Udland

Vraget her bragte ødelæggelsen til Beirut - lignende katastrofe lurer på flere herreløse skibe

Vraget af fragtskibet Rhosus, der sejlede den eksplosive gødning ind i Beiruts havn. Skibet ligger stadig ved den kaj, hvor det sank i 2018. Google Earth / TV 2

Lige nu ligger der flere herreløse skibe med farligt gods rundt om i verden. Ejerne opgiver dem for at undgå tab og stilles sjældent til ansvar.

Trykbølgen fra eksplosionen fik det 140 meter lange tankskib til at hoppe i vandet.

Besætning holdes som gidsler på en flydende bombe

Overskrift på hjemmesiden Fleetmon i 2014

Fortøjningerne sprang, og en af skibets tunge metaldøre blev ødelagt, mens den enorme paddehattesky steg op over Beirut.

Men de 13 mand om bord på tankeren Kaptajn Nagdalijev var heldige.

Skibet havde længe ligget til kaj lige over for den bygning, der nu var epicenter for eksplosionen, men få dage inden havde besætningen fået besked på at flytte det.

Og kun derfor endte Kaptajn Nagdalijev ikke blandt vragene i slammet på bunden af Beiruts havn, da lagerbygningen med 2750 ton eksplosiv kunstgødning detonerede under en brand 4. august 2020.

Hvis alt var gået efter planen, skulle Kaptajn Nagdalijev slet ikke have ligget ved kajen i Beirut, da eksplosionen ramte.

Skibet lå ganske tæt på eksplosionens epicenter.

Men da tankeren ankom med en last planteolie 12. maj 2020, blev det tilbageholdt af myndighederne, fordi dets tyrkiske ejer skyldte penge til det firma, som skulle tanke skibet op med brændstof.

Skibet er ladet med gødning

Besætningsmedlemmerne havde ikke fået løn i månedsvis - nogle af dem havde arbejdet et helt år uden betaling.

Det fortæller skibets andenstyrmand Dmitrij Gudkovskij til radiostationen Moskva Taler.

Nu ligger Kaptajn Nagdalijev så som et herreløst skib i den udbombede havn i Beirut, mens besætningen holder det flydende i håb om at få løn.

Kaptajn Nagdalijev.

Det kan have lange udsigter, for selv om ejeren Mubariz Mansimov ifølge Forbes Magazine er blandt verdens rigeste mænd og har en fortid som sovjetisk spion, sidder han nu i fængsel i Tyrkiet, hvor han anklages for at have støttet et kupforsøg.

Og Mubariz Mansimovs skib Kaptajn Nagdalijev er ikke det første fartøj, som en ejer har efterladt i Beiruts havn.

Et af de andre ligger på bunden af havnebassinnet.

Det hedder Rhosus, og i 2013 sejlede det ind i havnen med over 2750 ton af det eksplosive stof ammoniumnitrat i lasten.

Øjeblikket hvor de mange ton gødning eksploderede i Beirut.

Ammoniumnitrat bruges til kunstgødning og sprængstof - og hvis skibets last eksploderede ville den forårsage samme skade som 1800 ton dynamit.

Rhosus var på vej til det afrikanske land Mozambique, men skibet var kun lige anløbet havnen i Beirut, da der opstod problemer.

En hurtig skilling

Der var hul i skroget, og pumperne måtte køre konstant, fordi der løb vand ind, fortæller skibets daværende kaptajn Boris Prokoshev til nyhedsbureauet AP.

Skibet var ejet af den russiske forretningsmand Igor Grechushkin, der forsøgte at tjene ekstra penge ved at tage yderligere last om bord, men den viste sig ifølge kaptajnen at være så tung, at besætningen nægtede at gøre det.

Og så lod Igor Grechushkin dem i stikken.

Havnegebyrerne blev ikke betalt, og Rhosus fik forbud mod at sejle videre.

