Udland

'Europas sidste diktator' ser ud til at vinde valg - kampe i gaderne

Gadekampe mellem demonstranter og politi er brudt ud i Hviderusland.

Det tyder på, at "Europas sidste diktator" forbliver "diktator".

Det viser en valgkommissions-måling fra søndagens præsidentvalg i Hviderusland, skriver flere internationale nyhedsbureauer, blandt andre Reuters og AFP.

Jeg synes, det er positivt, at man nu ser, at der er oprør mod Lukasjenko

Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)

Målingen viser, at den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, bliver en sikker sejrherre med 79,7 procent procent af stemmerne, mens den nærmeste udfordrer, Svetlana Tikhanovskaja, får 6,8 procent af stemmerne.

Det er tal, som Tikhanovskaja ikke anerkender, meddeler hun sent søndag aften.

- Dette resultat ligger milevidt fra nogen virkelighed, siger Tikhanovskajas talskvinde, Anna Krasulina, til dpa.

Straks efter offentliggørelsen af målingen fra valgkommissionen udbrød der gadekampe i Minsk mellem demonstranter og politi.

Demonstrationer i centrum af Minsk søndag aften.

Ifølge Reuters brugte politiet vandkanoner og chokgranater mod demonstranterne, og snesevis af personer blev anholdt.

I byerne Zhodzina and Baranovichi lagde politifolk dog deres skjolde og våben og nægtede at angribe demonstranter, rapporterer nyhedsbureauet RIA ifølge Reuters.

Aleksandr Lukasjenko havde ellers gjort meget for at forhindre protester og demonstrationer i at bryde ud på valgaftenen.

Det fortæller Andrey Kazankov, korrespondent for Weekendavisen, til TV 2.

Regimet har forsøgt at lukke ned for kommunikation og transport i Minsk, siger korrespondenten.

- Lukasjenko har lukket internettet ned på valgaftenen, al taxakørsel er ophørt, man har lukket trafikken ned, og militæret er også klar til at tage imod demonstranterne, siger han.

Jeppe Kofod: - Udemokratisk

Ifølge målingen kan Aleksandr Lukasjenko altså fortsætte i sit præsidentembede, som han har haft siden 1994.

Han har styret Hviderusland med metoder, der minder om Sovjettidens diktatorer med udemokratiske valg og fængsling af politiske modstandere, skriver BBC.

I 2005 gav den daværende udenrigsminister i USA, Condoleezza Rice, ham derfor tilnavnet "Europas sidste diktator".

I 26 år har den 65-årige Lukasjenko altså sikret sig den ene jordskredssejr efter den anden ved præsidentvalg - valg, der er foregået uden valgobservatører.

Heller ikke ved søndagens valg har uafhængige observatører kunnet kontrollere valghandlingerne, og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) bekræftede for få dage siden, at det ikke vil have observatører på plads.

Aleksandr Lukasjenko har været præsident i Hviderusland siden 1994. Her stemmer han ved søndagens præsidentvalg.

Derfor betragter Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), da også valget i Hviderusland som udemokratisk.

- Oppositionens kandidater er smidt i fængsel, og man har ikke haft en demokratisk og fri valghandling i Hviderusland. Det ser vi afspejlet i exit poll'en (valgstedsmålingen, red.), siger Jeppe Kofod til TV 2.

Folk er trætte

Men selv om udfaldet af valget søndag var givet på forhånd, har der denne gang været små sprækker i regimets jerngreb. Protester og oppositionspolitikere har vakt opsigt nationalt og internationalt.

Det er især Lukasjenkos eneste reelle modkandidat, den politiske aktivist Svetlana Tikhanovskaja, som i løbet af meget kort tid er blevet oppositionens store stjerne.

37-årige Tikhanovskaja har ellers ingen politisk erfaring, men hun valgte at kaste sig ind i præsidentvalgkampen, efter hendes mand, Sergei Tikhanovskaja, blev sat bag tremmer i maj og forhindret i selv at stille op.

Svetlana Tikhanovskajas mand blev fængslet, og derefter stillede hun selv op til valget.

Ligesom adskillige andre oppositionspolitikere og kampagneleder for oppositionen er blevet.

- Folk er trætte. 26 år med Lukasjenko er nok. Folket er ved at vågne op og genopdage selvrespekten, sagde hun inden valget søndag.

Positivt med oprør

I sidste uge samledes over 60.000 mennesker i hovedstaden Minsk for at demonstrere mod Lukasjenko – en demonstration, der var arrangeret af Tikhanovskaja.

De store protester og den megen opmærksomhed rettet mod Tikhanovskaja er noget, der giver håb for hviderussernes fremtid, mener Jeppe Kofod.

- Jeg synes, det er positivt, at man nu ser, at der er oprør mod Lukasjenko, og at der er stemmer, der er klar til at trodse ham. Det skal vi støtte fra EU's side, siger udenrigsministeren.

Han mener ikke, at sanktioner er vejen frem, da den hviderussiske økonomi er bundet op på Ruslands økonomi, og han afviser, at man skal tilbyde asyl til oppositionens politikere.

Danmark og EU bør give hviderussere bedre muligheder for at komme til Vesteuropa, så de kan opleve en demokratisk måde at leve på, og så skal man åbenlyst støtte oppositionen og befolkningen i Hviderusland, mener Kofod.

- Vejen til forandring går via en befolkning, der gør oprør mod deres diktator for at få en anden leder. Vi skal som et samlet Europa stå sammen om at sende et signal til Lukasjenko om, at vi er på befolkningen side.

Fakta om Hviderusland

  • Hviderusland ligger i Østeuropa mellem Rusland, Ukraine og EU-landene Polen, Litauen og Letland.
  • Det er omkring fem gange så stort som Danmark.
  • Befolkningen tæller knap 9,5 millioner mennesker, hvoraf 2 millioner bor i hovedstaden, Minsk.
  • Både hviderussisk og russisk er officielle sprog. De er nært beslægtede.
  • Hviderusland var en del af Sovjetunionen og blev uafhængigt i 1991.
  • I 1994 vandt Aleksandr Lukasjenko landets første præsidentvalg. Han fik kort efter ændret forfatningen og styrket sin egen magt på kontroversiel vis.
  • Lukasjenko har vundet alle præsidentvalg siden, men de har ifølge Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) ikke været frie og retfærdige valg.
  • Lukasjenko kaldes således ofte for "Europas sidste diktator".
  • Valgkampen forud for søndagens valg har dog ikke været en dans på roser for Lukasjenko, som er blevet udfordret af den politiske nybegynder Svetlana Tikhanovskaja.
  • Hun valgte at stille op, fordi alle andre prominente modkandidater var anholdt eller flygtet. Hun gik ikke til valg på et politisk program, men med et løfte om at gennemføre reformer og holde nye, frie valg.

Kilder: Ritzau, TT, Udenrigsministeriet, CIA World Factbook, The Guardian.