidde, da ordensmagten i høj grad er organiseret af de enkelte delstater.
- Det bliver nemt at lægge den retoriske stil om - det bliver sværere at få noget vedtaget, siger Mirco Reimer-Elster.
Politiet vil stadig få penge
Joe Biden vil dog formentlig forsøge at presse delstaterne og true dem med at skære i den føderale støtte, hvis de ikke ændrer reglerne.
- At få en politimands knæ presset mod nakken var måske lovligt i Minneapolis - men så kan Biden sige til dem, at de ikke får nogen støttedollars, hvis de ikke laver deres praksis om, siger Mirco Reimer-Elster.
Idéen om at skære støtten fuldstændig til politiet, er Joe Biden dog ikke tilhænger af.
- Biden går ikke ind for den radikale udlægning af 'defund the police' - men han vil blive presset fra eget bagland, så han som minimum går ind for at omfordele føderale penge sammen med Kongressen, siger Mirco Reimer-Elster.
Og igen vil det komme an på Kongressens endelige sammensætning, før det står klart, hvor langt Joe Biden kan gå.
Klimapolitik
Udsigt til et markant kursskifte
Joe Biden kalder selv klimaforandringerne for "spørgsmålet, der kommer til at definere fremtiden", og klimapolitikken er en af hans mærkesager.
Men amerikanerne har ikke rigtig taget mærkesagen til sig.
- Spørgsmålet har ikke fyldt ret meget for vælgerne, men man må formode, at det er her, hvor det mest markante kursskifte i USA kommer, siger Mirco Reimer-Elster.
Og selv den venstreorienterede demokrat Bernie Sanders har rosende ord tilovers for Joe Bidens ambitioner.
- Joe Biden vil blive den mest progressive præsident siden Franklin Delano Roosevelt, sagde Bernie Sanders under valgkampen til tv-stationen NBC.
Hvor meget må det koste?
Og under valgkampen er Joe Bidens ambitioner på klimaområdet endda taget til.
- Joe Biden er rykket mere til venstre i forhold til før i tiden. Han vil gøre mere og hurtigere, end han før har lovet, siger Mirco Reimer-Elster.
Han er dog skeptisk over for, hvorvidt Joe Biden reelt vil kunne levere på sin ambitiøse dagsorden om en grøn omstilling.
- Det lyder rigtig fint, men det kan vitterligt blive en fuser, siger han.
Årsagen er de mange milliarder dollars, som en ambitiøs klimaplan vil koste.
- Selve klimaplanen vil han nok godt kunne få igennem som en form for politisk hensigtserklæring - men der skal også være en bankbog til at betale, og jo mere skatterne skal sættes op, jo sværere bliver det, siger Mirco Reimer-Elster.
Immigrationspolitik
Retorikken vil ændre sig
Da Donald Trump gik til valg i 2016, var det med løfter om at bygge en mur mod Mexico for at forhindre illegal immigration sydfra.
Muren er blevet et symbol på Trump, og hvis Joe Biden bliver præsident, bliver den næppe færdig.
- Jeg vil ikke udelukke, at der kommer et populistisk stunt under en præsident Biden, hvor man under stort tam-tam fjerner noget af muren igen, siger Mirco Reimer-Elster.
Men Joe Biden bliver stadig præsident for en stor gruppe amerikanere, der er tilhængere af en stram immigrationspolitik.
- Det er en tricky sag for ham. Han løber ind i et spændingsfelt, hvor venstrefløjen mener, at USA's Immigrations- og Toldvæsen, ICE, er Ku Klux Klan i forklædning, mens mange midtervælgere er tilhængere af en "stram og fair" immigrationspolitik, siger Mirco Reimer-Elster.
Fortsat stram immigrationspolitik
Så i realiteten vil USA's grænser formentlig stadig være svære at passere illegalt.
