Coronavirus

Udlandsdanskere trodser coronapandemi i Brasilien: - Kan ikke lade mit land i stikken

Maria Hiort Petersen har indsamlet over 130.000, som hjælper Brasiliens fattigste med at værne sig mod coronavirus. Mads Buur Simonsen / TV 2

Danske penge hjælper de svageste i Brasilien, hvor over 100.000 er døde med covid-19.

Copacabana ligger udsædvanelig øde hen denne august.

I skærende kontrast står Brasiliens største favela, Rocinha, kun få kilometer væk.

Det land, der har taget imod os, må vi også give tilbage til

Maria Hiort Petersen

Mennesker og biler gnider sig op ad hinanden, som de plejer. Her skal de arbejde i dag for at kunne købe frokost i morgen.

Selvom mange af indbyggerne har droppet det lovpligtige mundbind i offentligheden, tager Maria Hiort Petersen imod TV 2 med fremstrakt albue.

En underlig gestus i et land, der normalt er fuld af kys og kropskontakt, indrømmer hun.

Give tilbage til dem, der tog imod

I 1988 flyttede hun til Rio de Janeiro for at leve af sin musik. Bossa Novaen drev hende.

- Favelaerne er byens motor. Hvis indbyggerne blev sat i karantæne, ville der ikke være taxaer på gaderne, bussen ville ikke køre, og supermarkederne ville stort set være tomme for ansatte, fortæller hun.

Derfor vidste hun godt, hvor hun kunne gøre mest gavn, da pandemien ramte Brasilien.

Hvis sociale projekter i favelaen skal overleve, skal de lokale være med på holdet.

Hun lod sig dog alligevel melde ind i en danskergruppe på sociale medier, der udvekslede gode råd for danskere bosat i Brasilien.

- Der blev det så mærkeligt for mig, fordi jeg så opslag om, hvordan man kunne få sin brasilianske kæreste med til Danmark, og om hvordan får man bragt vin til døren. Men min virkelighed er her, siger hun og peger på favelaen omkring hende.

- Det land, der har taget imod os, må vi også give tilbage til.

Indsamlede 130.000 kroner

Hun tog sig derfor tid til at formulere et indspark, der ikke lød som et surt opstod, og som kunne få folk på andre tanker.

Flere bed på.

En ny gruppe, med erfaring inden for sociale projekter, blev dannet.

Sammen indsamlede de over 130.000 kroner i Danmark, som nu bliver brugt flere steder i Brasilien.

Flere steder dybt inde i Rocinha støder man på skinnende hvide håndvaske, der er købt for penge indsamlet i Danmark.

Maria Hiort Petersen står for projektet Vand & Sæbe:

- I favelaen er der ikke vand. Og når der ikke er vand, kan du ikke engang gøre det basale at vaske hænder, inden du kommer hjem. Det skaber jo en stor smittefare for favelaen.

Skal løftes af favelaen selve

Nødhjælpsgruppen blev enige om at installere syv håndvaske med hver deres vandtank på 1000 liter i Rocinha.

Men deres erfaring siger, at det ikke er nok bare at sætte det op. Projektet skal løftes af indbyggerne, hvis det skal virke efter hensigten.

Derfor udpegede Maria Hiort Petersen sig hurtigt en drivkraft i Rocinha.

Hun hedder Lilia Lima og driver en børnehave med 80 børn midt inde i favelaen.

Lilia Lima har fået tilladelse til at udvide sin børnehave, så hun bruger coronalukningen til at renovere tagterrassen.

Børnene er ambsassadører

Når Lilia Lima går rundt i favelaen, oplever man hurtigt, hvor stor en stemme hun har.

At en ung gut sidder med et maskingevær i skødet, skåner ham ikke for en opsang, hvis sæben mangler ved en af vaskene.

Det er ellers ikke hendes job. Hun har nemlig også udliciteret opgaver, så flere er med til at løfte projektet.

