Kampen om Amerika kan blive afgjort af et polariseret og problemfyldt postvæsen

Præsidenten ønsker omstruktureringer af et presset postvæsen, som vil gå ud over leveringen af brevstemmer. Det kan afgøre valgets udfald.

Tænk, at man som USA-analytiker anno 2020 skal beskæftige sig med noget så oldnordisk som at sende et brev. Men det er ikke desto mindre tilfældet nu, hvor USA går ind til et valg, hvor andelen af brevstemmer forventes at stige markant på grund af coronapandemien.

Et skrækscenarie, som hverken delstaterne eller det amerikanske postvæsen efter alt at dømme vil være i stand til at kunne håndtere.

Sat lidt på spidsen må man forestille sig en politiseret amerikansk udgave af PostNord, der lige pludselig står med ansvaret for at skulle levere op til 80 millioner brevstemmer til tiden. Det kan næsten ikke blive andet end et shitshow (for nu at bruge et analytikerudtryk).

Kort sagt kan kampen om brevstemmerne også afgøre kampen om Amerika.

Den decentrale dødsstjerne

Valghandlingen administreres decentralt i USA. Det betyder, at det er delstaterne og ikke den føderale regering, der står bag administrationen og optællingen af stemmerne. I halvdelen af de amerikanske delstater kan man anmode om at brevstemme op til en uge før valget.

Men både det amerikanske postvæsen og langt de fleste delstater vil – efter alt at dømme – ikke være i stand til at håndtere en dramatisk stigning i antallet af brevstemmer, som muligvis bliver fordoblet. Ved det seneste præsidentvalg i 2016 blev 0,25 procent af brevstemmerne afvist af de valgtilforordnede, fordi de ikke var nået frem i tide.

Ligesom Dødsstjernen i 'Star Wars' er der med andre ord tale om en indbygget svaghed, som har eksisteret igennem længere tid, men som offentlighedens opmærksomhed først for alvor bliver rettet imod nu, hvor lokummet brænder med et valg lige rundt om hjørnet.

Valget kommer til at trække ud

Under årets primærvalg i Michigan blev 10.000 brevstemmer erklæret for ugyldige, fordi de ikke kom frem til tide eller var udfyldt forkert. For at sætte det i perspektiv slog Donald Trump for fire år siden Hillary Clinton i Michigan med 10.704 stemmer.

Ligeledes viste et eksperiment fra en lokal tv-station i Philadelphia, at tre procent af tv-stationens indsendte brevstemmer gik tabt i processen. Til sammenligning var der otte delstater ved det seneste præsidentvalg, hvor marginen mellem de to kandidater var under tre procentpoint.

Ovennævnte bliver ifølge postvæsenet angiveligt kun et reelt problem, såfremt man sender sin brevstemme i sidste øjeblik. Ligeledes kan vælgerne vælge at aflevere stemmesedlen personligt på et valgkontor, hvorved USPS forsvinder som (langsommeligt) mellemled.

I realiteten må man nok forvente, at valget til november kommer til at trække ud. At der kan gå uger, før vi kender valgets vinder, og at valget i år vil få det omdiskuterede præsidentvalg i 2000 mellem George W. Bush og Al Gore til at ligne en børnefødselsdag.

Bush vandt delstaten Florida med 537 stemmer over Gore og vandt dermed valget. Men det tog mere end syv uger og en masse optællinger og afgørelser fra domstolene, før Bush kort før jul kunne vide sig sikker på at indtage Det Hvide Hus bare en måned senere.

Præsidenten ønsker omstruktureringer af postvæsenet. Chuck Schumer, mindretalsleder i Senatet, er bekymret.

Postvæsenet og polariseringen

Der er ikke nogen dokumentation for systematisk eller udbredt valgsvindel i USA, heller ikke med brevstemmer. Men det betyder selvfølgelig ikke, at den i forvejen begrænsede tillid til valghandlingen ikke yderligere kan eroderes, såfremt præsident Trump ikke 'bare' bruger sin modstand mod brevstemmerne som en politisk presbold i forhandlingerne om nye føderale hjælpepakker.

For hvordan forklarer man eksempelvis, at to amerikanske brevstemmer under 2000-valget endte pĂĄ Fyn og ikke hos de lokale valgmyndigheder i USA?

Et andet problem i denne sammenhæng er, at det amerikanske postvæsen – ligesom mange andre postvæsen verden over (læs: PostNord) – både er underfinansieret og undergearet til at operere profitabelt i det 21. århundrede.

Siden 2007 har USPS haft et underskud på sammenlagt 78 milliarder dollars (cirka 490 milliarder kroner). Det føderale budgetkontor vurderede i maj måned, at postvæsenets ”nuværende forretningsmodel ikke er økonomisk holdbar”. Som avisen Wall Street Journal skrev på lederplads i denne uge, er det amerikanske postvæsen ”Blockbuster i en Netflix-verden”.

Trump kræver derfor, at USPS foretager store nedskæringer og effektiviseringer, men hans timing og erklærede modstand mod at udvide adgangen til brevstemmer har gjort, at demokraterne anklager Trump for at ville udnytte postvæsenets krise til at ”sabotere valget”.

Lovgivningen, som blandt andet anses for at være startskuddet til postvæsenets økonomiske problemer, blev i øvrigt vedtaget af et stort tværpolitisk flertal af republikanere og demokrater i 2006.

Brevstemmer og stemmeprocenter

Den polarisering, som så ofte beskrives som et bærende element i amerikansk politik, har nu også ramt postvæsenet og holdningen til brevstemmer. Demokraterne er bannerførere for at udvide adgangen til at brevstemme uden nogen form for begrundelse markant. Partiet argumenterer for, at det skal være så nemt og sikkert som muligt at stemme, særligt i en pandemi.

Forventningen er dog ogsĂĄ, at det vil gavne demokraterne politisk, hvis stemmeprocenten stiger markant. Mon ikke det ogsĂĄ spiller ind i denne diskussion.

Hos republikanerne tror man til gengæld, at en eksplosiv stigning i antallet af brevstemmer – eller valgdeltagelsen mere generelt – vil stille partiet dårligere. Af samme årsag modsætter præsidenten og hans partifæller sig nok også bevægelsen for nemmere adgang til brevstemmer og kommer til at investere millioner i søgsmål, der sætter spørgsmålstegn ved validiteten af selvsamme.

Det kan man selvfølgelig mene er en svinsk tilgang, men den lokumskolde analyse er ligetil: Hvis man abonnerer på republikanernes grundlæggende analyse, ville det være dumdristigt at gøre andet.

Dag og nat

Hvorvidt det rent faktisk er tilfældet, at en øget valgdeltagelse er bedre for demokraterne end republikanerne, er der faktisk ikke noget entydigt svar på.

Selvom Trump tror, at det vil tale til republikanernes fordel at begrænse adgangen til brevstemmer, kan det ikke udelukkes, at det vil give bagslag på valgdagen. Der er bred enighed i vælgerhavet om, at det skal gøres nemmere at brevstemme. Ligeledes kan en underminering af postvæsenet resultere i et betydeligt frafald af ældre, veteraner og amerikanere i landlige områder, som alle sammen er republikanske kernevælgere.

Men faktaresistensen trives altsĂĄ i bedste velgĂĄende, og fronterne er trukket skarpt op.

Konsekvensen er, at partiernes holdning til ønskværdigheden af en udvidet adgang til brevstemmer er som dag og nat, mens det amerikanske postvæsen kan nikke genkendende til begyndelsen på et verdenskendt omkvæd af The Fugees:

"Ready or not, here I come, you can't hide".