- Biden er ikke fortaler for illegal immigration. Han er tilhænger af øget grænsesikring med teknologiske hjælpemidler. I praksis vil der selvfølgelig ikke være åbne grænser, selvom Trump har haft travlt med at påstå det, siger Mirco Reimer-Elster.
Der er dog forskelle i forhold til den nuværende immigrationspolitik - for eksempel vil Joe Biden give illegale immigranter mulighed for at købe sig adgang til USA's sundhedssystem, og så vurderer Mirco Reimer-Elster, at det igen vil blive nemmere at rejse til USA i længere perioder som dansker.
- Det bliver nok generelt nemmere at søge visum til USA under Biden igen sammenlignet med de forhindringer, som Trump-administrationen har lagt i vejen de seneste år, siger Mirco Reimer-Elster.
Økonomisk politik
Biden skal skaffe penge
Joe Bidens planer kommer til at koste penge, hvis de føres ud i livet, og den amerikanske stat vil være nødt til at finde dem et sted.
Et af de steder, hvor der skal hentes penge hjem, er gennem skatten.
- Der vil skulle komme en stor skattereform - Trumps lempelser vil blive rullet tilbage, men det vil ikke være nok. Der skal også vedtages yderligere skattestigninger, siger Mirco Reimer-Elster.
Samtidig har coronakrisen været hård ved USA's økonomi, og mange har mistet deres job.
Og Mirco Reimer-Elster vurderer, at Joe Bidens planer er så dyre, at de fleste amerikanere vil kunne mærke skattestigningerne.
- Det bliver svært kun at tørre den af på de rigeste amerikanere. Stigningerne vil sandsynligvis også ramme middelklassen - og så kan man jo overveje, om de stemmer med bankbogen ved næste valg, siger Mirco Reimer-Elster.
USA vil stadig være først
USA's samhandel med resten af verden er også en af de måder, det amerikanske samfund kan blive rigere på.
Men her skal vi ikke forvente, at USA vender tilbage til tiden før Trump.
- Her kommer vi til at se kontinuitet i forhold til den nuværende administration. Biden slår sig op på en protektionistisk platform, og han vil ikke tilbage til globaliseringsdagene, siger Mirco Reimer-Elster.
En afgørende ændring er dog, at det internationale forhandlingsklima formentlig bliver bedre.
- Der kommer måske nye frihandelsaftaler, men de bliver mere protektionistiske end før. Demokraterne er ikke frihandels-jubelidioter længere. Biden har et bagland, der i høj grad er enige i Trumps analyse, men uenige i hans metode, siger Mirco Reimer-Elster.
Også her er Joe Bidens rum for manøvrer afhængigt af, om hans parti får flertal i begge Kongressens kamre - og hvor stort det eventuelt bliver.
- Hvis han får flertal i begge kamre, vil de progressive have noget. Det bliver ikke nemt - hans parti spænder overført til dansk politik fra Enhedslisten til Venstre. Held og lykke med det, lyder det fra Mirco Reimer-Elster.
Øvrigt
Dødsstraf: Efter at have været tilhænger i mange år, er Joe Biden nu modstander, fordi han frygter, at uskyldige kan blive dømt til døden.
Skydevåben: Joe Biden siger, at han vil kæmpe for et forbud mod militære automatvåben hos private og stramme loven, så private kun kan købe ét skydevåben om måneden.
Opioidkrisen: Joe Biden siger, at han vil stille medicinalindustrien til ansvar for den omfattende afhængighed af receptpligtig medicin, der i årevis har plaget det amerikanske samfund.
LGBTQ+: Joe Biden lover at kæmpe mod diskrimination og ophæve det forbud mod transkønnede i USA's militær, som Donald Trump har indført.
Retsforfølgelse af Trump: Det er endnu uafklaret, om Joe Biden vil retsforfølge sin forgænger. Ifølge mediet NPR siger Biden, at ingen er over loven, men at han er bekymret for at skabe en uheldig præcedens.