Skibet Rhosus var i dårlig stand og havde blandt andet hul i skroget.

Igor Grechushkin skyldte i omegnen af 650.000 kroner i løn og gebyrer.

Besætningen - otte ukrainere og to russere - blev tvunget til at blive om bord på skibet af myndighederne i Libanon, mens Igor Grechushkin holdt op med at svare på henvendelser.

- Han sagde til os, at han gik bankerot, og selv om jeg ikke tror på ham, er det vigtigste, at han opgav såvel besætningen som lasten, skrev kaptajnen Boris Prokoshev i et nødråb til flere internationale organisationer i 2014, ifølge Siberian Times.

Besætningen på Rhosus kom med et nødråb til myndighederne mens de lå i havnen i Beirut. Der gik et år før de alle var hjemme igen.

Uden løn og mulighed for at gå fra borde var besætningen i vanskeligheder, og da maden om bord slap op, overlevede de kun, fordi havnemyndighederne fik medlidenhed med dem og forsynede dem med fødevarer, skriver nyhedsbureauet AP.

Rhosus synker

Historien fandt vej til enkelte søfartsmedier.

- Besætning holdes som gidsler på en flydende bombe, skrev hjemmesiden Fleetmon for eksempel i sommeren 2014.

Det lykkedes imidlertid kaptajn Boris Prokoshev at sælge noget af skibets brændstof på havnen, og for pengene hyrede han en advokat, der hjalp besætningen hjem efter et år i Libanon.

Skibet Rhosus blev flyttet til ydermolen efter gødningen var bragt i land.

Den eksplosive last blev flyttet til de lagerhaller på havnen i Beirut, hvor den eksploderede seks år senere.

Rhosus blev liggende ved kajen, og da der ikke længere var folk til at holde pumperne kørende, sank skibet i 2018.

Vraget kan ses på Google Earth.

Rhusos 2017
Rhosus 2018.

Og selv om vi ikke har set ret mange eksplosioner, som den i Libanon, er herreløse skibe mere almindelige, end man skulle tro.

FN har en database med samtlige sager, og ifølge den har der været 400 af den slags hændelser mellem 2004 og 2018, hvor 5000 søfolk er blevet ladt i stikken.

Herreløse skibe med farlig last, er heller ikke en sjældenhed.

Supertankerne

For eksempel lå supertankeren Zoya 1 for anker med sin 16 mand store besætning i over et år ud for den arabiske kyst på grund af strid om et lån.

Besætningen fik ingen løn, skibet blev fyldt med skadedyr, og to af besætningsmedlemmerne blev så frustrerede, at de sprang over bord, selv om de ikke kunne svømme.

På et foto fra skibet kan man se besætningsmedlemmer holde skilte, hvor der står:

- Vi er hjælpeløse. Vi har ikke begået nogen forbrydelser.

Søfolkene på Zoya 1 kommer med et nødråb.

Besætningen slap væk fra skibet i 2018, da striden blev løst.

Men nogle gange, fortsætter skibenes last med at udgøre en truende katastrofe.

I løbet af sommeren 2020 har danske medier for eksempel beskrevet, hvordan den fyldte olietanker FSO Safer risikerer at sende 1,1 millioner tønder råolie ud i Det Røde Hav.

Skibet ligger ud for Yemens kyst og har været forladt siden 2015.

Det flydende olielager "FSO Safer" ud for Yemens kyst kan blive til en af verdens største miljøkatastrofer - men det er svært at gøre noget ved

Nu er der så risiko for, at rust tærer sig gennem skroget, eller at eksplosive gasser fra olien bryder i brand.

Men FSO Safer er ikke den eneste olietanker, hvor katastrofen lurer i dette øjeblik.

Varm gas i tropesolen

I bugten én sømil ud for Filippinernes hovedstad Manila, har det spanske skib MV Celanova ligget siden februar i år. Det er fyldt med flydende gas, som skal holdes nedkølet, og ifølge FN's database er der tvivl om, om der er brændstof nok om bord til netop det.

