Udland

Den lignede en mellemting af en giraf og en krokodille - nu har forskere fundet svar på 170 år gammel gåde

CT-skanninger og en genskabelse af dyrets kranium i 3D gav forskerne de afgørende svar på, om der var tale om et land- eller havdyr.

I næsten 170 år har fossiler fra et 242 millioner år gammelt reptil på ni meter mystificeret forskere over hele verden.

Men nu har eksperterne fundet svarene på mange af de ubesvarede spørgsmål, oplyste museet Field i Chicago i USA i en pressemeddelelse torsdag på baggrund af et studie foretaget af forskere på Zurich Universitet i Schweiz.

Der er tale om fossiler af et forhistorisk dyr, der har fået navnet tanystropheus. Og det er dyrets karakteristiske lange hals, der har givet anledning til forskernes problemer.

For hvordan kunne dyret med den seks meter lange krop holde den lange hals, der var tre meter lang, men kun havde 13 nakkehvirvler?

Svaret er, at dyret – der ligner en mellemting af en krokodille og en giraf med en meget, meget lang hals – levede i havet og ikke på land, sådan som forskerne i mange år har troet.

- Jeg har studeret tanysropheus i over 30 år, så det er ekstremt tilfredsstillende at være vidne til afmystificeringen af disse skabninger, oplyser Oliver Rieppel, en palæontolog ved Field Museum og medforfatter på studiet.

Genskabte knust kranium

Fossilerne blev fundet i 1852 i grænseområdet mellem Italien og Schweiz, og forvirringen blev større på grund af dyrets ”bizarre krop”.

I første omgang troede man faktisk, at der var tale om et flyvende reptil som en pterosaur, og at den lange hals i virkeligheden var knoglen, der bar den enorme vinge.

Senere fandt man ud af, at der var tale om en hals, men fordi kraniet på fossilet var knust, har forskerne manglet de afgørende brikker til at kunne finde de endelige svar.

Men det har moderne teknologi rådet bod på.

I Schweiz har forskere på Zurich Universitet nemlig kigget nærmere på knoglerne ved hjælp af en CT-scanner, ligesom det er lykkedes at genskabe et komplet 3D-kranium.

- CT-scanninger gør det muligt at se detaljer, som ellers er umulige at observere i fossiler, oplyser Stephan Spiekman, der også er en af forskerne bag studiet.

Ved hjælp af CT-scanninger og 3D-etableringen blev det afsløret, at der øverst på snuden var næsebor ligesom på en krokodille. Dét viser ifølge forskerne, at dyret har levet i vandet, hvor det har ligget gemt, mens det ventede på, at fisk og blæksprut-lignende dyr svømmede forbi.

Andet ville heller ikke rigtig give mening, siger Oliver Rieppel - på trods af, at vi i dag også har et landdyr med en lang hals og få halshvirvler i form af giraffen.

- Det er en akavet struktur at bære rundt på (på land, red.), oplyser han.

Mindre fossiler var ikke unger, men ny art

Ikke langt fra stedet, hvor fossilerne af den store reptil blev fundet, fandt man også andre og lignende fossiler, der dog stammede fra en skabning, der kun var 1,2 meter lang.

Et andet ubesvaret spørgsmål har derfor været, om der med de mindre fossiler var tale om tanystropheus-unger, eller om en helt ny og mindre art.

Også det gav knogleskanningerne svar på: Ringe i knoglerne viste, at der var tale om fuldvoksne reptiler og dermed en helt ny art.

- Det er meget vigtigt at opdage, at der var to ret forskellige arter af dette bizarre, langhalsede reptil, som svømmede og levede ved siden af hinanden for 240 millioner år siden, oplyser Nick Fraser, der er medforfatter på studiet og fra Nationalmuseet i Skotland.

Fossilerne af den store udgave har fået navnet tanystropheus hydroides, mens de små fossiler bærer det originale navn tanystropheus longobardicus.

Det mærkværdige reptil levede i perioden Trias, der er den ældste periode i Mesozoikum. Tidsalderen kaldes også for dinosaurernes tidsalder.

På det tidspunkt var de store landlevende dinosaurer først ved at dukke op, og havet blev regeret af gigantiske reptiler.