Udland

Dansker i Beirut: - Det løser ingen problemer, at regeringen er trådt tilbage

Denne gang vil libaneserne have fjernet hele parlamentet og præsidenten, siger TV 2s Mellemøst-korrespondent, Benjamin Kürstein.

Libanon er kastet ud i et politisk kaos, efter at landets regering mandag valgte at træde tilbage.

- Det løser ingen problemer, at regeringen er trådt tilbage. Korruptionen er der stadigvæk. Det er embedsmændene i maskinrummet, der har været der de seneste 30-35 år, som skal væk. Det er dem, der trækker i trådene, siger danske Dan Morgensen, som til dagligt bor i Libanon, hvor han arbejder som konsulent.

Landet har været præget af voldsomme protester, siden en eksplosion tirsdag i sidste uge kostede mindst 160 mennesker livet og kvæstede flere end 6000.

Demonstranterne er utilfredse med den omfattende korruption, der præger regeringen, parlamentet og resten af landet.

Den nuværende regering vil umiddelbart blive siddende som en slags overgangsregering, indtil der bliver dannet en ny.

- De har har arvet 30-35 års korruption

Dan Mogensen mener, at den afgående regering har arvet problemerne.

- Den regering, der trådte tilbage i går (mandag, red.), har kun siddet ved magten siden midten af februar. De har arvet 30-35 års korruption.

Det er simpelthen umuligt at løse problemet med korruption over natten, siger Dan Mogensen til TV 2.

Fylder lommerne

TV 2s korrespondent i Mellemøsten, Benjamin Kürstein, fortæller, at der nu går en masse forhandlinger og studehandler i gang for at finde en ny regering i det plagede land.

Sådan gik det også for et halvt år siden, da den foregående regering blev væltet – også efter store demonstrationer.

- Men det, alle libanesere siger, er, at det her har vi prøvet igen og igen og igen de seneste 30 år. Og vi har aldrig nogensinde fået en regering, der arbejder for folket. Det eneste, de kan finde ud af, er at arbejde for sig selv og fylde deres lommer.

Så denne gang vil libaneserne have fjernet hele parlamentet og præsidenten, siger Benjamin Kürstein.

Samme magthavere i 38 år

Kristian Mouritzen er sikkerhedspolitisk redaktør for Berlingske. Han arbejdede i 1980’erne som korrespondent i Mellemøsten og har derfor indgående kendskab til forholdene i Libanon.

- Det er let nok at være pessimistisk, når man har fulgt Libanon i så mange år. Det, der opmuntrer mig mest, er at se, at der er så voldsomme demonstrationer mod det, der foregår.

Lige efter eksplosionen tirsdag gennemgik Kristian Mouritzen listen over, hvem der reelt har magten i Libanon.

- Det er de samme mennesker, som da jeg startede som korrespondent i 1982. Deres formuer er vokset, og de er blevet meget mere indflydelsesrige. Mange af dem er langt oppe i 80-årsalderen og styrer Libanon. Der er ikke mange unge mennesker, der har fået chancen, siger Kristian Mouritzen.

Libanons sekteriske systemer med opdeling mellem de forskellige klaner gør, at private militser i landet stadig har stor magt.

- Der er en masse interesser mellem de sekteriske grupper. Shiamuslimerne har deres grupper, de kristne har deres og sunnimuslimerne deres. Der kommer aldrig et samarbejde i gang. Mange af militslederne er styrtende rige. Den onde cirkel bliver aldrig brudt. Så derfor er det – trods tragedien – optimistisk, at vi ser så mange, der ønsker reformer, siger Kristian Mouritzen.

Frygter ny flygtningestrøm

Om reformerne bliver til noget, tvivler Kristian Mouritzen på, fordi der er så mange interesser på spil – ikke mindst internationalt.

Libanon huser cirka en million flygtninge fra nabolandet Syrien, der i årevis har været plaget af borgerkrig. Mange flygtninge er dog ikke registreret, så det reelle tal menes ifølge FN at være op mod 1,5 millioner.

- Verdenssamfundet og især Europa frygter en ny flygtningestrøm, hvis Libanon kollapser. Man har ikke brug for flere chokbølger fra Mellemøsten, og derfor rejste Frankrigs præsident Macron også til Libanon efter eksplosionen for at gyde olie på vandene, siger Kristian Mouritzen til TV 2.

Den franske præsident ledede søndag et videomøde om hjælp til Libanon, hvor en række af verdens statsledere - herunder præsident Trump - diskuterede, hvordan Libanon bedst kan hjælpes gennem krisen.

Protester siden oktober i fjor

Libanons siddende premierminister Hassan Diab blev regeringsleder sidste år på løfter om at gøre op med den regerende elite.

Han har stået i spidsen for en regering bestående af teknokrater, som skulle rette op på Libanons værste økonomiske krise siden borgerkrigen, der varede fra 1975 til 1990.

Diab havde lovet en ny, moderne regeringsform, men ikke mindst coronakrisen gav ham uventede nye problemer og svækkede opbakningen til ham.

Opstanden, som brød ud i Beirut efter eksplosionen 4. august, er en fortsættelse af uroligheder og protester mod økonomisk krise og ineffektiv ledelse af landet, som blev indledt i oktober sidste år.

Sikkerhedsfolk afkræves nu forklaringer. Der er ikke mindst fokus på lederen af sikkerhedstjenesten, generalmajor Tony Saliba, og andre generaler. Mindst 20 personer er varetægtsfængslet.

Der var i en årrække blevet fremsat utallige advarsler mod at opbevare så store mængder kunstgødning i en storby. Senest 20. juli i år modtog regering og præsident advarsler om det farlige lager.