Børn fra ansvarlige familier, som hun stoler på, er ambassadører for hver sin håndvask.

- Børnene skal forstå, at de er verdens fremtid. De får at vide, de ikke kan udrette noget eller ikke ved noget. Men vi vil selvstændiggøre dem, så de fra starten ved, at de har en stemme. At de kan ændre verden, siger Lilia Lima.

Mobilt solidaritetskøkken

Den lokale forankring er vigtig for alle gruppens projekter.

En anden af de hjælpsomme danskere, Betina Lauritsen, har fået en del af den indsamlede pulje til at drive såkaldte solidaritetskøkkener.

Det foregår i en anden af Rio de Janeiros store favelaer, Rio Comprido. Og hun har også hvervet en ildsjæl.

Barbara dos Santos har taget en grunduddannelse som kok i forbindelse med et af Betina Lauritsens andre projekter i favelaerne.

Hun hedder Barbara dos Santos og drev før pandemien et suppekøkken med billig mad til de fattigste i byen.

Men på grund af coronasmittefare, blev folk væk for at undgå store forsamlinger.

- Jeg blev ked af det, da der pludselig ikke kom nogen i mit køkken. Jeg blev deprimeret, for jeg elsker at lave mad, fortæller den unge kok.

Derfor sørgede Betina Lauritsen for dansk finansiering, så køkkenet kunne blive større, og så de i stedet kunne bringe maden ud.

Stadig i isolation

Betina Lauritsen har boet i Brasilien i 11 år.

Hun var på en lang ferie for at dyrke kampsporten capoeira, da hun mødte sin mand, som hun nu har sin seksårige datter, Malou, med.

Og siden marts har hun brugt næsten alt tid hjemme sammen med dem.

Så da TV 2 besøger solidaritetskøkkenet, er det meget uvant, at hun er der.

- Jeg er ved at vænne mig til det igen. Vi går en tur ind i mellem, for der har virkelig været krise her. Og jeg frygter for genåbningen, siger hun og henviser til den fremskredne genåbning, der har allerede har fundet sted i Brasilien.

Overvejer hele tiden at tage hjem

Over 100.000 mennesker med covid-19 har mistet livet i Brasilien. Det antal er kun overgået af USA.

Massegrave er blevet en realitet flere steder, hvor begravelserne foregår i flæng. Nogle gange er der flere på samme tid.

På en af Brasiliens største kirkegårde i Sao Paulo er 8000 grave gjort klar for at kunne håndtere de mange dødsfald.

Betina Lauritsen har på grund af situationens alvor flere gange overvejet at søge til Danmark og gør det stadig, fortæller hun.

Men takket være de indsamlede penge kan hun gøre en stor forskel, og det holder hende i Rio de Janeiro.

Betina Lauritsen har brudt sin selvisolation for at hjælpe Rio de Janeiros fattigste.

- Jeg har boet her i 11 år, så hvor er hjem egentlig henne? Jeg synes ikke, jeg bare kan lade mit land og dets folk i stikken. Så hellere blive og være med til at få så mange som muligt helskindede igennem.

Glad for tilliden

I Rocinha-favelaen kæmper Maria Hiort Petersen også for at gøre en forskel.

Men da den femte vandtank er sat op, og håndvasken færdigmonteret, er det svært for hende at finde ord for bedriften.

- Taknemmelighed, lyder det til sidst.

- Sådan som jeg tænker på det, er jeg mere glad for, at jeg får den tillid herfra til at kunne føre sådan et projekt ud i livet.

Lilia Lima blev den første til at prøvekøre Rocinhas nye danskfinansierede vandhane.

Primusmotoren Lilia Lima har lidt flere ord. Det har hun generelt.

- Det er fantastisk. Det her kommer til at øge livskvaliteten og gøre livet bedre under coronapandemien for mange mennesker her. Nu kan alle vaske hænder.