Vi spiser nu noget, som vi ikke troede, vi ville spise for tre måneder siden

Besætningsmedlem på MV Celanova

Skibet kan i alt have 6896 kubikmeter eksplosiv gas i lasten.

Skibets ror er defekt, og da MV Celanovas spanske ejer, Global Gas SA, gik konkurs, blev det sat til salg. Og sådan blev de 15 besætningsmedlemmer efterladt uden mad, drikkevand og medicin.

- Vi spiser nu noget, som vi ikke troede, vi ville spise for tre måneder siden, skrev et af besætningsmedlemmerne hjem til sin fagforening ITF.

I månedsvis sad besætningen og sultede uden aircondtion oven på deres farlige last, mens coronakrisen rasede på land.

De fik mad af Røde Kors på Filippinerne, der også fløj lægehjælp ud til skibet, og i skrivende stund ser der ud til at være fundet en løsning for besætningens hjemtransport, skriver mediet Galiciens Stemme, men skibet ligger ifølge de seneste data stadig halvanden kilometer uden for Manilas havn.

Celanova ligger for anker ud for Manila. Her er det på Google Earth.

Problemet med herreløse skibe og besætninger findes ifølge FN's database over hele verden, og de internationale regler for skibsfart og flag bærer en del af skylden for det.

Den sorte liste med flag

Dengang handelsskibene brugte sejl, bar de alle flaget fra deres hjemland, og det var hjemlandets ansvar, at ejeren behandlede sin besætning ordentligt.

Den sorte liste over søfartsnationer

  • Comorerne
  • Albanien
  • Togo
  • Moldova
  • Tanzania
  • Ukraine
  • Palau
  • Belize
  • Sierra Leone
  • Mongoliet
  • Saint Kitts og Nevis
  • Cook-øerne
  • Tunesien

Kilde: Paris MoU 

Men i det 20. århundrede begyndte handelsskibene at sejle under såkaldte bekvemmelighedsflag, hvor lande som Togo, Moldova og Palau har overladt det til private selskaber at holde styr på skibenes sikkerhed, miljøstandarder og besætningernes velbfindende.

Skibsejerne betaler, så selskaberne får retten til at sejle under nogle af de forskellige landes flag.

Det nyder nogle forretningsfolk ifølge søfolkenes internationale fagforening ITF godt af, fordi det giver dem mulighed for at vælge og vrage mellem de lande, som tilbyder de laveste priser og mest lempelige regler.

Skibet Rhosus i Beiruts havn sejlede for eksempel under Moldovas flag - og når det kommer til søfart, er Moldovas flag ikke just et kvalitetsstempel.

Moldova er et af de lande, hvor skibene ofte tilbageholdes i fremmede havne.

Den internationale søfartsorganisation Paris MoU, der holder styr på lande med usikre skibe, har Moldova på den sorte liste.

Når en nation er på den sorte liste betyder det, at landets skibe ofte tilbageholdes, og at der dermed er øget risiko for, at søfolk efterlades uden løn.

Gratis arbejde

Kaptajnen på Rhosus har for eksempel stadig ikke fået sin løn, og da han blev kontaktet efter eksplosionen i Beirut, troede han først, at det nu endelig var lykkedes at få penge ud af skibets ejer Igor Grechushkin.

Igor Grechushkin bor på Cypern, hvor han er blevet afhørt af politiet.

Men selv om den russiske forretningsmand, der bor på Cypern med sin hustru og barn, ifølge avisen Cyprus Mail er blevet afhørt af politiet, er han hverken sigtet eller mistænkt for at have begået noget kriminelt.

Søfolkene om bord på det beskadigede tankskib Kaptajn Nagdalijev ligger stadig i Beiruts havn.

De venter også stadig på at få deres løn, skriver nyhedsbureauet Tass.